Læsetid: 2 min.

Hverdage i boligblokken

Endnu en omgang hverdagsrealisme. Denne gang fra de lovende debutanter Lars Beck, Marie Frank og Mikkel A. Beck
27. november 2001

Ny bog
Vi har været i parterapi på TV2, på job med Station 1’s gemytlige panserbasser, på møntvaskeri på Vesterbro. Hverdagshistorierne suser over skærmen. Også inden for fotografiet zoomes der ind på almindelige menneskers almindelige liv. Det hænger sammen med, at flere og flere fotografer arbejder i zonen mellem dokumentarisme og kunst. Oppe i tiden er især den autenticitetssøgende og subjektive snapshot-æstetik i grelle farver. Nærbilleder fra den private sfære er her det foretrukne motiv.
Det sidste år har budt på tre markante udgivelser på området. Krass Clement spidder ligusterfascismen i Påskesøndag mellem 11 og 16. Nicolai Howalts 3 x 1 dokumenterer på klos hold familielivet hos en kvindelig taxachauffør, og Per Folkvers Forbi Færøerne viser en forrygende, hæsblæsende rejse til Færøerne.
Modsat de udenlandske forbilleder Larry Clark, Nan Goldin og Richard Billingham, stiller danske fotografer fortrinsvist skarpt på lavindkomstgrupper, socialt udsatte eller småborgerligheden, fremfor på deres eget miljø. Det gælder også for det sidste skud på den nydokumentariske stamme, fotobogen langenæs/århus/danmark, hvor fotografen Lars Bech og journalisterne Mikkel Andreas Beck og Marie Frank i ord og billeder går tæt på hverdagslivet bag boligblokkenes gardiner i Langenæs, Århus C.

Balancekunst
Bogen mestrer i det store og hele socialdokumentarismens svære balancekunst. Den lever sig ind i de portrætterede mennesker, uden at det kammer over i udlevering eller omklamring. Det skyldes et nuanceret samspil mellem Bechs upolerede fotografier og Franks og Becks fyndige, matter-of-fact skildringer af kvarteret og otte af dets beboerne.
Teksterne beretter om de små og store episoder, der retrospektivt har vist sig at være afgørende for personernes liv. Deres historier er basalt spændende som den om jazzmusikeren Erik Grønlund, der blev kaptajn i den engelske hær under Anden Verdenskrig. Eller vedkommende som den om »Halte Inger fra landet«, der mener, at et fysisk handikap har gjort hende åndeligt mere mobil.
I sine portrættet går Lars Bech ikke efter de nemme løsninger. Han illustrerer ikke bare teksterne, men viser både sart indlevelse som billederne af ’Inger’ og sans for det humoristiske, barokke. F.eks. i billedet af en ældre herre med rødt ansigt under en rød paraply.
Lars Bechs talent for at fotografere mennesker er uomtvisteligt. Til gengæld mener jeg, at en billedredaktør med fordel kunne have været sluppet løs på projektet. Nogle af fotografierne virker lidt for letkøbte. Når der f.eks. er en hurtig aflæselig signalværdi om Langenæs’ pensionister i fotos af gule ærter og rugbrødsmadder med sylte og rødbede.
I bogens begyndelse hedder det: »Langenæs er en lukket enklave. Her kommer man kun, hvis man har et ærinde.« Spørgsmålet er, hvilket ærinde bogens ophavsmænd- og kvinde har haft? De fortæller solidarisk om et sted og de mennesker, der bor der. For at den dokumentariske genre for alvor skal være slagkraftig, kræver det dog en konsekvent æstetik og stillingtagen socialt eller politisk. På det punkt kunne bogen godt have haft en anelse mere bid. Ellers tegner Lars Bech, Mikkel Andreas Beck og Marie Frank sig med langenæs/århus/danmark for en lovende debut.

*Lars Bech, Mikkel Andreas Beck og Marie Frank: langenæs/århus/danmark: 148 s., 248 kr. Forlaget Ajour

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her