Læsetid: 4 min.

Hævnende skytsengel

Jack Nicholson i en ny glansrolle som pensioneret politimand på afsporet morderjagt i ’Løftet’ – en spændingsfilm, der også er en tragedie
23. november 2001

(2. sektion)

Ny film
I dette dystre kriminaldrama om sjælefrelse og afsporet retfærdighedstørst citerer Vanessa Redgraves bedstemor starten på H. C. Andersens eventyr Engelen :
»Hver gang et godt barn dør, kommer der en Guds engel ned til jorden, tager det døde barn på sine arme, breder de store vinger ud, flyver hen over alle de steder, barnet holdt af, og plukker en hel håndfuld blomster, som den bringer op til Gud for der at blomstre endnu smukkere end på jorden.«
Det er måske umiddelbart lidt svært at forestille sig hovedpersonen, Jack Nicholsons mavesvære og knarvorne politimand Jerry, som en sådan skytsengel, men på en måde er han det.
Han er manden, der – »for sin sjælefrelses skyld«, som det hedder i filmen – afgiver et løfte om at finde den morder, der har voldtaget og dræbt den otte-årige Ginny Larsen. Og da han føler sig overbevist om, at der er en seriedræber på spil, som allerede har myrdet to andre jævnaldrende børn i omegnen, »breder han sine store vinger ud« og slår sig ned omkring det sted, hvor de gode børn er døde og hvor han har chance for at opspore morderen.

Nicholson uden sminke
Løftet er en dybdeborende thriller, der nærmest negligerer genrekravene om ydre spænding og klar udpegning af den skyldige. Filmen har en tyngde, der langt fra udelukkende stammer fra det litterære forlæg, schweizeren Friedrich Dürrenmatts anti-kriminalroman Det skete ved højlys dag. Filmen bruger mange af bogens fremragende plot-ideer, men giver Dürrenmatts genre-kritik og abstrakte retfærdigheds-diskussion en langt stærkere menneskelig klangbund.
Filmens stærkeste attraktion er Jack Nicholsons overraskende prunkløse præstation som kriminalbetjenten Jerry Black, der besættes af en morderjagt, som han er nødt til at gennemføre på egen hånd. For Black er netop blevet pensioneret, og Nicholson fremstiller ham uden skygge af stjerneforfængelighed og ydre bravour, med aldersommens knortede hærgen i ansigtets mange folder. Ikke skyggen af den berømte ulvesmils-charme her!
Nicholson har til gengæld i starten en indre styrke og besindig skarpsindighed, der gør det troværdigt, at han som den eneste i korpset for alvor tør se ondskaben i øjnene og skære igennem, da han fornemmer, at kollegerne har fundet den forkerte mand. Som en én-mands-hær drager den tunge, træge mand til kamp mod ondskaben i stedet for at slappe af på den fisketur sydpå, som korpset har foræret ham for at forsøde hans otium.

Moralsk gråzone
Dybest set er det nok muligheden for en religiøst farvet, sjælelig genløsning eller udfrielse, der er tale om – for et menneske, der ellers har spillet fallit i sine personlige relationer. Og derfor bliver Nicholsons Jerry Black en ægte tragisk skikkelse, når han – for at fuldbringe det gode og udøve sit hverv som skytsengel – lader sig besætte i den grad af sin mission, at han overskrider nogle svært definérbare moralske grænser og går menneskeligt i stykker på det.
Enspænderen får en slags familie – en yngre servitrice og hendes otte-årige datter, men her bevæger Jerry Black sig ind i en gråzone, hvor ægte ømhed og udspekuleret udnyttelse veksler på en sønderslidende tvetydig måde – som når han, med sine egne bagtanker, udpeger en rød kjole som passende for datteren.
Fiskeren Jerry går så langt som til at bruge levende lokkemad for at få menneskedyret på krogen. Og den skyldige ændrer konstant ansigt i hans mere og mere hallucinationshærgede og opløste sind.
Med Løftet udsender Hollywoodstjernen Sean Penn sit tredje instruktør-arbejde – et klart bevis på konsekvent
seriøsitet og ærlig stræben hos en filmmand, der dog endnu ikke helt har styr på fortællevirkemidlerne.
Især den besværede billedrytme kan genere. Penn nørkler ofte for omstændeligt, inden han finder ind til kernen af sine scener – det er som en forfatter, der bruger for mange tillægsord uden at kunne ramme plet med le mot juste. Og det er ikke altid lige indlysende, hvorfor han så ofte dvæler ved miljøkolorit fra den snebelagte Nevada-bjergegn, hvor handlingen er henlagt.
Til gengæld har Penn et suverænt greb om casting og personinstruktion. Nicholson har her sin bedste seriøse rolle siden A Few Good Men fra 1993 – og en afglamouriseret Robin Wright Penn har meget rørende øjeblikke som den ludfattige, voldsramte servitrice, især i en scene, hvor hun giver sig hen til Nicholson.
Aaron Eckhart spreder uhygge som Nicholsons ærgerrige afløser, der i en intenst ubehagelig scene fremtvinger en tilståelse ved at kærtegne den sigtede (filmen rummer næsten ingen vold). Og Penn har fået en række prominente navne til at give små roller distinktion: Vanessa Redgrave som bedstemor med skandinavisk accent, Mickey Rourke næsten ubærlig stærk i sin sorg som far til en af de myrdede piger, Helen Mirren diskret kløgtig som psykiater og Benicio Del Toro overbevisende som evnesvag indianer i en for lang afhøringsscene.

Sort i sort
Den religiøse overtone klinger stærkere igennem mod slutningen, hvor menneskejægeren og hans bytte fortæres af hver sin form for helvedesflammer. Ikke siden Se(7)en har jeg set en amerikansk kriminalfilm lukke og slukke så brutalt pessimistisk.
Løftet er altså en mere knugende end opløftende oplevelse, selv om Nicholsons præstation ofte skaber den dynamik, som Penns instruktion kan savne. Som helhed tøver man dog ikke med at anbefale dette sjældne eksempel på, at det stadig kan lade sig gøre at lave en 100 procent konsekvent seriøs produktion inden for rammerne af den amerikanske mainstream.

*Løftet (The Pledge): Instruktion: Sean Penn. Manuskript: Jerzy Kromolowski og Mary Olsson-Kromolwsky frit efter Friedrich Dürrenmatts Det skete ved højlys dag. Amerikansk (Grand, Dagmar, Palads, Kinopalæet i Lyngby)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu