Læsetid: 3 min.

’Four more years...’

Nyrup fortsætter som statsminister, hvis fem førstegangsvælgere fra Sankt Annæ Gymnasium skulle bestemme
1. november 2001

De unge
Nyrup behøver ikke at frygte valgresultatet, hvis det står til fem unge førstegangsvælgere fra 3. g på Sank Annæ Gymnasium – skolen, der huser Københavns Drengekor og ligger på grænsen mellem Valby og Sydhavnen.
Selv om ingen af de fem helt har gjort op med sig selv, hvilket parti de vil stemme på, så er tendensen nogenlunde klar: De unge føler sig bedst tilpas på midten med god afstand til fløjene.
»Jeg regner med at stemme personligt, og det bliver nok på den venstre side af midten,« siger Lisbeth Funck Hansen fra 3 y.
Asger Sverrild fra 3. z vil stemme enten på Socialdemokratiet eller på Konservative.
– Det er lidt af et spring?
»Nej, det synes jeg egentlig ikke. Formentlig bliver det Socialdemokratiet, fordi de de sidste år har bevæget sig ind mod midten, og det er glimrende. Opgaven er jo at bygge videre på et grundlæggende godt system.«
Sophie Karkov fra 3. x erkender blankt, at »politik ikke er hendes største interesse.«
»Men det burde det måske være,« fortsætter hun eftertænksomt.
»Det er altid nogle få, også i min egen klasse, der er meget politisk interesserede. Det, der er vigtigt for mig, er ting, der vedrører mig selv, som
f.eks. uddannelsespolitik.«

Rødt prøvevalg
»Jeg tror, jeg vil stemme lidt til venstre, enten på Socialdemokratiet eller SF. Men jeg ved så lidt om det, så måske er det bare, fordi det er den generelle holdning i min familie og i min klasse,« siger Marie Kølle fra 3. a.
»Jeg ville ønske, at politik interesserede mig mere, fordi jeg synes, det er vigtigt at sætte sig ind i,« fortsætter hun.
»Jeg har to partier, som jeg føler mig fortrolig med: De Radikale og Socialdemokratiet,« siger Johan Ulrik Lind, 3.z. »Ikke fordi jeg billiger alt, hvad de gør, men jeg er enig i den socialliberale tankegang.«
»Vi fem er nok nogle af de mere borgerlige her på gymnasiet,« fortsætter han.
Et prøvevalg i hans samfundsfaglige klasse for nogle uger siden gav således 45 procent af stemmerne til SF og Enhedslisten. Resten gik til De Radikale og Socialdemokratiet bortset fra en enkelt stemme til Konservative.
– Har I tillid til politikerne?
»Jeg vil svare typisk dansk: Både-og,« griner Marie.
»Men der er da nogle af dem, der er mere sympatiske end andre.«
»Det må være et stort slid at være politiker, så jeg synes, det er prisværdigt, at nogen orker det,« svarer Lisbeth.
»Efter min mening er der kompetente politikere i stort set alle partier, men Nyrup er mere troværdig end den anden Rasmussen. Men der
er nu også mange utroværdige socialdemokrater, synes jeg.«
»I forbindelse med efterlønsgarantien i sidste valgkamp kunne man få det indtryk, at politikere ikke er pålidelige. Det var i hvert fald det billede, der blev tegnet,« siger Johan. »Politikerne kunne få mere troværdighed, tror jeg, ved at fokusere mindre på enkeltsager, hvor de føler sig presset, og i stedet at fokusere på de store perspektiver.«

SMS-generationen?
Flygtninge- og indvandrerpolitikken topper som politisk emne hos de fem gymnasieelever. Men holdningen er langt fra at være negativ:
»Det drejer sig efter min mening ikke så meget om flygtningene, men mere om, at partierne gør sig klart, hvad de vil – i stedet for hvad de ikke vil i forhold til integration,« uddyber Asger.
»Specielt efter den 11. september er der kommet nogle udtalelser fra den yderste højrefløj, som jeg ikke bryder mig alt for meget om,« siger Lisbeth.
Netop udsigten til en højredrejning på grund af flygtninge-skræk gør, at »det er lige før«, at Sophie kunne finde på at stemme på venstrefløjen.
Men det, der for alvor kan tirre, er, når unge i dag anklages for ikke at være politisk engagerede.
»Unge i dag er lige så meget eller lige så lidt engagerede, som 68’erne var. Men hvor de f.eks. i forhold til uddannelsespolitik kunne have en samlet front, så er det meget mere blandet i dag,« mener Johan og tilføjer:
»Mange unge i dag er bestemt ikke politisk ligeglade, men vi bliver igen og igen slået i nakken af generationen før os. De mener, at politisk engagement betyder politisk enhed. Men sådan er det ikke i dag.«
»Unge i dag er nok mere selvstændige, mere individuelle, mere midtersøgende end dengang. Jeg tror, der er mange, der gerne vil vide mere om samfundet,« siger Asger.
»Men mange føler hurtigt, det hele bare bliver propaganda og enkeltsager, og der taber man så folk i svinget,« fortsætter han og tilføjer provokerende:
»Måske har vi det for godt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu