Læsetid: 4 min.

Film i tv

16. november 2001

(2. sektion)

*Kathryn Bigelow er – med sin forkærlighed for actionfilm og handlestærke heltinder – måske Hollywoods bedste bud på en feminist, der virker i de etablerede mainstream-genrer. I Blue Steel fra 1990 lancerer hun Jamie Lee Curtis som en slags Clint Eastwood i skørter, en strømer, der får ry for at være skydegal, hvilket hun dog tvinges til at være for at få bugt med et djævelsk dobbeltmenneske af en massemorder. Han giver den som hendes opvartende kavaler, men lider først og fremmest af en frådende fetichistisk betagelse af hendes status som magtfuld pistolskytte. Overhovedet er filmen ret ukvindeligt fascineret af våbnenes blå stål og kuldslåede overflader i et farvebehersket billedsprog. Politikvindens moralske dilemma (skal hun gå på et personligt hævntogt for at uskadeliggøre massemorderen?), opløses til slut i udvendigt tju-bang. Men Jamie Lee Curtis har skarpskåren styrke og pågående frækhed som strømerkvinden, der tager loven i egen hånd.
Blue Steel. TV3, fredag kl. 22.45-00.40

*Robert Altman fortæller, at det er barndomsminder, der ligger til grund for dette udprægede con amore-arbejde fra 1996, hvor han udmaler sin fødeby Kansas City i 1930’erne. Her højtrives jazzen med navne som Lester Young og Coleman Hawkins, Hollywood leverer idealerne, depressionen skaber skarpe klasseskel, og politikerne har travlt med at fiske i rørt vande. Den person, man husker bedst fra filmen, er Harry Belafontes edderkop af en ghetto-gangster, Seldom
Seen, der troner synlig for alle i spille- og jazzklubben The Hey Hey Club med sine pengestakke og sin narkotika, omgivet af et hof af gorillaer. Belafonte har tydeligvis nydt for en gangs skyld at spille skurkerolle og gøre alle de ukorrekte ting – samt analysere magtfordelingen i den driftige by Kansas så logisk, at det er svært at give figuren uret. Men hovedpersonen er den jævne telegrafistinde Blondie (Jennifer Jason Leigh), der kidnapper en politikerfrue for at redde sin småkriminelle mand ud af en gruelig knibe. Den medicin-dopede societykvinde (Miranda Richardson) og hendes halvdesperate kidnapper danner så filmens lettere groteske par gennem en række farverige tilskikkelser, som Altman fortæller med livskløgt og overbærende humor. Filmen er afslappet anekdotisk og ikke så lidt tidsforelsket i sit udciselerede miljøbillede. Og netop så ufravigeligt velspillet som man altid forventer det af en Altman-film.
Kansas City. TV 2, lørdag kl. 22.40-00.35

*Sergio Leone var på højden af sin karriere, da han i 1968 fik det meste af datidens kritik af de ’forlorne spaghetti-westerns’ til at forstumme med sin mest storladne westernfantasi Once Upon a Time in the West. Det er filmen, hvor der under forteksterne udkæmpes en duel mellem den evige skurk Jack Elam og en flue, og det er filmen, hvor Henry Fonda, vores alle sammens Abe Lincoln og Tom Joad, spiller en arg sadist. Claudia Cardinale, Jason Robards, Charles Bronson, Gabriele Ferzetti og Lionel Stander er andre stærkt stiliserede spillere i Leones western-eventyr, som han skrev sammen med to andre instruktører, Dario Argento og selveste Bernardo Bertolucci. Men det er selvfølgelig Ennio Morricones mest inspirerede underlægningsmusik nogensinde og Leones suverænt kontrollerede billed- og rytmefornemmelse, der især skaber mytisk forenkling og visuel poesi i den langsomt og majestætisk skridende fortælling.
Once Upon a Time in the West/Vesten hårde halse. TvDanmark 1, søndag kl. 22.00-01.05

*Mike Nichols gik i ledtog med sin gamle partner Elaine May, da han i 1998 filmatiserede Joe Kleins politiske roman om en præsidentkandidat fra Sydstaterne, Joe Stanton, der opfatter sig som folkets mand, men har besvær med at begrænse sit kvindeforbrug. Den vittige May skrev manuskriptet, og selvfølgelig ligger den kvindekære politiker tæt op ad Bill Clinton i John Travoltas fortolkning. Her i bladet skrev Eva Jørholt i sin anmeldelse: »Filmen vil gerne sætte fokus på de lyssky og mildest talt moralsk anløbne spil, der foregår i magtens korridorer (...) hvorvidt det er tilladeligt for en politiker at bruge ufine midler i kampen mod sine modstandere for selv at komme til magten og få mulighed for at gennemføre en politik, som er til gavn for landet og befolkningen. Eller, sagt på en anden måde: Helliger målet midlerne?« Jørholt kaldte filmen »velspillet og generelt ganske veloplagt, ja undertiden ligefrem morsom. Morskaben er dog for det meste på Clintons bekostning, og det er da også først og fremmest filmens relation til de virkelige begivenheder i og omkring Det hvide Hus, der gør Præsidentkandidaten værd at se.« Som idealisterne omkring Clinton-figuren ses Adrian Lester og ikke mindst digre Kathy Bates som en farverig, evigt bandende og i øvrigt lesbisk troubleshooter. Andre medvirkende er Billy Bob Thornton, Larry Hagman, Diane Ladd og Rob Reiner.
Primary Colors/Præsidentkandidaten. TV 2, søndag kl. 21.05-23.25

*Mike Leigh lavede med Naked fra 1993 en film, der skiller sig ud fra hans sværm af satiriske sædekomedier ved at være rå, hårdtslående og eksistentielt dybdeborende i sit portræt af den unge voldsmand Johnny, en outsider, selvødelægger og dommedagsprofet, der er på retningsløs London-nattevandring ud i den intethed, han også kommer fra. Johnnys hjemløshed er selvvalgt, og Mike Leigh har gjort sin film lige så skærende ubehagelig som denne antihelt i renkultur. – David Thewlis’ hager sig som Johnny fast i én som skyggen af de mareridtsforestillinger, man kan have om sig selv – en identitet i negativ. Og ikke helt uden tragisk dimension, for Johnny er intelligent og yderst velformuleret, men vantrives i en tilværelse uden mål og med. En håndfuld rodløse kvinder ses i stærkt uharmoniske relationer til Johnny og indgår i filmens stærkt virkende billeder af Johnnys mareridtsagtige natterejse mod daggry i et nedslidt, forarmet London.
Naked. Sverige 4, lørdag 23.25-01.40

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her