(2. sektion)
Ny strategi
Jens Kramer Mikkelsen skrider lidt i afleveringsøjeblikket. Den røde kugle kommer lidt skævt ind på bowlingbanen og ryger ud i grøften til højre. Tungt ruller kuglen forbi samtlige kegler, der forbliver opretstående.
»Ha, ha, så er det da klart, at I ligger så lavt i meningsmålingerne, når I har så lidt styr på det, ha, ha,« råber en mand med briller, overskæg, brun læderjakke og grøn selvlysende skjorte. Mens han griner. Kramer griner tilbage.
»Ha, ha.«
Det er dagen eller snarere aftenen hvor vælgere i Københavns nordvestlige arbejderkvarterer Nørrebro, Bispebjerg, Husum har mulighed for at møde overborgmesteren på uformel vis.
»Kom og ta kegler med de lokale socialdemokrater, fredag kl. 18-?« stod der i annoncerne i lokalaviserne.
Ud over Jens Kramer Mikkelsen til lejligheden iført sorte cowboybukser og en grå polo t-shirt, der er knappet op til halsen - er også sundhedsborgmester Peter Martinussen og Kim Christensen, kandidat til borgerrepræsentationen, mødt op i Grøndals Centret. De tre kandidater giver en øl eller en vand - til de fremmødte under spillet. I højeste kurs er de halve liters fadøl det skal senere vise sig også at være tilfældet under den efterfølgende fællesspisning i centrets cafeteria. Menuen koster 48 kroner pr. person. Den består af frikadeller, skinke, kartoffelsalat, blandet salat samt brød. I baglommen på deres respektive jeans har de tre kandidater en stak lyseblå kuponer, som de udfylder og giver til folk, der har spillet med.
Den 60-årige arbejdsmand Hans Erik Winther har hevet Kramer til side i en pause mellem runderne. Kramer tager en god slurk af fadøllen, nikker og ser seriøs og lyttende ud. Hans Erik Winther roser Kramer.
»Det var en fin løsning med de kolonihaver ude i Herlev. Det er vigtigt, at der er er noget for almindelige mennesker. Et sted i nærheden, hvor man kan cykle ud med sine børn, så der er noget for folk, der ikke har råd til at købe et sted til halvanden million i Nordsjælland,« siger Hans Erik Winther til overborgmesteren, der er enig.
»Det er vigtigt at rose, når de gør noget godt,« forklarer Hans Erik Winther efterfølgende, da Kramer er gledet ud på gulvet for at tage nye kegler.
»Vi glemmer i hverdagen at værdsætte det gode stykke arbejde, som socialdemokraterne gør for byen, og nu var chancen der med det her møde,« siger Hans Erik Winther, som dog også har benyttet lejligheden til at lufte nogle bekymringer over for overborgmesteren.
»Jeg synes godt, han kunne gør noget mere for at skaffe flere almindelige arbejdspladser til København i stedet for kun it-firmaer. Og så brokkede jeg mig lidt over parkeringsafgifterne i Frederiksberg Kommune, selv om jeg godt ved, at det ikke er hans område,« siger Hans Erik Winther, som om en måned går på førtidspension og trækker sig tilbage fra det arbejdsmarked, han har været på, siden han som otte-årig begyndte at plukke roer på Lolland. Et job, som han blev trukket mere og mere ind i på bekostning af skolegangen, der sluttede med syvende klasse.
Nu plager gigten ham i kroppen efter et langt arbejdsliv i København, som han flyttede til i 1965. Allerede i 1957 meldte han sig ind i Socialdemokratiet, men for to år siden meldte han sig ud i protest mod, at regeringen rørte ved efterlønnen. Nu har han meldt sig ind igen her kort før valget.
»Det er vigtigt at bakke op nu. Mange gange glemmer man, at socialdemokraterne også er afhængige af andre partier og derfor ikke kan føre hele deres program ud i livet. Kramer prøver så godt, han kan. Han har ikke glemt, hvor han kommer fra. Han er en god repræsentant for arbejderbevægelsen,« siger Hans Erik Winther, der ikke er alene om at være medlem af partiet.
Det gælder de fleste af de 30-40 fremmødte denne aften i det gamle center, der har en unik sammensætning af aktiviteter.
Under ét tag kan man gå i teatret, spille badminton eller gå i baren, hvis priser er rimelige med otte kroner for en kop kaffe og 15 for en lille fadøl.
For Hans Erik Winther og vel nok de fleste af de fremmødte er den lokale valgkamp vigtig. Vigtigere end folketingsvalget, som til mange kommunalpolitikeres irritation kommer til at ligge på samme dag, den 20. november.
Det har de nu vænnet sig til,« siger Merete Jensen, der er gift med kandidaten Kim Christensen.
Hun står og styrer resultatcomputeren på bane 1 og glæder sig over, at stemmeprocenten ved kommunalvalget sikkert bliver højere end normalt i år på grund af Folketingsvalget.
»For de kommunale kandidater er det lige så vigtigt som for landspolitikerne ikke at være for langt fra, hvor tingene sker,« siger Merete Jensen.
»De kommer her for at høre græsset gro.«
Overborgmesteren gør et godt indtryk med en ligefrem og nede-på-jorden stil, der forekommer mere naturlig for ham end den rolle, han påtagers sig, når han mødes med erhvervslivets kanoner om nye store projekter for København.
»Kramer er selvfølgelig en kransekagefigur,« forklarer manden i den lysegrønne skjorte.
»Men hvis det var Nyrup, der kom her for at spille bowling, så havde det virket kikset og iscenesat. Her virker det naturligt.«
For Østerbro-drengen Kramer er nordvestkvarteret ikke en fuldstændig tilbagevenden til rødderne. Men næsten. Fra han i 1976 blev uddannet folkeskolelærer, arbejdede han på Grundtvigsskolen her i området, indtil han blev overborgmester i 1989. Man siger, at han ofte henviser til tiden på Grundtvigsskolen, når der diskuteres politik på Københavns Rådhus.
Men de gamle arbejderkvarterer er bare ikke, hvad de har været.
»Der sker en stor udskiftning af indbyggerne både på Nørrebro, Bispebjerg og Husum, ja i hele nordvestkvarteret,« siger manden i den lysegrønne skjorte.
»Før i tiden kunne socialdemokraterne være sikre på at have folket med sig her. Sådan er det ikke mere, og det har de vist indset. De er nødt til at kæmpe for stemmerne,« siger manden, der som tilforordnet ved tidligere valg har set, hvordan også Venstre og Dansk Folkeparti tager deres del af områdets stemmer, som traditionelt er gået til Socialdemokratiet og SF.
»Socialdemokraterne er nødt til at finde på noget nyt,« siger han.
Hans Erik Winther nikker og bryder ind:
»Ja, man kan jo bare se, hvordan det er gået med 1. maj i Fælledparken. For 20-30 år siden var der jo sort af mennesker på gaden helt ned til Blågårds Plads på Nørrebro. Det er bare ikke som før i tiden, hvor der var en kødrand af mennesker, når politikerne kaldte til valgmøde. Det går ikke i dag. Der skal noget nyt til, og det her arrangement, det er der fremtid i. Her behøver folk ikke lytte eller tale med kandidaterne, hvis de ikke har lyst, det er mere afslappet,« siger han.
Merete Jensen ser aftenens arrangement som et led i en nødvendig forandring af måden at føre valgkamp på.
»Kandidaterne må ud på en helt anden måde end tidligere. De må forny sig hele tiden. Det her er en af måderne.,« siger hun.
Spørgsmålet er, hvor mange nye vælgere de tre socialdemokratiske kandidater får i folden denne aften.
»Man kan godt sige, at der bliver prædiket for dem, der allerede har besluttet sig for at stemme på socialdemokraterne. Der er ikke nok nye vælgere her i aften til, at dette møde flytter nogle stemmer,« siger manden med den lysegrønne skjorte.
Men, som han påpeger, det er ikke nødvendigvis meningen. Som der stod i annoncen for mødet: »Kommunalpolitik kan diskuteres.«
