Læsetid: 5 min.

Hvor drømmene fødes og dør

Journalisten Peter Tygesen har samlet små og store historier i Afrikas hjerte
16. november 2001

(2. sektion)

Congo
En dag i starten af 1880’erne kom den engelske journalist og eventyrer Henry Stanley hjem fra Congo med en fin bunke papirer til sin sponsor, Belgiens Kong Leopold II. Papirbunken indeholdt erklæringer fra 450 høvdinge langs Congofloden; høvdingene havde afstået retten til deres land mod »Et stykke tøj månedlig til hver af høvdingene og straks en foræring af tøj.«
400 år tidligere havde den congolesiske konge Alfonso haft en ligebyrdig samarbejdsaftale med den portugisiske kong Manuel, en aftale, der ophørte, da portugisernes begær efter slavekraft voksede sig større end den diplomatiske anstændighed.
Det blev sidste gang, der fandtes et ligeværdigt forhold mellem Congo og Europa. Mens Stanleys symbolske papirbunke blev starten på et grotesk koloniregime, der inden for de første tiår skulle koste halvdelen af Congos befolkning livet.
Alfonso og Leopold II er de første konger i gennemgangen af den kongerække, der binder journalisten Peter Tygesens bog Congo – formoder jeg sammen. Vævet ind i kongernes store historie står de mange små historier, som Tygesen har indsamlet i Congo, siden han første gang besøgte landet i 1997. Historier om skopudseren Makesi, der drømmer om at komme i skole, drengesoldaten Rambo, der kaprer et fly, pigen Kathy, der drømmer om kærlighed, og mange flere. Peter Tygesen havde sin farmor i baghovedet, da han skrev bogen. Den skulle være spændende for alle, der kunne lide at læse.
»Jeg gik rundt om mig selv meget længe og spekulerede over, hvordan jeg skulle gøre det. Jeg ved, at der findes en kærlighed til Afrika hos danskerne, selv om kontinentet i dag virker helt glemt. Til det eksotiske, til det vanskelige – også på grund af en grundlæggende humanistisk indstilling over for folk, det går skidt for. Vi kan bare ikke holde ud at høre flere jammerhistorier. Så udfordringen var at fortælle min historie på en måde, så man fik lyst til at læse den og så man også opdagede, hvor fantastisk der er i Afrika. Og så kom jeg i tanker om drømmene. Alle mennesker har jo en drøm om det bedre liv, for dem selv eller deres børn. Hvis jeg nu skar historierne helt ind til det punkt i mine personers liv, hvor drømmen bliver til virkelighed, enten som den gode lykke eller som den onde lykke, så ville der være et dramatisk moment, som alle kendte. Så ville de holde op med at være negre og blive mennesker. Når vi ser, at vores drømme er ens, ser vi, hvor forskellige betingelser vi har for at gøre dem til virkelighed. Det var rationalet. Og samtidig skulle jeg også have den store historie med.«

Sort mod hvid
I 1980’erne skrev Peter Tygesen reportager fra Sydafrika, hvor apartheidregimet stod for fald.
»Jeg tror, det var i Sydafrika, jeg lærte, at man skal have den lange historie med for at forstå. Den konflikt virkede så nem – det var bare sort mod hvid – men så snart man kom tættere på, opdagede man, at det ikke var så enkelt. På de sortes side kæmpede mange hvide; på boernes side var der mange fantastiske mennesker, der slet ikke var den inkarnerede ondskab. Jeg har tit ment, at jeg har skrevet noget klogt om Congo, og så bagefter har jeg opdaget, at så klogt var det alligevel ikke. Det var som et løg: Hver gang jeg havde fået en fin, blank, global forståelse af, hvordan det hele hang sammen, så pillede jeg lidt i det, og så faldt det hele fra hinanden. Så kunne man så trænge et dybere lag ind.«
– Hvorfor er det lige Congo, du har valgt at skrive om?
»Fordi Congo er lige så stor en historie som Sydafrika, måske endda endnu større. Og den vil påvirke Afrikas fremtid og USA’s og Europas forhold til Afrika lige så dybt som konflikten i Sydafrika. Det er de to områder, hvor regeringer satte sig hårdest på et afrikansk land, og der var de største rigdomme at hente. Hvor man bosatte flest hvide mennesker og udviklede det afrikanske samfund med en hast som ingen andre steder. Men man kunne kun opnå den fantastiske fremgang ved en utrolig brutal undertrykkelse af de sorte, og derfor er faldet bagefter så meget dybere. Congos fald står vi midt i nu, og det er nok ved at nærme bunden. Mens Sydafrika stadigvæk skal den lange tur nedad.
I dag stiller Congo os over for nogle meget vanskelige spørgsmål, for eksempel: Skal vi give bistand til et land, som i den grad skriger på det, men som er i hænderne på herskere, som ikke vil have vores indblanding og sagtens kan klare sig uden? Skal vi fortsætte med at støtte yndlingssamarbejdspartnere som Uganda, når de optræder som kolonimagt i Congo? Det er en enorm udfordring for os, at afrikanerne nu er begyndt at revidere deres landegrænser på samme blodige måde, som Europa gjorde det gennem århundreder, fordi vi har en opfattelse af, at der ikke må være krig i verden. Det lægger vi afstand til.«

Oplevelsen af Afrika
– Men på det menneskelige plan er der også et stort skel mellem forestillingen om Afrika og oplevelsen af Afrika? Hvis man ikke har været der, er det nok svært at forestille sig, hvor fantastisk der er?
»Ja, det tror jeg. Og jeg tror næsten ikke, jeg kan formidle, hvad det er, der gør det. Musikken er nok det, der kommer tættest på. Hvordan man simpelthen ikke kan lade være med at flytte på sine fødder. Og meget hurtigt får det rart. Og så møder man nogle afrikanere, som er de varmeste og mest gæstfri mennesker, jeg kender. Men man skal over den der angst for det sorte. Og det kommer med den menneskelige varme.
Congolesere er virkelig omgængelige, søde og sociale, men de kan også være nogle sataner. Så snart de får uniform på, bliver det ikke så sjovt, for så bliver de arrogante. Det har at gøre med, at man skal kæmpe så hårdt for at overleve, det bliver man rå af.«
»Bogens undertitel er Fortællinger fra drømmeland, og Congo er på flere måder et drømmeland. Som land eksisterer det ikke andre steder end i folks drømme, fordi det er så stort og sammensat. Alligevel drømmer congoleserne om sammenhæng. Og Congo giver stof til store drømme. Lige fra Kong Leopolds livsdrøm om, at Belgien skulle have en koloni, over Stanleys ambitioner om at blive til noget her i verden, til congolesernes egne drømme. Congo har altid været skueplads for voldsomme drømme om at få et bedre liv.«

*Peter Tygesen fortæller søndag kl. 11.30 om ’Congo – formoder jeg’ ved Centrums stand på Bogforum

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her