Læsetid: 3 min.

En klub med ni liv

Efter nej til Farum har de professionelle spillere i Lyngby krævet fritstillelse i dag, klubben søger desperat efter penge til løn inden konkursbegæring på mandag
30. november 2001

Fodbold
Klokken syv i går morges satte klubejer Jørn Terkelsen sig i et fly til USA med udsigt til en planlagt forretningsrejse på tre uger. Kiggede hovedaktionæren i selskabet bag Lyngby FC’s professionelle superliga-hold i bakspejlet, så han endnu et kuldsejlet forsøg på fusionere fodbold-fallitboet uden om konkurs og lukning.
Men han så ikke det kaos, der prægede dagen efter, at Lyngbys amatørafdeling for anden gang i et turbulent efterår sagde nej til samarbejde og fusion med Farum.
Et nej, der for Terkelsen betød enden på professionel fodbold i Lyngby – med ydmygelser og tvangsnedrykning til foråret og forventet landing i Danmarksserien.
I går gik spillerne til møde med klubdirektør Peter Packness i stedet for at træne. På »foranledning af Spillerforeningen blev rejst krav om omgående fritstillelse af de spillere, der ønskede det, fordi ingen kan se, hvor november-lønnen, der forfalder i dag, skulle komme fra,« siger spillerrepræsentanten Christian Magleby til Information.
Spillerne er parat med en konkursbegæring på mandag, men fritstillelsen kunne hindre det og afkorte pinen, så Lyngby-spillere med tilbud fra andre klubber ikke risikerer skader ved at spille på søndag mod Brøndby.
Når Lyngby-spillerne ikke blev stillet frit i går, skyldes det ifølge Magleby, at Peter Packness ikke kunne få fat i Jørn Terkelsen og få hans godkendelse. Magleby siger også, at spillerne i går fik besked om, at Lyngby FC selv begærer sig konkurs på mandag, hvis der ikke er skaffet penge til løn.
Håb om mirakel
Packness siger på sin side til Information, at der stadig arbejdes på at skaffe de cirka 2,5 mio. kr., som Lyngby her og nu skal bruge til lønninger, skat, told og stadionleje. Lykkes det mirakuløst, er næste skridt en akkordordning på den gæld på 11-12 mio., der forfalder 31. december.
Det indebærer en slankning af prof-selskabet med frasalg af spillere, lønnedgang og personaleafskedigelser ligesom i enhver anden nedskæringsramt virksomhed.
»Kunne det lade sig gøre, så vi undgik konkurs og spillede foråret på nedskruet blus med et tyndere, men stadig professionelt hold og kunne ’nøjes’ med at rykke ned i 1. division, ville vi gøre det,« erklærede Packness i aftes.

Solidaritet?
Ingen har interesse i, at Lyngby FC A/S går konkurs, så spillerne løses fra deres kontrakter, og klubben skal spille foråret i SAS Ligaen færdig med et eller andet obskurt amatørhold.
Klubejer Jørn Terkelsen mister muligheden for at sælge spillere og få noget af dækket sit tab på 16-18 mio. kr. Spillere og træner og ansatte mister løn og job. Sponsorer og tv står med et tegneseriehold, der får tæv i ti nul-klassen, og det skader forårsturneringen, de andre klubber i SAS Ligaen og fodboldens omdømme som helhed.
Kunne man i den situation forestille sig, at de øvrige 11 klubber viste lidt ’solidaritet i egen interesse’. Så de købte de spillere, de har kig på af Lyngby i stedet på at afvente konkursen og en ’fri transfer’ – med karakter af ligrøveri.
En spiller som Mads Juncker har Brøndby interesseret sig for – og angiveligt budt på i sommer – mens AB virker meget opmærksom på Morten Pedersen som afløser for Steven Lustü.
»Situationen taget i betragtning skulle de naturligvis have rabat, men et par hurtige handler til to-tre millioner kunne løse det akutte likviditetsproblem, så man undgår at blive erklæret konkurs. Så kan man gå i gang med de forhandlinger om gælds-akkord, lønnedgang til spillere og besparelser, der situationen taget i betragtning burde være indledt for længe siden,« siger en Lyngby-kilde.

Pest eller kolera
På den ekstraordinære generalforsamling onsdag aften havde 103 medlemmer af amatørforeningen Lyngby Boldklub af 1921 stemt ja til Terkelsens forslag om en samarbejds-overbygningen med Farum Boldklub A/S og 1. divisionsklubbens entreprenante leder, borgmester Peter Brixtofte. Men 124 Lyngby-medlemmer havde sagt nej til at ofre de blå Lyngby-trøjer, nej til at droppe det lige så kritiserede som ramponerede Lyngby Stadion og nej til at opgive navnet Lyngby FC.
Når Terkelsen efter det sidste nej syrligt konkluderede, at man ikke skal lave forretninger med en forening, kan det modsat hævdes, at Lyngbys amatører valgte den mindst ringe udvej.
De skarpe øjne havde set, at der under ingen omstændigheder ville blive superliga-fodbold i Lyngby, fordi LFC ville blive opslugt af Farum. Og forretningsgrundlaget forbedres ikke, eftersom Lyngby hverken bidrager med tilskuere eller sponsorer – hovedsponsoren PFA sagde reelt nej til at gå med.
Så hellere prøve at minimere skaderne med degradering til 2. eller nedrykning til 1. division. Med alt det Lyngby har overlevet igennem de sidste ti år, er klubben en kat med ni liv.
Under alle omstændigheder bliver det dog en skyggekamp uden sidestykke, der spilles på søndag mod Brøndby.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu