Læsetid: 4 min.

Cd-box

16. november 2001

Af Klaus Lynggaard, Anders Beyer, CHRISTIAN MUNCH-HANSEN og KAREN MOHR SOKKELUND
(2. sektion)

Rock
Lisa Nilsson: Små Rum (Diesel/Sony)
*Siden gennembruddet med Himlen Rundt Hörnet i 1992 har det knebet for svenske Lisa Nilsson at lave en plade, der matchede den, kunstnerisk som kommercielt. Små Rum ligger dog klart i den bedre ende, uden at være epokegørende: I samarbejde med husbond og kapelmester Henrik Janson har hun begået 12 netop små kompositioner, der på bedste svenske schlagerjazzfacon afleveres perfektionistisk – og ind i mellem noget perfunktionistisk – i bedste 60’erstil i samspil med Ebjörn Svensson Trio. Behageligt uden at være behagesygt egner pladen sig fint til Den blå time.

eyeQ: Let It Spin (EMI-Medley)
*Den ganske nation har været på den anden ende over fire piger, der gennem et smart reklamestunt – tv-programmet Popstars – har kunnet løse billet til the big time. Det kvitterer de så for med Let It Spin – som til pladeselskabets orgasmeagtige fornøjelse er gået dobbeltplatin inden udgivelsen; tal lige om tillid fra forbrugernes side! – der ligger sig i forlængelse af den tradition for præfabrikeret pigepop, der er kommet og gået siden The Chantels’ »Maybe« hittede i 1957. Det er svært at kunne lide resultatet såvel som det modsatte: Harmløs, ligegyldig og kompetent ørecandy for det indre barn, der benægter at verden skulle være kompleks, hvorfor kunsten heller ikke bør være det.-lyn

Jazz
Søren Lee: Living Now (Stunt)
*Guitaristen Søren Lee har gennem en årrække været en af de mest lovende jazzguitarister herhjemme med stærk indflydelse fra John Scofield i sit bluespåvirkede spil – tilmed lovlig firkantet på sine to forudgående plader. Med Living Now tilføjes en mere lyrisk facet til Lee’s palette med nogle smukke ballader, hvor Lee spiller med mere »ren« lyd, med større rumklang og diskret delay, hvormed han i æstetik også nærmer sig en anden væsentlig nutidig guitarist, nemlig Pat Metheny. Pladen er både fængende og varieret. Der spiller fra hjertet og med stor nerve. Og Lee har udviklet sig til en fantastisk solist. Den fine Jesper Nordenström (orgel, klaver) foruden Mads Vinding (bas) og Martin Andersen (trommer) – og på en enkelt skæring Lelo Nika (akkordeon) – sekunderer Lee på, hvad, der er hans mest helstøbte cd hidtil.

Mockûnas/Pasborg Project (TCB Records)
*Det kan lyde som ren manér, når den unge hovedstadsaktive sekstet med Liudas Mockûnas (saxofoner) og Stefan Pasborg (trommer) som bagmænd trækker veksler på europæisk avantgarde-jazz med sine opdaterede pludderier, transparente toner, abrupte indfald og sin psykotiske energi, hvis ikke der også var humørstænkene – vokal grynten og spassen, lyden af boblende vand og andre sfæriske reallyde – til, at indikere noget typisk dansk ved ung jazz i disse år. Man vil noget, og tungen sidder frækt i kinden. Med god støtte fra Nils Davidsen (bas), Jacob Anderskov (tangenter), Mads Hyhne (trombone) og Jaak Söör (guitar) udfoldes en uregerlig musiceren, der skyder i for mange retninger, men er såre talentfuld.cmh

Klassisk
Gidon Kremer og Kremerata Baltica. ’After Mozart’. Værker af Raskatov, Silvestrov, Schnittke og Mozart. Nonesuch 7559-79633-2.
*Denne nye cd med violinisten Gidon Kremer og de unge musikalske venner i Kremerata Baltica er topscorer i ugens cd-bunke. Musikernes bedrift i Tivolis Koncertsal står stadig i erindringen, hvor Kremer & co. fortolkede tangoer. Her gælder det Mozart og helt moderne komponister, der skriver direkte ind i Mozarts verden. Jeg sætter cd’en på igen og igen – kan ikke undvære den. Endelig en udgivelse, der vil se fortidens udtryk i en nutidig sammenhæng. Raskatovs og Silvestrovs ser skønheden i Mozart og skaber vidunderlige parafraser. Schnittke bevæger sig i Moz-Art a la Haydn længere væk fra det oprindelige udtryk, men det er ikke mindre vedkommende. Tværtimod.
beyer

Verdensmusik
Boris Kovac & Ladaaba Orchest: The Last Balkan Tango. (Piranha/Amigo).
*En stjerneklar nat et sted i Jugoslavien. Den sidste? Måske. I en dekadent storbysalon dyrker syv sminkede musikere nydelsen og den elegant tæmmede tango, der emmer af livslyst, skønt apokalypsen truer. Boris Kovac og hans Ladaaba Orchest er helt ude på kanten. Her dyrker de den kreative pause i musikken, hvor accordeon, kontrabas, klarinetter, guitar og Kovacs saxofoner sammen og især hver for sig sigter efter følelsesmæssige registre. Og rammer dybt – om end med en befriende ironisk distance. Vemodigt smukt – og blottet for fortvivlelse.

Fanfare Ciocarlia: Iag Bari. (Piranha/Amigo).
*Det rumler som en melodisk torden i det fjerne. Ganske uvant for det rumænske romabrassband Fanfare Ciocarlia åbner de ballet med tilbageholdte horn og en kort sekvens med ægte lejrbålsguitar. Men snart rumler de af sted med fuldt tryk på kedlerne og utallige utæmmede tubatrut. Så kender vi dem igen: de bulede horns mestre med deres lystige trut og muntre ballader, som på Iag Bari får assistance fra
unge Rom Bengales moder-ne orientalske impulser. Og det bulgarske ’Angelite’ kvindekor, der giver romaklas-
sikeren ’Lume, Lume’ (verden, verden) en uventet frostklar dimension midt i den hede boblende messingsuppe.moh

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her