Læsetid: 4 min.

Film i tv

23. november 2001

(2. sektion)

*Nastassja Kinski er den jomfruelige Irena, der ligger under for familiens katteforbandelse i denne stilfulde og elegant iscenesatte gyser om dødelige lyster og dæmonisk dyriskhed. Det er Taxi Drivers forfatter, Paul Schrader, der i 1982 prøvede at give sin allerede skrantende instruktørkarriere et lift med en genindspilning af Jacques Tourneurs lavbudget-klassiker fra 1942. Og han har faktisk et ideelt hovedrollepar i den pikant sensuelle Kinski og den kattesmidige Malcolm McDowell med de lysende øjne – to søskende, der er fatalt og incestuøst bundet til hinanden. Alligevel vil dramaet ikke rigtig slå gnister – erotikken nøjes med at ulme og begrænser sig til en voyeuragtig liderlighed. John Heard er manden, Kinski forelsker sig i – meget passende inspektør i en zoologisk have. David Bowie og Giorgio Moroder har skrevet musikken, der er cool, lidenskabsløs og æstetisk pletfri som filmen selv.
Cat People. TV3, fredag kl. 22.4-01.00

*Mette Louise Knudsens Skat, det er din tur fra 1997 drister sig til at skildre en moderne dansk kernefamilie, hvilket på film sjældent sker i andet end familiefilm a la Min søsters børn. Og filmen blev da også kritiseret bl.a. fordi den havde den uhørte frækhed at henlægge en række scener til morgenbordet i et dansk parcelhuskøkken. Men udfordringslysten kendetegner i det hele taget denne moderne farce, der er en blanding af satire og fantasi. – Hvordan ville gå, hvis kønsrollerne blev byttet om, så det var mændene, der blev hjemme og passede hus og børn, mens kvinderne buldrede frem på arbejdsmarkedet og scorede de store stillinger? Søren Hauch-Fausbøll spiller den ledende metalarbejder Adam Nymann, og Søs Egelind er hans kone Eva, som har et mere beskedent, men også udmarvende job som vaskeriarbejder. Alligevel er det Eva, der – som de fleste udearbejdende kvinder – hænger på husførelse og barnepasning. Da Adam kører galt med bilen, får han en chance for at redde livet, hvis han vil råde bod på sin egoisme og endelig være noget for sin datter. Nu bliver konens vilkår hans – og samtidig forvandler Eva sig til en mandhaftig dame i blå overalls, grov i kæften og uden interesse for de hjemlige sysler.
Adam bliver en blød mand, der til sidst ikke kan holde sin mandschauvinist af en kone ud og kræver skilsmisse. – Søs Egelind er i hopla som den Berit-lignende husmor, der pludselig mander sig faretruende op. Og Søren
Hauch-Fausbøll passende grotesk, når han giver den i kvindeforklædning. Filmen skyder en del med spredehagl i sin komik, der langt fra altid forløses lige sjovt, men forsøget på at sige noget på én gang morsomt og rammende om moderne kønsroller er inderligt sympatisk. Knudsen var i sin tid med i det triumvirat, der stod for rødstrømpe-succesen Tag det som en mand, frue! fra 1975.
Skat, det er din tur. DR 1, lørdag kl. 20.35-22.05

*Atom Egoyans smukke film samler sig i udsagnet: »We’re a town of people living in the sweet hereafter.« – I en lille bjergby i British Columbia sker der nemlig det tragiske, at en skolebus forulykker, og de fleste af børnepassagererne omkommer. Ian Holm spiller den ældre sagfører, der ankommer til lillebyen for at føre forældrenes sag. Han skal være en repræsentant for »deres sorg«, som han siger. Men kan han egentlig det? Han appellerer til deres hævnfølelse og bitterhed, for nu skal en retssag give dem en slags oprejsning over for skæbnen. Filmen følger i en række sammenfiltrede handlingstråde et udvalg af de sorgramte forældre, der på en måde kommer til at leve to liv: Ét før og ét efter ulykken. Moralen er, at det juridisk-materialistiske regnestykke, som sagføreren ved at lægge ned over tragedien, ikke går op, men kun bringer yderligere ondt med sig. Hele dette skyggespil af manipulation og skulte dagsordener lindrer ikke sorgen – det kan kun ske ved at underlægge sig naturens orden. – The Sweet Hereafter er Egoyans mest følelsesbårne film: Den lyser af en egen renset skønhed, når den skildrer den (minsandten også erotiske!) kærlighed mellem forældre org børn, og Egoyan indfanger med finhed personernes skrøbelige ømhed, sat ind i en ramme af ubarmhjertig forgængelighed. – Det er det provinsielle hverdagsliv, der denne gang er miljø-baggrund, men den sneklædte dal, omkranset af de høje bjerge, den blå himmel og den øde natur, forlenes med et skær af højere kræfter. Det ligger meget i Egoyans særlige hypnotiserende filmsprog – de musikalske klip, de markante totalbilleder, sammenvævningen af flere tidsplaner. – Sagføreren spilles af Ian Holm, der i høj grad gør figuren menneskelig, ja næsten tragisk. Og han bliver det mest levende menneske i en film befolket af personer, der til en vis grad er stivnet i den sorg, de langsomt prøver at arbejde sig ud af.
The Sweet Hereafter. Sverige 2, lørdag kl. 21.15-23.05

*Gösta Ekman kan være utrolig morsom og træfsikker, når han fremstiller bløde, forvirrede gennemsnits-svenskere, men som en af Skandinaviens mest suveræne all round-skuespillere rummer han et lige så stort alvorsfuldt potentiale. Det ses f.eks. i denne solide Sjöwall-Wahlöö-filmatisering fra 1995, hvor han spiller hovedpersonen Martin Beck, lovens og retfærdighedens vogter. Et rigt følelsesregister aflæses i hans åbne ansigt, samtidig med at han har den påkrævede ubesværede politi-autoritet. Filmen udnytter effektivt kontrasten mellem Stockholms solfyldte sommer-idyl og en massemorders hærgen. Politiet – og vi tilskuere – bliver besat af jagten på det myrdende bestie, der efter alle indicier må opholde sig inden for et pænt boligkvarters radius. Med karakteristisk svensk alvor erfarer vi også noget om politiets menneskelige ofre, når volden slår ned, og det er umuligt at holde rædslen på afstand.
Mannen på balkongen/Manden på balkonen. DR 2, lørdag kl. 21.25-23.00

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu