Læsetid: 2 min.

Kloge ord fra verdens tag

P1’s synsfelt viser verden i al sin forskellighed
16. november 2001

(2. sektion)

Radio
Etnografer, etnologer, antropologer – det er forskelligt, hvad de kalder sig, men de studerer mennesket i dets fantastiske forskellighed.
Hvordan det danner stammer, stifter religioner, udvikler samfund.
Antropologen Asta Olesen befinder sig lige nu i Kathmandu, men hun har stor viden om især Afghanistan, og det var det, hun talte med Birgitte Rahbek om tirsdag aften i programmet »Synsfeltet« på P1. Det var den første af to udsendelser, hver af dem på 50 minutter. Den anden sendes lørdag aften.
Antropologer blander sig mindre i den aktuelle debat, end de måske burde. Deres omfattende viden kan ikke direkte omsættes til tv-klare lynformuleringer, selv om Asta Olesens lærer Klaus Ferdinand hjemme på Moesgård ved Århus klarer det ret godt, når han bliver spurgt. I radioen altså. Og han forbereder for øvrigt en stor Afghanistan-udstilling. Forhåbentlig ikke for sent.
Som Klaus Ferdinand, og Asta Olesen i Synsfeltet, fortæller om det, er Afghanistan jo ikke et land, verden som mangfoldig helhed bare kan udslette og dermed for evigt undvære.

Fantastisk verden
Af forskellige grunde handlede samtalen mellem Rahbek og Olesen selvfølgelig mest om landets nyeste historie. Om krigen mod Sovjets materialistiske besættelsesmagt og den efterfølgende borgerkrig mellem mujahedinerne. Om Talebanbevægelsens fødsel blandt de allerfattigste forfulgte, hjemløse, på kryds og tværs flygtende i de nordvestpakistanske provinser og deres fundamentale koranskoler. En slags underskoler faktisk, fordi de ikke har folk og midler til for alvor at komme helt ud i de mere sofistikerede områder af Koranen – dem der begynder at bygge samfund og stater, apparater, der samlet kan reagere på fælles katastrofer som tørke og hårde vintre. Taleban betyder elev eller lærling. De talebanske præster har ingen høj rang i det islamiske verdensfællesskab. De kan f.eks. ikke udstede fatwaer,
De kan heller ikke på nogen som helst måde kontrollere den langt mere moderne og vestligt opdragede arabiske variant af den mindre oprigtige fundamentalisme, der med en bin Laden som markør ubesværet kan anvende kraftige billedmedier som tv. For de mere primitive talebanske børn er billeder forbudt.
Oppe i det nordlige Afghanistan, i de gamle sufiskoler, voksede antikolonialismen voldsomt frem allerede i tiden omkring Første Verdenskrig. Ikke som religionskrig, for sufierne er nok muslimer, men deres omstridte lære søger dybere ned i bevidsthedslag, der er fælles.
Som antropologernes gør det. Når de, som Asta Olesen, helt uden propagandistiske falbelader gør os opmærksom på, at verden kun er fantastisk og muligvis dejlig i sin forskellighed.
Man kan se langt fra Kathmandu, og som sagt følger resten lørdag aften.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her