Læsetid: 2 min.

Heine i VM-form

Ny førsteplads til Danmarks skakkonge
12. november 2001

Skak
Peter Heine Nielsen noterede sig atter for en (ganske vist delt) førsteplads, da han i Jonsson Memorial i Reykjavik spillede en ny flot turnering og sammen med stormester Ivan Sokolov fra Bosnien blev noteret for 7,5 af 10 mulige points. Og så tillod han sig endda den luksus ganske unødvendigt at tabe et enkelt parti – til samme Sokolov – og remisere i en tilsyneladende klart vundet stilling mod den snu hollandske veteran Jan Timman. Men det skal ikke overskygge, at Peter Heine virker i forrygende form, og at han i det sidste halve års tid for mig at se har lagt adskillige alen til sit spil. Det er ganske enkelt blevet langt mere aggressivt og gevinstsøgende – se blot hvad han som sort udsatte Henrik Danielsen for i danskermødet i 7. runde:
1.f4 c5 2.Sf3 g6 3.d3 Lg7 4.e4 Sc6 5.Le2 e6 6.a4 d5 7.c3 d4 8.e5 f6 9.cxd4 cxd4 10.Sbd2 fxe5 11.Sc4 exf4 12.Lxf4 e5! 13.Ld2 ...
Ja, løberen må retirere, for e5 er jo indirekte dækket af den sorte dronning (via en skak på a5).
13. - Sge7 14.Db3 h6 15.Tc1 Le6 16.Db5 0-0 17.0-0 e4! – energien stråler ligefrem ud fra Peter Heines spil – 18.dxe4 d3 19.Ld1 Sd4 20.Dxb7 Se2+ 21.Lxe2 dxe2 22.Tfe1 Tc8 23.La5 Dd3 24.Dxe7 Lxc4 25.Tc3 ... (Se diagram).
Danielsen har tilbudt en kvalitet for et eventyr på den lange diagonal ned mod h8, men i stedet for at sluge denne giftpille afleverer Heine selv en af slagsen:
25. - Ld4!
Og Danielsen ville ikke længere. Efter 26.Kh1 følger nemlig 36. - Txf3! 27.Txd3 Tf1+ med mat i næste, og også efter andre fortsættelser er hvid en færdig mand.

Ingen fine fornemmelser
I det afgørende parti mod nordmanden Leif Johannessen havde Peter Heine ingen fine positionelle fornemmelser, men snuppede frækt en bonde, satte en prop i diagonalen for modstanderens lange løber og kørte med sikker hånd gevinsten hjem:
1.Sf3 d5 2.d4 e6 3.c4 Sf6 4.Sc3 Le7 5.g3 0-0 6.Lg2 dxc4 7.Se5 Sc6 8.Lxc6 bxc6 9.Sxc6 De8 10.Sxe7+ Dxe7 11.Da4 c5 12.Dxc4 cxd4 13.Dxd4 e5 14.Dh4 Lb7 15.0-0 De6 16.e4 ...
Proppen er sat i, og hvid har ’bare’ en bonde i overskud.
16. - h6 17.Le3 Tfd8 18.Tfd1 a5 19.f3 La6 20.g4 Txd1+ 21.Txd1 a4 22.Df2 Lc4 23.a3 Lb3 24.Td2 Tc8 25.Lc5 De8 26.Td6 Sd7 27.Le3 Sf8 28.De2 Lc4 29.Dd2 Se6 30.Sd5 Lb3 31.Sb4 De7 32.Sc6 Df6 33.Df2 Kh7 34.Dg3 Tc7 35.h4 g5 36.hxg5 hxg5 37.Dxe5 Dxf3 38.Df5+ Dxf5 39.gxf5 Sf4 40.Lxf4 gxf4 41.Kf2 Ld1 42.Txd1 Txc6 43.Kf3 ...
Resten er teknik – og har vel egentlige længe været det. Var det ikke den form for skak, Jens Enevoldsen i sin tid plejede at kalde ’lommetyveskak’?
De kan bare vente sig i Moskva, hvor Peter Heine er eneste dansker i det 128 mand store VM-felt (hvoraf der dog er en enkelt kvinde: Judit Polgar, der for et par år siden slog Peter Heine ud i Las Vegas). Denne gang møder Heine i første runde amerikaneren Alexander Goldin (rating 2594), og i tilfælde af en sejr i denne minimatch over to partier venter ingen ringere end FIDE-verdensmesteren Anand. For det må anses for stensikkert, at inderen banker sin modstander, feltets lavest ratede, den franske IM’er Olivier Touzane.
Så bare klø på, Heine.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu