Læsetid: 3 min.

’CNN er en uofficiel regeringskanal’

Manglen på tro-værdige oplysninger om krigens gang vanskeliggør journalisters arbejde. Selvcensur er udbredt og det skorter på analyse
10. november 2001

BOSTON – For et par uger siden blev to af USA’s kendteste tv-værter, Tom Brokaw og Dan Rather, mod sædvane pludselig centrum for den daglige nyhedsstrøm om terror og krig i USA. Begge havde modtaget breve med miltbrandsporer.
NBC-værten Brokaw – forfatter til en bestseller om amerikanske soldaterhelte under Anden Verdenskrig – afsluttede samme aften sit nyhedsprogram med en følelsesladet og patriotisk tirade mod bio-terroristerne. Hans kollega Dan Rather fra CBS – en erfaren korrespondent fra borgerrettighedskampen og Vietnam-krigen i 1960’erne – valgte at lade sig interviewe af CNN’s Larry King.
Det var her, masken faldt. Normalt anses Rather for at være den mest regeringsskeptiske ’mainstream’-ankermand – en journalist, der prøver at holde sine følelser og meninger på afstand af sin journalistik.
Denne gang kiksede det. »Hvorfor er der så mange i verden, der hader os,« spurgte Larry King.
Rather svarede: »Vidste du, at USA tiltrækker flere indvandrere til sine kyster end alle andre lande i verden tilsammen? Jeg tror, at årsagen er misundelse. De misunder os vor frihed, livsstil og velstand...«
Rathers forklaring er sikkert blevet slugt råt af mange skræmte amerikanske tv-seere, der i nødens stund havde behov for at berolige sig med tanken om, at misundelse kan forklare terror mod USA.

Elendige analytikere
»Men det anskueliggører også, at selv om amerikanske journalister er dygtige til at rapportere nyheder fra brændpunkter, er de elendige til at analysere,« siger Tom Patterson, professor i mediestudier på Harvard University.
Amerikanske mediers dækning af begivenhederne siden 11. september kan deles op i to distinkte perioder. I de første fire uger kørte aviser og tv i højeste gear og udrettede på mange måder et beundringsværdigt solidt stykke arbejde. Alle tragediens facetter blev dækket grundigt og tilpas afbalanceret i en situation, hvor amerikanerne og store dele af verden befandt sig i chok over den brutale forbrydelse.
Anden fase startede med luftkrigen mod terrornetværket al-Qaeda og dens beskyttere i Afghanistan.
»Vi ser en gentagelse af dækningen i 1991. Før Golf-krigen var den alsidig. Så snart angrebet mod Irak startede, samlede medierne sig om flaget,« husker Tom Patterson, der tjente et år i Vietnam under specialstyrken Green Berets.
I Afghanistan-krigens før-ste tre uger hørte man ikke et kritisk spørgsmål under forsvarsministeriets daglige pressebriefing.
»Nu er journalisterne blevet utålmodige og vil se resultater. I den seneste uge har man næsten kun hørt kritiske spørgsmål. Det hele virker lidt overfladisk,« siger journalisten og mediekritikeren Michael Massing fra ugebladet The Nation.
Journalistik i de førende dagblade er tilbøjelig til at være pro-krig eller neutral. En kritisk holdning er svært at finde.
»Vi får intet at vide om den militære strategi. Alle håbede, at Taleban-styret bare ville kollapse. Det er ikke sket. Hvad der skal ske nu, og hvad det vil betyde, får vi intet at vide om,« indvender Massing.
Manglen på troværdige oplysninger fra slagmarken er en væsentlig forklaring.
»Der er ikke så meget tale om misinformation som om manglende information. Vi bomber, men ved ikke, hvad resultatet er. Under Kosovo-konflikten fik vi hver dag præcise oplysninger fra Pentagon om mål, der var ramt, men bagefter viste det sig, at meget af det var helt forkert,« siger militærhistorikeren John Mearsheimer.
Under forsvarsminister Donald Rumsfeld er journalisters adgang til officerer og civile i Pentagon blevet strengt begrænset, således at regeringen taler med én røst. Den daglige briefing giver ikke et indblik i USA’s langsigtede militære strategi. Reporterne får udleveret små godbidder videofilm af militære mål ødelagt dagen før.
I et interview med Information i huskede tidligere Pentagon-talsmand Kenneth Bacon, at Det Hvide Hus lagde pres på forsvarsministeriet under Kosovo-krigen i 1999.
»De ville have flere oplysninger ud til pressen, men vi havde utroligt lidt. Sagen er, at Pentagon ved lidt om, hvad der sker på slagmarken i en luftkrig.«
Selvcensur
Den anden side af mønten er selvcensur. De store amerikanske tv-stationer accepterede uden videre i begyndelsen af krigen at ’redigere’ erklæringer fra bin Laden.
»Regeringen har ikke truet pressen. I stedet optræder medierne frygtsomt. De frygter at miste seere og læsere,« mener Harvard-professor Tom Patterson.
Tv-kommentatorer repræsenterer endvidere et meget smalt spektrum. CNN og de store tv-stationer gør brug af pensionerede generaler, der af princip afstår fra at kritisere deres kammerater.
»CNN er blevet en uofficiel regeringskanal,« mener Patterson. »Der er ironisk nok en fare for, at vores frihedsrettigheder bliver undergravet i en krig, der skal forsvare vores frihed.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her