Hvis de konservative træder i regering efter valget, så vil de føre nogenlunde samme politik som Socialdemokratiet i forsøget på at hjælpe de mennesker, der er udstødte fra arbejdsmarkedet.
Det oplyser Knud Erik Kirkegaard, der af mange regnes for favorit til posten som arbejdsminister i en eventuelt kommende V-K-regering.
»Når det drejer sig om at få fat i dem, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, så er der nok ikke den store forskel på den politik, som vi og Socialdemokratiet vil føre,« siger han. »Det er en hundesvær opgave, vi har foran os. Og i Folketinget har vi allerede i samarbejde med regeringen benyttet os af de fleste af de redskaber, som man kan anvende. På dette område er politikken ikke præget af de store skillelinjer mellem fløjene.«
13.000 om året
Netop udstødningen fra arbejdsmarkedet er et af de problemer, som Nyrup-regeringen har haft vanskeligst ved at løse i de otte år, den har været ved magten.
Således viser Finansministeriets egne tal, at antallet af mennesker på enten kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, førtidspension, overgangsydelse eller efterløn er steget fra 471.000 i 1990 til 589.000 i 1999.
Det er en stigning på over 13.000 personer i gennemsnit pr. år.
Knud Erik Kirkegaard mener, at disse mennesker blandt andet skal hjælpes i arbejde gennem de ordninger, som det rummelige arbejdsmarked tilbyder.
Og han tilføjer, at der også er behov for at gøre en særlig indsats for de arbejdsløse indvandrere.
»Vi har ikke været gode nok til at få denne gruppe i beskæftigelse,« siger han. »Det er helt tydeligt.«
Socialminister Henrik Dam Kristensen er enig:
»Tallene taler deres klare sprog,« siger han. »Arbejdsløshedsprocenten blandt indvandrerne er alt for høj.«
For at løse dette problem mener Henrik Dam Kristensen, at arbejdsformidlingerne skal blive bedre til at udnytte de færdigheder, som indvandrerne har med fra deres hjemlande.
»Hvis der kommer en mekaniker fra Iran, så send ham ned til Toyota-mekanikeren på hjørnet for at undersøge, hvor dygtig han er, og hvad han har behov for at lære,« siger han.
»Lad være med at sende ham ud i et eller andet tilfældigt aktiveringskursus.«
I det hele taget mener socialministeren, at indsatsen over for de ledige bør være langt mere målrettet, end den er i dag.
»Mange af de arbejdsløse har befundet sig uden for arbejdsmarkedet i lang tid, og de har behov for en hjælp, der tager udgangspunkt i deres individuelle behov, hvis de skal i arbejde igen,« siger han.
På den flade hånd
Socialministeren oplyser, at en del af de ledige efter hans mening bør tilbydes arbejde inden for omsorgs- og serviceområderne.
»Vi ved jo, at der vil blive brug for flere folk til at tage sig af de ældre i fremtiden,« siger han. »Og vi har mange ledige, der gerne vil have et arbejde. Det ligger da på den flade hånd.«
Det synspunkt støtter Knud Erik Kirkegaard.
»Jeg tror, at især indvandrerkvinderne vil kunne løse en stor del af problemet med den kommende mangel på arbejdskraft i plejesektoren, hvis de får den rette uddannelse,« siger han.
Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, er dog skeptisk: »Vi løser ikke beskæftigelsesproblemerne ved at oprette en masse offentlige servicejobs,« siger han. »Det er uholdbart.«
I stedet mener Vibjerg, at en kommende borgerlig regering bør gøre en indsats for at af-bureaukratisere landets arbejdsformidlinger.
»Hvis vi skal bekæmpe udstødningen fra arbejdsmarkedet, så skal arbejdsformidlingerne blive langt mere effektive,« siger han.
ektive,« siger han.
*Information pegede i gårsdagens avis på nogle af samfundets største problemer. Op til valget vil vi afkræve politikerne svar på, hvad de vil gøre ved dem
FAKTA
Udstødning
Antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder, der er uden for arbejdsmarkedet, er steget gennem de seneste 20 år. Fra 1980-1990 med 4.000 om året. Fra 1990 til 1999 det meste af tiden under Nyrups regeringer med i snit over 13.000 om året
