Læsetid: 3 min.

B&W - en brik i andres spil

Ole Lange har skrevet en spændende og lærerig bog om det berømte skibsværfts storhed og fald
15. november 2001

Ny bog
Da Burmeister & Wain havde konsolideret sig efter de svære besættelsesår, var arbejdsstyrken i 1952 oppe knap 7.000 mand. Værftet og maskinfabrikken tegnede sig for syv-otte procent af den samlede danske industrieksport. Overskuddet var solidt og aktionærerne fik et pænt udbytte. Teknologisk var B&W på sit felt en af de førende virksomheder i verden.
Kun 30 år senere blev denne virksomhed erklæret konkurs. Den genopstod i en amputeret udgave, der måtte give op i 1996. Juvelen i dansk industri var blevet til skrot.
Det er denne dramatiske og omskiftelige historie, professor Ole Lange fremlægger i sin velskrevne bog om B&W fra 1945 til 1996. I de turbulente år, hvor værftet var ejet af Jan Bonde Nielsen, dækkede Ole Lange sagen for nærværende avis. Det er derfor ikke kun den videnskabeligt baserede professor, men også den gamle journalist med en betydelig inside-viden, der sætter sit præg på dette værk.
Som forfatteren selv fremhæver, kan historien om B&W’s sidste 50 år deles op i tre perioder. Fælles for dem alle tre er, at kortsyn, smålighed og grådighed spiller en væsentlig rolle for de dispositioner, som bliver truffet af topfolk i det danske erhvervsliv.
I den første periode forsøgte rederiet J. Lauritzen at udvikle en langsigtet strategi, der skulle bringe de danske skibsværfter ind i et tæt samarbejde. Derfor foretog brødrene Ivar og Knud Lauritzen systematiske opkøb af B&W-aktier. Men A.P. Møller ville ikke være med, og modstanden fra landets største rederi, der anlagde sit eget storværft i Lindø, blev afgørende.
Det åbnede vejen for en fase, hvor en betydelig del af aktierne kom i hænderne på københavnske vekselerer og spekulanter. De forsøgte at få fingre i virksomhedens meget betydelige indre værdier, men uden held. Og det banede så igen vejen for den opsigtsvækkende overtagelse af B&W, som fandt sted i april 1974.
Jan Bonde Nielsen blev den nye ejer uden selv at skyde mere end 600.000 kroner ind i overtagelsen. De forretningsvenner, der skulle have bistået ham økonomisk, sprang fra, da købsaftalen var underskrevet. Ole Lange mener, at det ikke kan forklares med andet end et stærkt pres fra direktionen i den daværende Handelsbanken. Bonde Nielsen forsøgte desperat at vride sig ud af aftalen, men forgæves. Med lodder og trisser og meget store lån lykkedes det ham så at honorere den
Denne mangel på kapital blev et afgørende element i de følgende års udvikling i B&W. Ole Lange beskriver, hvordan Jan Bonde Nielsen rent faktisk formåede at forny en virksomhed, der havde været præget af vanetænkning og utidssvarende arbejdsgange. Men ejeren måtte hele tiden vie en betydelig del af sin opmærksomhed på de finansielle problemer. De dispositioner, han foretog, blev stadigt mere spekulative. Og derfor stod han svagt, da hans fortid som storgartner i Kenya indhentede ham i form af en konkurs i firmaet Dansk Chrysanthemum Kultur International (DCK).
Likvidationsrapporten tegnede billedet af en ekstremt uansvarlig ledelse.
Bonde Nielsen købte sig lidt tid ved at frasælge B&W’s vigtigste aktiv, maskinfabrikken på Christianshavn. Den havde engang været verdens førende producent af dieselmotorer til skibe, men selv om den status var gået tabt, var det stadig en attraktiv virksomhed. Den blev solgt til den tyske konkurrent, M.A.N.,
Men på det tidspunkt, i december 1979, var løbet reelt kørt til ende. Ole Lange beskriver, hvordan forholdene i og omkring bestyrelsen bliver stadigt mere farceagtige, mens Bonde Nielsens jagt efter ny kapital afspejler ren desperation.
I november 1980 blev både B&W og Bonde Nielsen erklæret konkurs. Senere skulle det vise sig, at boet efter B&W faktisk kunne dække alle fordringer. Men det var ikke nødvendigvis ensbetydende med, at konkursen havde været forhastet. I de år, det tog at opgøre boet, steg dollarkursen kraftigt, og det var den vigtigste årsag til, at der med Ole Langes ord blev tale om en »lykkelig likvidation«.
Et nyt B&W blev dannet, men nu i en international situation, hvor det reelt var umuligt at konkurrere. Det varede til 1996.

*Ole Lange: Juvelen der blev til skrot. Kampen om B&W 1945-1996. Gyldendal. 384 s, ill., 375 kr. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her