Læsetid: 4 min.

Dragør – et paradis for folk ved muffen

I Dragør har stilstand og ældreboliger hidtil vundet over vækst og ungdomsboliger
20. november 2001

Fra Fanø til Dragør
»Det ender vel med, at vi skal stå ude i lufthavnstunellen i folkedragter for at lokke folk hertil – Dragør, det levende museum,« siger Henning Poulsen, Dragør-borger i de sidste 30 år.
Jeg har netop spurgt ham, der til daglig er værkstedschef hos SMC, om han er tilfreds med Dragørs borgmester, Birgitte Rinhart fra den Tværpolitiske Liste. Det er han ikke. Det eneste, man har bekymret sig om på borgmesterkontoret, er, efter hans mening, at bruge penge på de ældre borgere, ingen på de yngre. Hans søn var nødt til at flytte ud af kommunen, ind til København, da der ingen betalelige leje-lejligheder er og en 1-værelses ejerlejlighed ligger i prislejet omkring de 600.000 og opefter. Og så er han træt af den manglende udnyttelses af havnens muligheder.
»Det behøver ikke at være den helt vilde udvikling. Men lidt fremsynethed ville klæde dem. Se bare Gilleleje havn, der er der et enormt liv på havnen. På havnen her i Dragør må de jo ikke engang sætte så meget som et bord og et par stole udenfor og sælge frikadeller.«
Hvad det manglende ungdomsbyggeri i kommunen angår, bekræftes kritikken hos den lokale EDC-ejendomsmægler. Her fortæller Gert Ilum, at »alt der bygges her i Dragør er rettet mod seniorer og folk, der er ved muffen: »Det er reelt ikke muligt at bo i Dragør som studerende,« fortæller han.
Og et hurtigt opslag i den lokale avis, Dragør Nyt, viser da også, at 100 kvadratmeter »fredet idyl« i Dragør midtby står til 2,3 millioner kroner. Der røg den SU. Med lån.

Ikke for unge
Borgmester Birgitte Rinhart forklarer manglen på ungdomsboliger med, at man ikke kan bygge sig ud af problemet, da prisen på nybyggeri bliver så høj, at de unge ikke har råd til at bo der. Derfor vurderer kommunen, hver gang der bliver en bygning i den eksisterende boligmasse ledig, om den er egnet til ungdomsbolig. Det er i hendes otte-årige regeringsperiode blevet til fire ungdomsboliger. I samme periode har man opført 200 ældreboliger.
– Men kan du så ikke forstå, hvis nogle af borgerne føler, at I underprioriterer de unge?
»Jamen, hvad skal jeg gøre. Jeg kan jo ikke stampe ikke-eksisterende boliger op af jorden. Det er jo fordi, markedskræfterne er sat ind.«
»Jeg ville da gerne gøre noget for de unge, men når byggeriet bliver for dyrt, så er det jo formålsløst. Men hvem er det, du har talt med? Der er to unge, der har haft indlæg i Dragør Nyt. Men de havde ikke engang gjort sig den ulejlighed at blive skrevet op til en ungdomsbolig.«
– Hvad så med det andet klagepunkt, at Dragør er ved at udvikle sig til et museum, og at havnen får lov til at sygne hen?
»Det er jeg fuldstændig uenig i. Dragør udvikler sig stille og roligt. Vi har fået 700 nye borgere, mens jeg har været borgmester. Og det med havnen, det er et fast emne, som vi slås voldsomt om her i Dragør kommune. Den samlede opposition vil bygge boliger nede på havnen. Det vil vi ikke. Vi forhandler i øjeblikket med nogle spændende erhverv, som jeg desværre ikke kan røbe, hvad er, da vi jo forhandler med dem, men min holdning er, at enhver havn i landet er unik, og det er vigtigt, at man holder fast i det, man har. Oppositionen vil lave gågade fra Dragør ned til havnen, med byggeri på begge sider. Det vil ødelægge det åbne udsigt, og det ville være en stor misforståelse. Det vil ødelægge det idylliske ved Dragør« siger Birgitte Rinhart.

Stokroseidyl
Og idyllisk er der i Dragør. Lave gule fiskerhuse med røde tegltag eller stråtække, snævre brostensbelagte gader og gyder. Små pladser med bænke, træer og grønne vandpumper. Stokroser, ja, sågar gadespejle, ved flere af husene. Ding dong. Der rasles med låsene. Otto Leisner åbner.
– Ja, undskyld jeg forstyrrer, men jeg kommer fra Dagbladet Information og er i færd med at lave noget om kommunalvalget i Dragør, og du er jo en af de kendteste Dragørborgere.
»Ja...«
– Og så tænkte jeg, om ikke du kunne fortælle lidt om at bo i Dragør.
Otto Leisner smiler forsigtigt.
»Nej tak, ellers tak,« siger den velkendte radiostemme, »men jeg har et princip om ikke at medvirke til den slags.«
– Jamen, jeg er ellers en gammel fan.
»Jamen, jeg siger nej til alle. Ellers tak for opmærksomheden.«
– Jamen ..., så farvel igen.
»Bye bye.«

FAKTA
Dragør i tal
*Indbyggere: 12.864
Skatteprocent: 20,9
Grundskyldspromille: 26
*Borgmester: Birgitte Rinhart, T (Tværpolitisk liste)
1. Viceborgmester:
Axel Lange, T
*Kommunalvalget 1997
Vælgere: 9.991
Stemmeprocent: 76,3
A: 688 (1)
C: 1.140 (2)
D: 35 (0)
V: 1.157 (3)
T (Tværpol. Liste): 4.229 (9)
P (Dragør Ældre Parti): 304 (0)

*Dette er den sjette og sidste artikel i serien om en rejse gennem det kommunale Danmark. De foregående blev bragt 7., 10.-11., 13., 16. og 19. november

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her