Læsetid: 3 min.

’For egen vindings skyld’

Kun en af de tiltalte mødte op i retten i Århus for at høre sin dom i den store kvindehandelssag, hvor netværk tjente millioner på baltiske prostituerede
24. november 2001

Kun ét ansigt blev lyst op af den lave sol over Århus, hvis stråler trængte igennem vinduet og den åbne dør på 2. sal i byretsbygningen. Det var den 29-årige BBJ’s ansigt.
Som den eneste af de ni tiltalte var han mødt op for at høre dommen i den hidtil mest omfattende retssag om kvindehandel i Danmark. De øvrige pladser beregnet for de tiltalte stod gabende tomme, da dommer Otto Bisgaard kom ind og afsagde dommen: Fem af de tiltalte fik sammenlagt ti år og seks måneder for systematisk og »for vindings skyld« at have importeret baltiske kvinder til at arbejde som prostituerede for netværket.
Oven over BBJ’s hoved hang det kæmpemæssige hvide lærred, som af og til brugtes til at vise et diagram af netværket af personer involveret i en kompliceret sag. BBJ var en af de centrale personer. Hans ansigt var neutralt – omend lidt rødt – da han blev idømt to år og seks måneder.

Stavnsbundne kvinder
Netværket har haft omkring 80 kvinder fra de baltiske lande inde over til at sørge for en indtjening på mellem fire og fem millioner til bagmændene, har anklageren skønnet. Bare på en af klinikkerne på Skive-egnen var indtjeningen det første halvår af i år på over en millioner kroner, og i fjor havde den pågældende klinik 2.527 kunder.
Det har således ikke været svært for anklageren at vise, at importen af kvinderne er sket for vindings skyld.
Når kvinderne via tre agenter i Letland var kommet til Danmark skulle de hver betale 13.000 kroner til bagmændene for rejsen, hvilket betød, at de skulle arbejde gratis for at betale gælden tilbage. 100 kroner pr. dag for kost og logi samt 50 procent af hver kvindes indtægt. Kvinderne blev dermed stavnsbundet.
Kvinderne blev ofte flyttet rundt mellem de jyske, fynske og sjællandske byer, hvor de om dagen arbejdede på massageklinik og om natten blev kørt rundt som escortpiger.
Kvinderne blev med anklagerens ord betragtet som varer, ligesom kvinderne var angivet med varenumre hos netværket.
BBJ stod sammen med en anden af de dømte bag et internet-escortbureau, og i en af de telefonsamtaler, der blev afspillet under retssagen, sagde han bl.a. til en bekendt: »De tøser rykker rundt som det passer os. Og når det passer os, sender vi dem hjem igen. Når jeg tjener penge, så tjener de penge.«
En af de ansatte i BBJ’s bureau har tidligere over for Information forklaret logikken i at flytte kvinderne rundt. Ifølge den ansatte, ’Vivi’, handler det om at få noget »friskt blod« hele tiden.
»Kunderne vil gerne have noget nyt hele tiden, og nye piger er enormt vigtigt i denne her branche. Det er afgørende hele tiden at have mange valgmuligheder for at få kunden til at komme igen. Man er som køber ikke interesseret i noget fast og bestemt, men i noget ukendt og spændende. Det er ikke så tit, at man køber det samme to gange,« forklarede ’Vivi’.
Hun vurderede, at markedet for købesex og især østeuropæiske prostituerede i Danmark er stærkt stigende.
Det var formentlig samme ræssonement, der fik BBJ til at gå ind i branchen, omend han aldrig havde troet, at han skulle blive dømt for menneskesmugling.
»Jeg er uskyldig i det her. Jeg er ikke skyldig i menneskesmugling,« sagde BBJ til Information umiddelbart efter at domsafsigelsen var slut, og han havde anket sin dom til Landsretten.
»Rufferi kan jeg godt gå med til, men jeg er uskyldig i menneskesmugling.«
– Hvad med dit bureau..?
»Det er pist væk, lukket ned. De har taget domæne (internet-adresse, red.) og det hele.«
– Er det slut for dig med denne slags aktiviteter?
»Jeg bliver i hvert fald ikke dømt for det her én gang til.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her