Læsetid: 4 min.

FN-tøven har styrket Nordalliance

De afghanske aktører står over for en vanskelig proces med at danne en overgangsregering, vurderer den anerkendte Afghanistanekspert Olivier Roy
23. november 2001

På mandag begynder Bonn-konferencen om Afghani-stans politiske fremtid. Den anerkendte islam- og Afghanistan-ekspert Olivier Roy vurderer, at det teoretisk set er muligt at nå frem til en en politisk løsning for det land, der har været i krig i mere end 20 år. I praksis vil bliver det dog en vanskelig proces, forudser han.
»Alle parter har erklæret sig som tilhængere af en multietnisk koalitionsregering. Der har hos alle – bortset fra Taleban – været en erkendelse af, at det er nødvendigt at dele magten efter etniske kriterier. Men at omsætte den erkendelse til praktisk politik bliver en vanskelig proces, der vil støde på store strukturelle problemer i form af de mange polariseringer mellem regioner, klaner og stammer for slet ikke at tale om mindre lokale krigsherrer. Alle parter prøver at vinde tid for at skaffe sig et bedre udgangspunkt til de kommende forhandlinger. Situationen er præget af tilfældige studehandler, hvor ingen stoler på nogen, og alle prøver at erobre fordele og terræn eller skaffe sig udenlandsk støtte.«

Gunstig magtposition
– Det virker, som om Nordalliancen prøver at sætte sig tungt på magten?
»Nordalliancen har en gunstig magtposition. Den har erobret hovedstaden Kabul og har i princippet derfor også en plads i FN. Den er fuldt bevidst om sin magtposition og vil givetvis stræbe efter at være hovedaktør i den proces, der skal føre til dannelsen af en ny regering. FN tøvede i et afgørende øjeblik, hvilket var et fejltrin. Jeg taler ikke om indtagelsen af Kabul, for der var intet alternativ for alliancen til at rykke hurtigt ind. Men det, som FN burde have gjort aldeles omgående, var at sende en delegation på højeste niveau til Kabul. Først efter 48 timer ankom FN’s repræsentant, topdiplomaten Francesc Vendrell, til Kabul. Hertil kommer den klassiske magtlogik, at jo mere tid en militærledelse er ved magten, jo mere begynder den at opføre sig som en rigtig regering. Alliancen er for længst indfanget af denne logik, og derfor må FN handle hurtigt. Problemet er tidsrammen. FN vil fremskynde forhandlingsprocessen udover det normale tempo i Afghanistan, hvor indkaldelse af et storråde er en langsommelig affære. Det sker af frygt for, at Nordalliancen skal sætte sig for tungt på magten.«
– Men er det ikke pashtunerne, der obstruerer processen?
»Det største problem for forhandlingerne er, at den dominerende befolkningsgruppe, pashtunerne, slet ikke har nogen politisk repræ-sentation. Alliancen er ledet af en velfungerende trio: Younus Qanooni, Mohammed Fahim og Abdullah Abdallah og har nogenlunde afstemt sine mål. Pashtunerne har kun Hamid Karzai tilbage som et seriøst bud på en leder, men med ham er vi i tilbage i klanernes traditionelle rivalitetslogik. I 15 dage har han forhandlet med klanerne omkring Kandahar. Stammesystemet har fået sit store
comeback. Det er på en måde et sympatisk træk ved afghanerne, at de foretrækker forhandlinger i stedet for at slås som dødsfjender til forskel fra f.eks. Rwanda.«
– Alligevel kostede borgerkrigen 1992-96 over 50.000 menneskeliv alene i Kabul?
»Sandt nok. Men var hovedsagelig Gulbuddin Hekmatyars værk. Han er pash-tunsk klanleder og leder af patiet Hezb-e islami, der dengang blev støttet af Pakistan. Det var ham, der bombarderede Kabul, ikke Nordalliancen. Hekmatyar spiller ingen rolle i dag. Han har senest opfordret til at støtte Taleban og kæmpe mod amerikanerne.«

Præsident-drømme
– Hvordan vil pashtunerne forhandle?
»Enten sender de en delegation på 110 mand, eller også sender de ikke en eneste. Det er næsten et afghansk syndrom, at enhver klanleder tænker ved sig selv: ’Når den der fyr kan være præsident, så kan jeg også’. Karzai er en udmærket kandidat. Han har stoffet i sig til at blive leder for pashtunere. Hans handicap består i, at han selv kommer fra den mindre Popolzai-stamme, der står i skyggen af de dominerende stammer, Dorranierne og Ghilzaierne.«
– Vil ekskong Zahir kunne blive pashtunsk leder?
»Zahir er ganske vist pash-tuner af afstamning, men hans modersmål er persisk. Hans legitimitet beror på, at han er legemliggørelsen af den afghanske stats kontinuitet. Men han vil ikke tage initativer på egen hånd. Han foretrækker, at andre appellerer til ham. Hvilken rolle, han vil spille, skal forhandles mellem Nordalliancen, FN og klanerne fra Kandahar. Alt, hvad kong Zahir ønsker sig, er at komme hjem til Kabul, præsidere for Loya Jirga-rådet, overlade Afghanistans skæbne til dette og dø i fred«.
– Vil Nordalliancen optræde tilstrækkeligt ansvarligt?
»Det, som truer Kabul, er et anarki, hvor hvert kvarter har sin egen milits. Vi vil derimod ikke se forsøg på etnisk udrensning. Nordalliancens optræden over for afghanske Taleban-fanger viser, at den har erkendt, at man er nødt til at leve sammen med disse folk i fremtidens Afghanistan. Det forholder sig helt anderledes med Talebans arabiske og pakistanske støtter, der risikerer at blive massakreret.«
– Hvornår har Afghanistan sidst haft et stabilt styre?
»Fra 1881-1973 var Afghanistan meget stabilt. Landet havde i perioden fire konger, hvoraf to ganske vist blev myrdet og en tredje afsat, men ellers blev stabiliteten kun brudt af en kort krig mod Storbritannien i 1919, og da den tadsjikiske røverhøvding Bacha-i-Saqo erobrede Kabul i 1928. Den seneste stammerevolte blev knust tilbage i 1949. Under kong Zahir var der drengeskoler i hver eneste landsby og pigeskoler i hvert distrikt. I 1964 blev der vedtaget en forfatning, hvorefter lovene skulle vedtages af et folkevalgt parlament efter frie valg med partipluralisme og et uafhængigt retsystem. Dengang var Afghani-stan på vej til at blive et moderne demokrati.«

© 2001 Libération og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu