Læsetid: 5 min.

’Det er blevet så maskinagtigt’

Kirsten Andersen, 86, har hjemmehjælp 45 minutter hver anden uge. Da hun selv var hjemmehjælper, var der tid til at sy en knap i og koge ægget rigtigt
15. november 2001

Kunden
Hun er mere frisk end de fleste på 86, og hun synes ikke, at hun har grund til at klage – heller ikke over hjemmehjælpen, som kommer hver 14. dag for at gøre rent. Men hun har ondt af dem.
»Det er synd for dem. Det må være hårdt at styrte rundt og ikke have tid til at veksle mere end to ord med dem, de skal hjælpe. Det er ikke så slemt for mig, for jeg kan selv komme ud og har mange bekendte, jeg går til foredrag og studiekreds og tager på højskole. Men for alle dem, der ikke kommer uden for hjemmet, må det være frygteligt. Det må være hårdt både for de ældre og hjemmehjælperne,« siger Kirsten Andersen og skænker op af kaffen.
Stuen i den to-et-halvt-værelses lejlighed i Virum er lun, og der hænger billeder af børn og børnebørn rundt omkring. På to hylder står hendes souvenirs fra en snes forskellige lande, og på bordet ligger gårsdagens Politiken slået op på en temaside om ældrepleje. »Kommuner beskærer hjemmehjælp,« står der hen over otte spalter.
Kirsten Andersen ved godt, at nogle nok vil synes, at hun er sentimental, når hun sammenligner vilkårene for de ældre og hjemmehjælperne med dengang, hun selv arbejdede i hjemmeplejen fra 1963-1979. Men hun kan ikke lade være.
Dengang var hun gift for anden gang, hendes to børn var efterhånden store, og hun behøvede ikke at arbejde. Men hun har aldrig været god til at ikke at bestille noget, forklarer hun. Så hun opsøgte hun sygekassen, som administrerede hjemmehjælpen.
»’Du kan begynde i morgen,’ sagde de. Men jeg havde lige en storvask og nogle andre ting, jeg skulle ordne, så der gik en uges tid. Siden har det undret mig, at de bare sendte mig ud uden at vide ret meget om mig. Men dengang var der vist også mangel på hjemmehjælpere,« siger hun.
Hun arbejdede 20 timer om ugen. Hver dag havde hun to besøg à to timer.
»Jeg gjorde rent og købte ind og hjalp med forskellige småting – en knap, der skulle sys i skjorten eller en regning, der skulle betales. Nogle gange havde de brug for at snakke.«
»Jeg spildte bestemt ikke tiden, men jeg kunne selv planlægge sammen med den ældre. Hvis de havde meget brug for at snakke eller gerne ville have vasket gardinerne, gemte jeg bare nogle andre ting til næste gang,« forklarer hun.
»Det kan vist ikke lade sig gøre mere. Ham, der kommer her, har fået besked fra kommunen om, præcis hvor han skal støvsuge og vaske gulv, og så gør han det – hverken mere eller mindre.«
»I aftalen med kommunen står der, at han skal bære vasketøj op fra vaskekælderen, men det skal han ikke længere, for jeg har købt en mini-vaskemaskine, som kan stå i badeværelset,« siger hun.
»En dag spurgte jeg, om han ikke kunne støvsuge inde i kammeret, hvor han ellers aldrig støvsuger. Det kunne gå lige op med, at han ikke henter vasketøj mere. Det syntes han vist ikke om, men han gjorde det da,« siger hun og tilføjer, at hun ikke har noget at klage over.
»45 minutter hver anden uge er ikke meget, men jeg ved, at der mangler hjemmehjælpere, og så er det vigtigere, at de, der virkelig har behov, kommer i første række. Men jeg håber da, at jeg kan få noget mere hjælp, hvis jeg engang får behov for det.«
»Jeg forstår på sin vis godt, at man er nødt til at lave regler, for hjemmehjælperne og de ældre kender jo ikke hinanden. Vi måtte heller ikke gøre hovedrent. Men jeg kom nogle steder i over ti år, og så kan man da ikke lade være med at gøre hovedrent. Jeg tog bare lidt af det hver gang – vaskede gardinerne den ene gang, pudsede kakkelovn næste gang. Men jeg kan godt se, at de ikke kan nå det i dag.«

Tånegleklipning
Derfor er Kirsten Andersen glad for, at hun stadig klarer det meste selv. De ting, det kniber med, hjælper hendes datter og barnebarn med, f.eks. at klippe tånegle.
»Det kan jeg ikke selv mere, så det gør mit barnebarn hver 14. dag,« fortæller hun og tilføjer, at det var sådan nogle ting, hun ordnede for de ældre, hun var hos.
»Det var helt naturligt. Jeg havde det ualmindeligt godt med de ældre. En hr. Smith, som jeg kom hos i mange år, var meget glad for min hjælp. En dag sagde han ’nu kommer De vel også næste gang’, og så svarede jeg ’ja, ja, medmindre jeg omkommer på vejen.’ Næste gang blev jeg forsinket, og da jeg nåede frem, stod han ude på reposen og så helt forkert ud i ansigtet,« siger hun og fortæller videre om hr. Smith, der skulle have sine to blødkogte æg serveret i karnappen og gerne ville have, at hun drak kaffe sammen med ham. »Så det gjorde jeg. Egentlig måtte vi ikke nyde noget i hjemmene, men det ville være synd, hvis han ikke kunne få lov at byde mig en kop kaffe,« siger hun.
»Det handlede om at være noget for nogen. Nu er det blevet så maskinagtigt og umenneskeligt,« siger hun.
Kirsten Andersen fortæller med stolthed, at hun hver måned får et legat fra kommunen som tak for sin indsats som hjemmehjælper. »Det er ikke mere end 150 kroner eller sådan noget, for det er ikke pristalsreguleret. Men det varmer da at vide, at de satte pris på min indsats.«

FAKTA
Ældrepleje i krise
*Flere og flere ældre modtager hjemmehjælp, mens antallet af optagne på socia- og sundhedsuddannelserne stagnerer. I august i år blev der optaget ca. 6.000, mens kommunerne havde beregnet,at der var brug for et optag på 7.300.
*Manglen på personale betyder, at nogle kommuner for at effektivisere hjælpen laver skemaer for, hvor lang tid en hjemmehjælper må være om at vaske en borger eller købe ind for vedkommende.
*De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at halvdelen af de 202.700 personer, der modtager hjemmehjælp, får under to timer om ugen.
*Administration og møder tager ofte op til 40 procent af hjemmehjælpernes tid, kun lidt over halvdelen af tiden bruges hos de ældre.
*Sygefraværet blandt hjemmehjælperne i København har i år været dobbelt så højt som sidste år, og i andre kommuner er der også noteret en stigning. Flere kommuner forsøger at rekruttere medarbejdere ved at lokke med voksenløn i praktiktiden for social- og sundhedshjælpere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her