Læsetid: 2 min.

K'NYT

14. november 2001


Turen går til Cyberspace
*Politikens rejseguide-bøger ’Turen går til’ har klæbet til mangt en dansk turist i udlandet. I dag kommer endnu en bog i serien, som området taget i betragtning måske vil lide samme skæbne. Turen går til Cyberspace udruster den rejsende med bred baggrundsviden om denne abstrakte verdensdels historie, geografi, ressourcer og sprog. Hovedattraktionerne på Nettet, der har fået sexturismen til at blomstre, er der lidet brugervenligt kun afsat fire sider til. (152s., 149 kr.) tln

Kunst mod had på Rådhuspladsen
*Bl.a. tre meter høje stålskulpturer behængt med ’molotovcocktails-lignende olielamper’ vil være at opleve på Rådhuspladsen i dag. Landsforeningen Kultur ka’ li’ kulør har mobiliseret forfattere, billedkunstnere, musikere, aktivister m.fl. til arrangementet Musik Mod Had. Anledningen giver desværre sig selv.

Ugens forfatter Claus Winther
*Claus Winther alias Gordon Inc. er ugens forfatter i P2’s »Alfabet« i aften kl. 20. Winther skal tale om sin nye roman Dødsdromen – en odyssé. Derudover kan man høre herværende Marie-Louise Kjølbye og forfatter Kristian Ditlev Jensen diskuterede seneste nyt fra Coupland og Kundera.

Webportal med kulturkurser
*Konsulenttjensten for Rytmisk Musik betegner udbuddet af kulturkurser som en jungle af bl.a. musik-, teater-, billedkunst- og kulturformidlingstilbud. Derfor har de udviklet portalen www.kulturkurser.dk, der tilbyder alle, der vil dannes, uddannes og videreuddannes, ét samlet overblik over hvad der er på markedet. Tjenestens mål er at dække hele området inden udgangen af 2002. Kulturerhvervet omsætter årligt for 75. mia. kroner.

Musik og erhverv
i København
nKøbenhavns Rådhus ligger onsdag mellem kl. 13-19 festsal til et arrangement der rammer lige ned i tidsånden. Konferencen hedder ’Musik og erhverv i København’ og handler om hvordan de to områder kan samarbejde under gensidig hensyntagen. Dagen rundes af med en optræden ved Future 3.

Lady Di til Danmark
*Prinsesse Diana vækker stadig begejstring rundt omkring i verden. Seneste rapport lyder, at den biografiske musical Lady Di – Diana – A smile charms the world for øjeblikket spiller for fulde huse i Saarbrücken, Tyskland. Herefter forventes musicalen at gå sin sejrsgang i særligt udvalgte lande: Holland, Sverige, Finland og Danmark. I hjemlandet er der stadig billedforbud.

Petit og Pusjkin i Moskva
*Den franske koreograf Roland Petit, der deflorerede balletkunsten med sin Carmen-gendigtning og gav mange danserinder deres karrieres erotiske højdepunkt i titelrollen, har nu haft premiere på Bolshoi-teatret i Moskva. Denne gang har han taget udgangspunkt i Pusjkins Spader Dame, som han tidligere har sat iscene for Baryshnikov. Han roser danserne i et interview med Moscow News, især Ilze Liepa som Hertuginden og Svetlana Lunkina, der danser den unge Lisa. Hende spår han en stor karriere på Bolshoi. cc

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her