Læsetid: 2 min.

Forlænget spilletid i WTO-finalen

Flere lande har truet med sammenbrud i Qatar. Men de 144 medlemslandene når formentlig til enighed, før solen står op igen
14. november 2001

Dagbog fra Doha
DOHA – Efter fire dages udmattende forhandlinger var de 144 medlemslande i WTO endnu ikke nået til enighed om en sluterklæring i går aftes. Mindre grupper af lande prøvede dog ihærdigt at skrue et fornuftigt kompromis sammen. I korridorerne blev der spekuleret på, om et nyt sammenbrud var under opsejling, eller der blot var tale om det gamle trick med at trække forhandlingerne ud til sidste øjeblik – for så at smide en luns ud, som gør det muligt for alle at trække sig tilbage som vindere.
EU har været problembarnet i Doha. EU har både krav til, hvad der skal være med og krav til, hvad der ikke skal være med i en ny aftale om verdenshandlen. For EU har en væsentlig forhindring været, at man ikke ville acceptere en formulering om at udfase al eksportstøtte på landbrugsområdet. Her stritter især Frankrig imod. Portugiserne har det svært med en lettere adgang for tekstiler til de europæiske markeder. Spanien vil meget nødigt skære på subsidier til fiskeri, mens Italien og Grækenland ønsker strammere regler for ’geografiske indikatorer’ – det vil sige eneretten til at bruge betegnelser som ’fetaost’ og ’parmaskinke’. Oven i dét kæmper EU for at få miljø, arbejdstagerrettigheder samt investeringer og konkurrenceregler med i en ny runde, og specielt miljø vil man meget nødig give slip på.

Aftale om kopimedicin
Det er meget nemmere med USA, som formentlig vil være tilfreds, hvis de kan komme fra Doha uden at have givet alt for meget køb på tekstil- og anti-dumping-bestemmelser – hvor sidstnævnte er et glimrende protektionistisk værktøj over for andre landes konkurrencedygtige varer. USA vil også være tilfreds med en smal forhandlingsrunde uden EU’s bløde emner. Men først og fremmest er USA interesseret i, at der kommer en ny runde, så man ikke risikerer, at et sammenbrud i Doha forstærker recessionen i verdensøkonomien.
I går aftes var det eneste konkrete resultat, at man stort set var blevet enige om en aftale, der giver u-landene bedre adgang til at kopiproducere medicin. Teksten giver udviklingslandene et løfte om, at de i langt højere grad end tidligere vil få mulighed for at udstede tvangslicenser og kopiproducere medicin. Det vil føre til billigere medicin, og industrien vil få svært ved at få opbakning fra deres regeringer til føre en sag, som den man anlagde mod Sydafrika.
På positivsiden tæller også, at stort set alle lande – med Indien som undtagelse – taler for, at man skal have en ny runde. Og mon ikke, man i nattens løb finder frem til en løsning, hvor EU giver køb på investeringer og konkurrenceregler, får nogle symbolske formuleringer om arbejderrettigheder, en luns på miljø, og til gengæld derfor et kompromis på eksportsubsidier. USA vil formentlig være klar til en aftale om anti-dumpingregler og vil komme under hårdt pres for at give noget på tekstiler. U-landene vil betragte det som en stor sejr, hvis de i det store hele kan holde EU’s bløde emner ude, og samtidig får støtte til lande med netto-import af fødevarer som følge af ringe kapacitet på landbrugsområdet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her