Læsetid: 5 min.

Hvem vinder på en miljøvenlig t-shirt?

Det koster rundt regnet en tier at fremstille en t-shirt. Hvem er verdens-markedets vinder, hvis man skal tage hensyn til miljøet?
13. november 2001

»Hvis forbrugerne af t-shirts bliver miljøbevidste, så går hele handelen bare til amerikanerne.«
Torsten Bardram er storimportør af t-shirts. Fra Sankt Annæ Passage, samme post-adresse som Information, styrer han sit ikke helt lille forretningsimperium. På de små værksteder i passagen laver de ansatte i Kjøbenhavns Tekstil Tryk & Broderi hver uge nye modeller af t-shirts med påtrykte eller broderede ord og billeder. Salget – til flere tusinde butikker, både i Danmark og resten af Europa – sker gennem House of t-shirts, Town Shop og Mr. T.
Torsten Bardram er ikke i tvivl. Hvis miljøkrav og mærkning bliver en del af de internationale handelsaftaler i WTO, og forbrugerne for alvor begynder at stille miljøkrav til de billig bomulds-t-shirts, så løber det amerikanske firma Fruit of the
Loom med ordrerne.
Det amerikanske firma er nemlig kæmpestort, og det satser på at eje hele kæden fra bomuldsmark via spinderier, kemikalier, strikkerier, farverier og systuer til engroshandel.
»De har ISO-certifikat på det hele. Hvis man vil have en vare med miljøgaranti i alle led, så kan de levere. I den konkurrence har asiaterne ikke en chance for at klare sig,« siger Torsten Bardram.

Benhård konkurrence
I forvejen er konkurrencen tæt. Den billigste t-shirt fra Bangladesh koster ni kr. og ti øre. De dyre fra amerikanske og europæiske leverandører koster 12. Producenterne står i kø for at sælge til dagsprisen.
Bardram satser på impuls-køb i strøgforretninger. Et svingende og modepræget marked. Det er salgsleddet, der styrer markedet, fortæller Bardram. Fra uge til uge skifter ordrerne til det land og de systuer, hvor nye t-shirts med den rigtige farve og det rigtige snit kan fås billigst.
90 procent af prisen er selve bomulden, så udviklingslandenes fordel ved billig arbejdskraft er ikke stor.
I øjeblikket står valget mellem Bangladesh og Irland.
»Det var min bror, der lærte de små fabrikker i Bangladesh at tørre symaskinerne af for olie og levere varen,« siger Torsten Bardram.
Bangladesh er et af de 49 fattige lande, der er omfattet af aftalen om friere adgang til Europas marked for tekstiler og mange andre varer – undtagen våben, sukker, ris og bananer.
»De har en konkurrencefordel på 12,5 procent i forhold til Kina og Indien. Og man slipper for at bestikke embedsmænd for at købe kvoter fra bestukne embedsmænd.«
T-shirts fra Irland, hvor også Fruit of the Loom har en fabrik, er et par kroner dyrere.
»Men der står 40.000 arbejdspladser på spil, så EU går ind og kompenserer med de svingende valutakurser som påskud. Der er store kræfter i sving, beskæftigelseseffekten er jo større end skibsværfternes,« påpeger Torsten Bardram.
»Det er heldigvis ikke helt rigtigt, at amerikanerne og europæerne er de eneste, der kan levere miljørigtige varer,« siger Elisabeth Frisenborg fra Miljømærkesekretariatet.
I embeds medfør har hun selv rejst i Østeuropa og skaffet sig viden om forholdene i forskellige asiatiske lande. Og der er faktisk en hel del producenter, både i Polen og andre østeuropæiske lande og i Asien, der har moderne udstyr og tjekkede forhold, så de kan leve op til miljøkravene, påpeger hun.
Hvert eneste led i fremstillingen af en billig t-shirt rummer store problemer for miljø og arbejdsmiljø.
Kun et par promille af verdens bomuld fremstilles økologisk. I den modsatte ende af skalaen er der grelle eksempler på bomuld, der produceres på en sådan måde at floderne tømmes for vand og jorden går til af sprøjtemidler og overgødskning. Faktisk var det først og fremmest bomuldsdyrkningen, der ødelagde miljøet i og omkring Aralsøen.

Krav til mærkning
I alle de efterfølgende led, spinderier, strikkerier, væverier og farverier, bruges der store mængder af energi og vand – og kemikalier. Dertil kommer problemerne med de ansattes helbred, børnearbejde, løn og retten til at organisere sig.
»Og hvad værre er, de billige t-shirts, som mister farven og kryber og bliver skæve, når man har vasket dem et par gange, bliver hurtigt smidt væk. Derfor belaster de miljøet ekstra meget, både som affald og fordi der skal fremstilles nye,« siger Lisbeth Frisenborg.
Både EU’s miljømærke, Blomsten, og det nordiske mærke, Svanen, har regler, der omfatter krav til formindskelse af miljøbelastningen i hele processen fra mark til færdigt produkt.
U-landene frygter, at miljøkrav i de internationale handelsaftaler – og fælles regler om miljømærkning – vil blive brugt som teknisk handelshindring.
Meget tyder på, at det er en reel mulighed, når de gælder billige masseprodukter som t-shirts. I hvert fald hvis der ikke indføres meget håndfaste regler om, at pr0ducenterne i alle lande skal have hjælp og bistand til at anskaffe ny, miljøvenlig teknologi og lægge produktionen af bomuld om.

Miljø som barriere
De fleste lande i Afrika syd for Sahara hører også med i den gruppe af lande, der har fået løfte om toldfri adgang til EU’s marked. Men de oplever i stigende grad, at EU bruger sine standarder for miljø og fødevaresikkerhed som middel til at bremse for eksporten, skriver Aditi Sharma fra den britiske forening Action for Southern Africa i tidsskriftet Global Økologi.
Hun nævner blandt andet eksporten af vindruer fra Namibia. Den kunne mangedobles, hvis ikke EU opretholdt sin toldmur, undtagen i to måneder af året, hvor der til gengæld er en kvote, som svarer til en vindrue pr. fire EU-borgere.
Et andet eksempel er importen af nødder fra Zimbab-we, hvor striden står om EU’s grænseværdier for pesticid-rester, som er væsentligt skrappere end de grænseværdier, FN anbefaler. Et tredje eksempel er Mozambiques vanskeligheder med at fastholde forarbejdningen af cashewnødder i hjemlandet.
Omvendt bliver de 130.000 sukkerproducenter i det sydlige Afrika ramt af billigt sukker med eksportstøtte fra EU. I Swaziland, hvor sukker er 60 procent af nationalproduktet, har de lokale producenter svært ved at konkurrere med strømmen af billig slik, chokolade og læskedrikke fra Europa.

FAKTA
Spar på energien
*EU indførte i sommer en straftold på op til 66 procent på de billige A-mærkede energisparepærer fra Kina. Tolden virker som en beskyttelse af de tre europæiske producenter, Sylvania, Osram og Philips. Osram og Philips hævder, at Kina dumper pærerne i Europa, fordi de har sat gang i en meget større produktion, end de kan sælge på hjemmemarkedet. På trods af tolden kan det stadigvæk betale sig, både for miljøet og forbrugeren, at købe de A-mærkede pærer, siger Elsparefonden. es

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu