Nyt ministerium for teknik, videnskab og udvikling skal bygge bro til
erhvervslivet. Universiteterne vil gerne samarbejde endnu mere, men
ikke på bekostning af uafhængigheden
Uddannelse
De senere års regerings- og ministerrokader har betydet flytning frem og tilbage mellem ministerier for universiteterne. Alligevel er universiteterne glade for, at de med et nyt superministerium for videnskab, teknik og udvikling, som den nye VK-regering lancerede i går, endelig bliver lagt sammen med hele forskningsdelen. Det betyder, at forskningsrådene, der fordeler offentlige forskningsmidler, nu ligger i samme ministerium som universiteterne.
Den nye regering vil ifølge regeringsgrundlaget Vækst, Velfærd og Fornyelse »sikre, at den forskning, der sker i offentlig regi, fungerer i tæt samspil med erhvervslivet.«
Det skal blandt andet ske ved at øge antallet af erhvervsforskere, hedder det.
Universiteterne tager positivt imod den nye regerings vægtning af erhvervslivets interesser. Men fremhæver, at det ikke må ske på bekostning af forskningsområder, der ikke umiddelbart har en erhvervsmæssig interesse.
»Universiteter og erhvervsliv har et fortrinligt samarbejde. Men der er dele af universitetets forskning og uddannelse her tænker jeg på humaniora, teologi og dele af samfundsvidenskaben der skal være plads til. Så vi regner med, at det, der siges i regeringsgrundlaget om rammestyring, skal tages alvorligt, så vi selv kan prioritere,« siger Henrik Toft Jensen, formand for universiteternes samarbejdsorgan, Rektorkollegiet samt rektor på Roskilde Universitetscenter.
Mens den afgående rektor for Københavns Universitet (KU), Kjeld Møllgård, over for Berlingske Tidende har udtrykt bekymring for den øgede vægtning af erhvervslivets samspil med universitetsforskningen, er en af de tre forskere, der kandiderer til at blive hans efterfølger, anderledes imødekommende.
»Vi har ikke spor imod at samarbejde med industrien, så længe uafhængigheden og selvstændigheden er sikret. Det er afgørende, at vi har så stor finansiel basisstøtte i de offentlige forskningsmidler, at man ikke bliver fuldstændig afhængig af erhvervslivets midler. Det skævvrider forskningen og svigter de bløde områder,« siger Linda Nielsen, professor og dr. jur. ved Det Retsvidenskabelige Institut C, KU.
Linda Nielsen har samtidig noteret sig, at de borgerlige partier i forbindelse med finanslovsudspillene har lovet universiteterne en bedre økonomi.
Ledelse klarer vi selv
De borgerlige partier har ligesom Forskningskommissionen, Dansk Industri og fagbevægelsen talt varmt om behovet for en ny ledelsesstruktur på universiteterne. I det nye regeringsgrundlag optræder det omstridte ledelsesspørgsmål i en blød formulering, hvor det hedder, at universiteternes ledelse skal åbnes »yderligere for folk udefra herunder erhvervslivet.«
Henrik Toft Jensen mener ikke, det er nødvendigt at ændre på universitetsdemokratiet.
»Der er en meget livlig ledelsesdiskussion i gang på landets universiteter, og der er gang i initiativer, som skal styrke ledelsen. I den forbindelse mener jeg, det er meget vigtigt at bevare det kollegiale styre, som er en garant for kvalitet,« siger Henrik Toft Jensen.
Den nye regering lægger ligeledes op til, at sektorforskningens rolle skal undersøges med henblik på at overflytte midler herfra til den fri forskning.
På folkeskoleområdet vil VK-regeringen indkalde partierne bag folkeskoleforliget til »en forhandling om styrkelse af det faglige niveau i folkeskolen.«
Det skal ske ved, at eleverne på første til tredje klassetrin får en time mere i dansk og matematik. Dernæst skal undervisningen i historie styrkes, og undervisningen i fremmedsprog skal modsat den afgående radikale undervisningsminister Margrethe Vestagers (R) holdning starte på et tidligere klassetrin.
