Læsetid: 4 min.

Cd-box

9. november 2001

Af Anders Beyer, Torben Bille, Klaus Lynggaard, CHRISTIAN MUNCH-HANSEN og KAREN MOHR SOKKELUND
(2. sektion)

Rock
*Lovage: Music To Make Love To Your Old Lady By (Ark Records/Playground)
Respekt til Dan The Automator. Respekt til Handsome Boy Modeling School, Gorillaz og Deltron 3030. Det af vejen, hvad stiller man præcis op med hans indirekte hyldest til Serge Gainsbourg betitlet Music To Make Love To Your Old Lady By? Begået sammen med vokalisterne Mike Patton (eks-Faith No More) og Elysian Fields-sangerinden Jennifer Charles – hvis klang i mystificerende grad minder om Dictes – er det en hyggelig og dog sær rodebutik, der drejer om (under)livets glæder og alskens pusserløjerlige indfald. Nyd den? Okay, da. For substantiel – det er den ikke.

Uncle Kracker: Double Wide (Lava/Atlantic/Warner)
*Uncle Kracker befinder sig i slipstrømmen fra folk som Everlast og Kid Rock – han er sidstnævnte protegé, og debutpladen Double Wide er da også velproduceret af den i USA så populære K. Rock. Det hele foregår i en slentrende, sludrende og slasket stil, hvor rock’n’roll-attitude clasher med hiphop-ditto, mens Kracker vokalt helt cool og afslappet lægger sig et sted mellem det sungne og det talte. Uden at gøre et stort nummer ud af det er albummet ikke så værst på sådan en lidt giv-det-hele-fingeren-fra-mig-facon. Uncle Kracker spiller på Vega tirsdag den 13.11.

Sting: … All This Time (A&M/Universal)
*Tal lige om timing – den 11. september (!) i år gav Sting en intim koncert for 200 fans og venner i Italien. Trods dagens tragiske begivenheder gennemførtes koncerten og foreligger nu som … All This Time. 16 sange fra hele karrieren – dvs. fra og med »Roxanne« til et par stykker fra 1999’s Brand New Day – tages under behandling. Det er sine steder smukt – »Fragile« får i lyset af datoen en ekstra drejning – andre steder lidt ferskt, men hele vejen igennem smagfuldt, og bandet spiller, så det nærmer sig det overjordiske. Luksusmusik, måske, men Stings evner som sangskriver kommer man heller ikke uden om denne gang. -lyn

Jazz
Dizzy Gillespie: Have Trumpet, Will Excite! (Verve)
*Året er 1959. Trompetisten Dizzy Gillespie har status som jazzstjerne pga. sine bop-indspilninger 10-15 år tidligere, men er ikke længere stilskabende. Han må finde sig i, at andre sætter standarden med progressive lp’er, eks. Mingus’ Ah Um, Davis’ Kind of Blue og Coleman’s Shape of Jazz to Come. Ikke desto mindre er Have Trumpet, Will Excite! (først nu tilgængelig på cd) en stilfuldt tilbagelænet og uprætentiøs plade, som viser Gillespie fra en svalere side end ellers: tæt arrangerede populærmelodier, ofte i medium tempi og med vanligt latinske krydderier og sprød instrumentation (rytmegruppe, trompet, fløjte, guitar og congas). Purt swingende musik, solistisk præget af Gillespie på mu-
ted trompet, Junior Mance (klaver) og Les Spann (guitar).cmh

Klassisk
Guitaristen Jesper Lützhøft spiller værker af Erik Højsgaard, Lars Hegaard, Per Nørgård, Niels la Cour, John Frandsen, Bo Lundby Jæger og Svend Nielsen. Iriscd 0102.
*På sit lille køkkenbords-pladeselskab laver Jesper Lützhøft cd’er. Manden, der fik en hård medfart i pressen i forbindelse med debutkoncerten, har stædigt kæmpet videre. Som altmuligmand i musiklivet, altid parat til at skyde guitaren ind i et projekt. Imponerende at teknikken stadig er intakt. En hel cd med danske værker for guitarsolo er næsten for meget. Øret står af undervejs, men hægter sig på ved visse lejligheder. Ikke en larmende nødvendig udgivelse.

Kronos Quartet with Terry Riley, ’Requiem For Adam’. Nonesuch 7559-79639-2.
*Strygerne i den amerikanske Kronos Kvartet har begået en bemærkelsesværdig cd sammen med minimalisten Terry Riley. Riley komponerede Requiem For Adam til mindet om Kronos-violinisten David Harringtons søn, der tragisk døde af et hjerteanfald som 16-årig. Det er der kommet stærkt bevægende musik ud af. Gribende uden at være tårevædet sentimental, enkel uden at miste sanseligt nærvær, meditativ smuk uden at være tapetmusik. Langsomt udvikler Riley et musikalsk univers, der dvæler ved detaljen og gradvist udbygger den tematiske ide. På samme cd kan De også opleve komponisten spille klaver.

Verdensmusik
Madjid Khalid: Percussions d’Iran. (Musiques du Monde/www.budamusique.com)
*Den heldige, der oplevede den iranske percussionist Madjid Khalid som sideman ved de nyligt afholdte koncerter med mestrene Alizadeh og Omoumi, vil huske, hvor elegant den unge tombak- og dafspillers heftige spil indgik i samspillet med neyfløjte, sang og strengeleg. Også når han har scenen for sig selv, folder han sig ud. Hans seneste soloplade rummer otte improvisationer inden for den persiske musiks nøje afstukne rammer. Med forførende kompleks enkelthed veksler lystigt ringlende fingercymbaler eller fingerspidsers afmålte dask på tombak’ens gedeskind – det ene øjeblik på vej til skafottet, det næste som en fri fugl højt oppe på himlen – med lyden af en negls skraben og håndfladens tørre rundgange på daf eller tombak. Dog aldrig mere end ét instrument ad gangen og heri består skivens magi.

Bossacucanova & Roberto Menescal: Brasilidade. (Crammed Discs/Playground).
*Brasilianske Bossacucanova træder på Brasilidade nye frugtbare stier i Brasiliens vildtvoksende elektroniske underskov. Sammen med den gamle guitarbetvinger Roberto Menescal tager sønnen Márcio (guitar) og vennerne Marcelinho DaLua (pick-up) og Alexandre Moreira (knapper) den gode gamle bossanova med på club. Her møder farmands markante dovne guitarlyd scratch, frimodig programmering og soulfull scatsang. Og silden fra Ipanema i nyt spændstigt outfit smyger sig forbi drømmende ballader, hvor det elektroniske fletter sig symbiotisk ind og ud af den brasilianske musikskats favn, uden at falde for unødvendige påklistrede effekter.moh

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu