Læsetid: 2 min.

Forfattere vil have del i 290 millioner

Danmark har verdens højeste bogmoms. Nu skal statens indtægter fra bøgerne komme forfatterne til gode, kræver Dansk Forfatterforening
13. november 2001

Bogmoms
Kulturtilbud som teater, film og museer får masser af statsstøtte, mens bøgerne omvendt bidrager med millioner til staten. Via bogmomsen sikres staten en årlig indtægt på 290 mio., når udgifterne til biblioteksafgift og litteraturstøtte er trukket fra.
Det skal være slut, hvis det står til Dansk Forfatterforening, der kræver, at pengene føres tilbage til forfatterne.
På et pressemøde i går forlangte formand Knud Vilby samt Christina Hesselholdt, Niels Frank, Christian Jungersen m.fl., at de økonomiske vilkår for landets forfattere forbedres.
»Det er jo udtryk for nogle klare kulturpolitiske prioriteringer, at man poster millioner af kroner i film og teater, mens staten indkasserer langt flere penge på dansk bogproduktion, end der ydes i samlet støtte til litteraturen,« lød det fra Knud Vilby.
Han illustrerede det med et regnestykke: En teaterbillet til 450 kroner kan ved hjælp af tilskud fra staten sælges for omkring 200 kroner, mens en roman til 200 kroner som følge af bogmoms kommer til at koste 250 kroner.
Efter at Sverige for nylig besluttede fra årsskiftet at sænke bogmomsen fra 25 til seks procent, har Danmark verdens højeste moms på bøger. Faktisk kommer ingen andre EU-lande over otte procent og i nabolandet Tyskland er den syv procent, mens Norge og England slet ikke har moms på bøger.
»Det er urimeligt og uanstændigt, at man i et af Europas mindste sprogområder tillader sig at beskatte bøgerne uden at tro, at det skader vores sprog og kultur,« sagde Knud Vilby.
»Og mærkeligt, netop i disse tider, hvor alle taler om, hvordan vi kan bevare dansk kultur og identitet,« supplerede forfatteren Niels Frank.
Den danske bogproduktion er inde i en ond cirkel med faldende oplag og stigende priser, der skal brydes ved at sænke bogmomsen, mener Knud Vilby:
»Bøgerne tages som en selvfølge. Men oplagene falder, blandt andet fordi skoler og biblioteker køber færre bøger, og dermed stiger priserne, så folk igen køber færre bøger,« sagde han.

Forfattere på smalkost
Mange forfattere lever under kummerlige økonomiske forhold. En påstand der blev underbygget med en række eksempler:
»En lyriksamling giver typisk, hvad der svarer til to ugers almindelig løn. Og en roman i et normalt oplag giver, hvad der svarer til halvanden gennemsnitlig månedsløn,« fortalte Knud Vilby.
Forfatter Niels Frank understregede, at problemerne ikke begrænser sig til unge, uprøvede debutanter.
»Det gælder de vigtigste forfattere fra vores tid; folk som Jan Sonnergaard, Solvej Balle og Christina Hesselholdt har årlige indtægter, der ligner månedslønninger,« sagde han.
Christina Hesselholdt er en af de forfattere, som forfatterforeningen i den seneste udgave af medlemsbladet Forfatteren bruger som eksempel på forfatternes ringe indtjening. Trods stor succes og anerkendelse for sit forfatterskab tjener hun kun 60-70.000 kroner årligt på sine bøger, før skat. Og det er inklusiv biblioteksafgift og indtægter fra COPY-DAN. De små bogindtægter betyder, at hun må bruge meget af sin tid på andet arbejde end at skrive.
De dårlige vilkår gør Niels Frank bekymret over, om talenterne går andre steder hen.
»Vi kan se, at stadig færre unge vil være forfattere. De rigtig hurtige går til reklame- eller filmbranchen, hvor der er langt flere ressourcer. Lønmæssigt er alle inden for kunst og kultur løbet fra os – selv oversætterne. Man får 20.000 kr. for at oversætte en digtsamling, men kun 3.000 kr. for at skrive én.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her