Læsetid: 2 min.

Gudsketak for Samy

’Sønnen’ bobler af overvældende talent hos Gadesjakket, hvor Peter Bensted har skabt en solo om det nødvendige valg
21. november 2001

Teater
Samy er ikke til at få ud af tankerne. Ikke bare blodårerne, der rejser sig på tindingerne af ham. Nej, det indre blik fyldes af hele hans senede, tyndskuldrede krop, der dirrer under hans unge, slidte hænder.
For den 29-årige skuespiller Samy Andersen favner verden. Endda med en humor, der får publikum til at more sig højlydt hele vejen gennem forestillingen Sønnen, der skildrer noget så lidet lattervækkende som Biblens lidelseshistorie.
Samy Andersens overvældende talent er et paradoksalt beskedent bud på en Jesus-skikkelse. Hos ham er der ingen ydre magtmanifestationer. Kun en undren, der bobler af glæde og tvivl og trangen til at lade sig lokke... Og takket være Samy Andersens sjældne oprigtighed lykkes Peter Bensteds store solosatsning for teatret Gadesjakket så overbevisende.

Munter faste
Stykket er Bensteds egen dramatisering af amerikaneren Norman Mailers roman om Jesus, intet mindre end en verdenspremiere – og med Vibeke Wrede som konsulent har han skabt en stram instruktion.
Jesus befinder sig simpelthen i en lysstribe: Siddende i en lænestol eller stående, kravlende, flyvende, hængende...
Forestillingen ønsker at nå bag om evangelie-fortællingerne. Den vil skildre det menneskelige ved Guds søn – lige fra konflikterne med mor Maria, (som selvfølgelig ikke fatter teenagedrengens tanker) til irritationen over faderens korrekte, ortodokse facon (faderens tøj er vasket hvidere end hvidt). Historierne om hans menneskelige svagheder skaber forestillingens muntreste scener, som f.eks. de 40 dages hallucinationsfaste i ørkenen.
Forestillingen kommer dermed til at handle om at tage sin skæbne på sig. At lade sit liv styre af troen. Derved er denne Jesus-rolle i familie med rollen som den kærlighedsblinde Kay i Snedronningen, som Samy Andersen spillede med en tilsvarende overrumplende inderlighed og frækhed på Østre Gasværk sidste sæson.

Terrængående trut
Sønnen er oplagt til en turné rundt i kirker, og dermed lægger den sig i kølvandet på de senere års mange kirkeforestillinger.
En af dem er den gyldent-smukke turnéforestilling Marias Barn – Guds Søn med gruppen TeaterTasken fra Frederikssund, der forleden gæstede Johannes Larsen Museet. Forestillingen byder på den smalhoftede trompetist Rikke Øland, der med terrængående trut og skruppelløse sideblikke fanger tilskuerne med ind i evangeliedansen. Som den forbløffede Maria har skuespilleren Karen Nielsen dog fået en knæk-dramaturgi, der er blevet lidt for stor en mundfuld i Hans Henrik Clemensens instruktion. Men kvindevinklen er klar, kostumerne af Sissel Bergh er barmsmækre, og der er feminint schwung over forestillingen.
Sønnen og Marias Barn er to vidt forskellige forestillinger, men de vil begge gøre kristendommen levende ved at sætte krop på vor tidsregnings mærkeligste livshistorie. Uden at forkynde, blot ved at vise.
Det forunderlige er bare, at Samy Andersen formår at gøre navnet på religionen underordnet. Når han er i rummet, bliver budskabet en nødvendighed: At vælge godheden.

*’Sønnen’. Manuskript og instruktion: Peter Campbell Bensted, baseret på Norman Mailers roman ’The Gospel according to the Son’. Dramaturgisk konsulent: Vibeke Wrede. Lysdesign: Raphael Solholm. Gadesjakket. Teaterhuset i Odense til 8. dec. Herefter turné. Fra 11 år og op. www.gadesjakket.nu

*’Marias barn – Guds søn’. Manuskript og instruktion: Hans Henrik Clemensen. Musik: Rikke Øland. Scenografi: Sissel Bergh. Teatertasken på turné. F.eks. sø. 25. nov. i Næsby og ti. 27. nov. i Kastrup. Fra 9 år og op. Tlf. 47 38 35 36

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her