Læsetid: 4 min.

Gennem synets filtre

Der er både udfordringer for øjet og overraskende rejsemål i sigte, når Erik Steffensen viser sine seværdige billeder
28. november 2001

Udstilling
»100 værker. 1992-2001«. Der er noget provokerende nøgternt over titlen på den særudstilling, som i disse dage kan ses på Nordjyllands Kunstmuseum i Ålborg. Næsten som en neutralt oplysende varedeklaration: 100 værker – hverken mere eller mindre. Men tag ikke fejl! Erik Steffensen (f. 1961), der er ophavsmand til samtlige ethundrede værker, har en facetteret og frugtbar måde at være nøgtern på. Den er så at sige en modspiller til den forfinede og skønhedssøgende visualitet, som ellers er den slående ingrediens i hans kunst.
Alligevel kan man ikke lade være med at tage det numeriske en smule alvorligt. Udstillingen har således en begyndelse og en slutning. Det erfarede jeg, da jeg ved et tilfælde drejede ind ad en ’forkert’ dør og stødte på værk nr. 100, »Pyramiderne«, straks efter, at jeg havde set værk nr. 1. »Mt. Fuji Eksplosion«. Det er altså i dette mellemrum, mellem et eks-plosivt startskud og et tavst gravmæle, en slutsten, at Erik Steffensens udstilling udspiller sig. Men det kræver vist en nærmere forklaring: Mt. Fuji eksplosion er en stort anlagt ’gentagelse’ af en af det japanske træsnits mester Hokusais (1760-1850) mange motiviske variationer over udsigten til det hellige bjerg Fujiyama. Steffensen har blæst motivet op fra grafikkens intime størrelse til monumentalt format (to værkdele á 275 x 190 cm.). Samtidig oversætter han grafikkens subtile nuanceringer til en tyktflydende sort farve, der viser sig at være skosværte. Denne bløde, langsomme streg og den bratte kontrast mellem de mange kulsorte partier og det kridhvide lærred forstærker indtrykket af kompositionel sprængning, hvor kroppe, bygningsdele, indbo osv. hvirvler mellem hinanden i et uoverskueligt virvar.
»Pyramiderne« er på den anden side et lille fotografi (40 x 60 cm), indfarvet i et tyst grønt skær: En lav horisont giver et meget stort himmelrum mulighed for totalt at omringe den karakteristiske Keops-pyramide, som befinder sig ar-kaisk og tavs lige i billedets midte – overskueligt, symmetrisk og stabilt. Den oplagte monumentalitet er kørt ned i skala, gjort håndgribelig.

Eksplosion og pyramider
Disse værkslige ’yderpunkter’ tjener ikke blot som pejlemærker for to tydelige spor i Steffensens produktion: hans interesse for henholdsvis maleriet og fotografiet. De giver ydermere mulighed for at stille skarp på de kunstneriske tendenser, udstillingen indfanger i spændet mellem sprængning og stabilitet.
Helt åbenlyst henviser ’åbningsværket’ til hans skarpe blik for andre og andres billeder. Man kan næsten tale om en eksplosion af inspirationskilder, der kommer til syne såvel på den mest umiddelbare som på den mest avancerede vis. På udstillingen støder man således på alt fra direkte oversættelser af andre kunstneres motiver, gentagelser af deres praksis og teknikker, til en indimellem principiel litterær fascination af kulturens og kunsthistoriens billeder. Man mærker tydeligt Steffensens billedglæde og kyndige overblik, der også præger rækkevidden i hans øvrige virke som professor ved Kunstakademiet, som succesfuld kurator og monograf, samt som myreflittig skribent.
Pyramide-fotgrafiet befinder sig i kategorien ’rejsebilleder’. Hans destinationer er udpræget eksotiske og interessen for naturfænomener særskilt: øde vulkaner, isbjerge på Grønland, ørkenen i Arizona, et vagt terræn i Los Angeles. Helt karakteristisk for Steffensens tilgang til det fotografiske medium, som er hans foretrukne, har han filtreret disse billeder eller lagt kunstige farver på. Denne behandling er dels med til, på afstand, at gøre fotografierne til skinnende abstrakte farvefelter, som nægter at afsløre sine motiver. Dels medvirker den til, tæt på, at tilføre billederne en særlig sart stoflighed og fladhed, hvor aflæsning af indholdet og forsøget på at få genetableret et dybdeperspektiv kræver intense nærstudier.

Synsfiltre
Noget helt essentielt ved næsten alle udstillingens værker er Steffensens konsekvente arbejde med synsfiltre og –barrierer, hvilket både handler om at betone helt særlige egenskaber eller aspekter ved det sete og om at udfordre beskueren, simpelthen ved at vanskeliggøre selve synsprocessen. Således tilfører ’det filtrerede syn’ sine steder billederne et nyt skær, andre steder suspenderes deres motiver.
De to serier: Hammershøi-noter, 1998 og På Nilen, 2001 er eksemplariske i den sammenhæng. Træder man ind i rummet, hvor de hænger udgør de blot en række skinnende sorte felter, der holder ens syn på afstand. Først helt tæt på, og med samme besvær som man ved tilvending kan skelne noget i mørke, ser man akkurat det, der er at se: En nilbåds hvide sejl? En Hammershøi’sk model? Mit bud er, at det karakteristiske og appellerende ved Steffensens værker netop er hans egne undersøgelser af det, der bremser og be-grænser synet og det som åbner for det og gør det dynamisk.
Dog kan disse subtile fænomener kun opleves ved selvsyn. Udstilingen lykkes især, fordi der har været lejlighed til rumligt at betone forskelligheden i den måde, man møder de enkelte værker og værkserier på, uden at de små raffinerede overgange, der binder værkernes fortællinger sammen på kryds og tværs, bliver udvisket.
Nok ryster udstillingen ikke ens verdensbillede, men når man alligevel tager beriget fra museet, er det fordi Steffensen så overbevisende illustrerer, at det er værd at kaste endnu et blik på den visuelle rigdom, der er blevet billedliggjort så mange gange før. Steffensens billedverden udgør en uhyre vital og seværdig mosaik, der både lever af stabile motiver og nødvendigvis må rejse i alle synlige retninger.

*100 værker, 1992-2001. Nordjyllands Kunstmuseum. Ti.-sø. 10-17. Udstillingen er gennemillustreret i kataloget med tekst af Mikkel Bogh. Til 6. jan.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu