Læsetid: 4 min.

FCK sat mat af tysk

Netop som de 18.000 havde affundet sig med, at de spilførende københavnere måtte nøjes med 0-0, satte Dortmund FCK mat – formentlig skakmat – med et kontramål
23. november 2001

UEFA Cup
Efter 13 kampe uden nederlag og med Hans Backe som træner mødte FC København »die Stunde der Wahrheit«.
Det var selvfølgelig mod et tysk hold, Borussia Dortmund, i 3. runde af UEFA Cup’en, efter halvandens times intenst, til tider godt, til tider hårdt spil, at »sandhedens øjeblik« ramte FCK.
Netop som godt 18.000 tilskuere havde affundet sig med, at de spilførende københavnere måtte nøjes med 0-0 efter et brændt straffespark, satte Dortmund FCK mat – formentlig skakmat – med et kontramål af Heiko Herrlich.
Det var Borussias eneste rigtige chance i en kamp, hvor tyskerne var langt inde i det rene spekulationsspil. Det, der går ud på bare at holde nullet, fordi man er sikker på, at køre den samlede sejr hjem i returkampen på eget græs.

Grusom skæbne
Ikke mindst i det lys var slutcifrene 0-1 mere end onde. Det var en grusom skæbne for FCK, om end ikke helt uforskyldt.
FC København stillede op uden den stærkt kritiserede keeper Thomas Kihlstedt, der dog i sidste UEFA Cup-runde sikrede FCK’s 1-0 sejr over Ajax med et par klasseredninger de sidste fem minutter. Svenskeren var blevet syg – angiveligt ’racermave’ – op til kick off og måtte overlade pladsen i målet til Rune Pedersen, som dermed fik sin efterårsdebut.
De store prøvelser blev den 22-årige målmand ikke sat på, idet der var spillet 23 minutter, før han havde sin første aktion – et bokse-fremstød til dyb stikning med efterfølgende blokering af rebounden.
Mere bid var der ikke i to meter-tjekken Jan Koller og hans udenlandske fløjmænd Jan Sørensen og brasilianeren Marcio Amoroso. Sammen med Koller har Amoroso og den skadesramte unge tjekke Thomas Rosicky stået Dortmund i godt 100 millioner DM – omkring 400 millioner kr.
Det eneste forståelige i de indkøbspriser er absurditeten.
Og så legitimerer det på en vis måde, at FCK ifølge spilleragenter kræver omkring 20 millioner DM (75 mill. kroner) for at slippe det 21-årige midtbanetalent Christian Poulsen til … Borussia Dortmund.
Den pris er også absurd – mere absurd eller mindre er ligegyldigt – for en spiller, der for et år siden blev hentet i Holbæk for fem øre og en gråpære.

FCK individuelt bedre
Men hvorfor skulle FCK ikke gå efter kassen i en fodboldverden, hvor kassen er det eneste, der tæller? Ikke mindst i lyset af en 1. halvleg, hvor FCK individuelt som kollektivt var var klart bedre end tyskerne, der i 1997 vandt Champions League!
Fra det hold er Kohler, Reuter og Ricken stadig aktive, mens Matthias Sammer er blevet træner. Nogen imponerende fodbold-præstation leverede de gulblusede ikke. Faktisk løb de mod slutningen af 1. halvleg tit til grin i de tændte FCK’eres fine kombinationsspil. Det udløste et stribe irritationsfrispark, som gav tre gule kort før pausen – og et rødt!
Den blodige ironi er, at netop den absurd dyre Jan Koller og Christian Poulsen røg ud sammen – tre minutter før pausen efter en tete-a-tete, der sendte begge på langs.
Der var ikke mange af de 18.620 tilskuere i Parken, der kunne se, hvorfor Poulsen skulle have sit andet gule kort – fulgt op med rødt. Derimod kunne alle – selv den temmelig umulige og enøjede dommer Michael Riley fra England – se, hvorfor Jan Koller skulle ud for at sparke FCK’-eren ned skråt bagfra.
Presset på Dortmund illustreres bedst af, at Jan Koller lige før udvisningen stod nede ved egen straffesparksplet og lossede væk efter hjemmeholdets vedholdende pres, hvor der blev holdt fast i hvert eneste angreb og returbold.

Helt go’nat
Scoringschancer var der færre af. Dels fordi præcisionen manglede i den sidste aflevering før den store afslutning. Dels fordi veteranerne Kohler og Reuter i Borussias centrale forsvar opvejer, at de er tungere og langsommere end for ti år siden med en rutine og timing ved, hvordan man med kroppen screener fodrappere opponenter som Zuma af – ved at træde ind i deres bane.
Der blev råbt og hylet på straffe af hjemmepublikummet, men det var først midt i 2. halvleg, at dommer Riley fløjtede til og pegede på 11 meter-pletten. Den dom lugtede langt væk af kompensation, for den tyske landsholdsmands Christian Wörns håndslag på en tilfældigt indsparket bold virkede helt uforsætligt.
Men her var den dødbold-chance, som FCK’s komptente træner Hans Backe havde forudset ville blive mål-afgørende. Desværre havde han ikke indviet veteran Laursen i profetien.
Allerede på det to skridts tilløb lignede Laursen én forbier.
Siden Preben Elkjær i 1984 slukkede og lukkede Danmark ud af EM-semifinalen mod Spanien i Lyon, har ingen dansker tordnet et straffespark højere over mål i en international kamp end Laursen i aftes.
Det var helt go’ nat – og surt show for FCK og fodboldspillet, der godt kan være kyniske spekulations-gevinster som Borussias 1-0 sejr i aftes foruden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her