Læsetid: 1 min.

Frodig forening

John Patitucci: Communion (Concord Records)
30. november 2001

(2. sektion)

Jazz
Med plads i både Chic Coreas akustiske og elektriske bands gennem flere år og på det seneste Wayne Shorters tætspillende rytmegruppe hørt under Copenhagen Jazzfestival i sommer, er kontra- og el-bassisten John Patitucci (f. 1959) en højt dekoreret sidemand med et teknisk overskud, som han på denne cd forvalter med klogskab. Bassisten spiller nemlig ikke med blæremusklerne, som det nemt ender med i mere elektrisk funderede fusionsprojekter, men har satset sin kreativitet på en række varierede og gode kompositioner. Dertil har han allieret sig med en lang række fremragende musikere, hvor især saxofonisterne Chris Potter og Joe Lovano, pianisterne Brad Mehldau og Ed Simon samt trommeslageren Horacio ’El Negro’ Hernandez spiller hovedroller.
Satsningen ligger særligt i en lykkelig rytmisk forening af jazz og bl.a. brasilianske og afrocubanske træk, hvor ofte indtil flere perkussionister sørger for en konstant koglende og sprødristet rytmebund. På »Calabria« frister Mehldau med en funklende klaversolo, hvorefter en trefoldighed af flotte numre folder sig ud: »Choro Luoco« med Luciano Souza’s ordløse vokal og Chris Potters sopransax i unisont temaløb over den brasilianske choro-puls. Dernæst min favorit »Isabella«, hvor den simrende brug af slagtøj (bl.a. en elastisk berimbau) og Potters sopransax-solo er bjergtagende. Og så balladen »Communion«, hvor Patitucci har arrangeret og indvævet en strygerkvartets europæiske klangunivers under Branford Marsalis’ sopransaxofon på smukkeste vis. Communion er én af de stærkeste akustiske, kulturkrydsende jazzplader, denne anmelder har hørt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu