Læsetid: 2 min.

Kom Hierte, tag dit Regne-Bræt

Med og mod strømmen om erindring og magt
2. november 2001

(2. sektion)

Radio
»Med og mod strømmen« havde tirsdag kun to gæster i studiet, og det var tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen. Emnerne var som sædvanligt ganske brede, og denne tirsdag skulle der dels tales om erindringer og tidsbilleder, dels om magt og indflydelse.
Begge de inviterede herrer er aktuelle med erindringsbøger (Ellemanns var dog ikke en decideret erindringsbog).
Desuden har de begge haft betydelig indflydelse inden for deres respektive felter. Det skulle vi også høre om. Det startede med, at Ellemann erklærede sin uforbeholdne kærlighed til Nørregård-Nielsens bøger, og man fornemmede et vist fællesskab i erindringsbagagen: Hvem husker ikke lyden af en mælkejunge, der skraber over et cementgulv? Programmet kunne her meget vel være faldet i en slem sentimental fælde, men det gjorde det ikke, for efterhånden som gæsterne fik udfoldet deres erindringsunivers, dannede det et glimrende afsæt til at tale om nutiden.
Nørregård-Nielsen talte om den sorte skole som noget, der i hvert fald undtagelsesvist kunne være ganske oplysende at opholde sig i. Meget kunne man sige om den, men eleverne kunne deres historie helt anderledes (må man formode) end vi kan i dag, hvor vi måske nok kan manøvrere i cyberspace, men knapt skelne mellem en anemone og en erantis. Og hvor mange skolebørn kan deres græske dramaer på fingrene?

Erstatningstilværelse
Erindringsstoffet mindede en om, hvor meget der er sket med Danmark og hvor hurtigt: Uffe Ellemann fortalte om sin egne rødder i en husmandsfamilie på Fyn, hvor der fandtes en helt anden nød end i dag. Husmandsfamilien levede i generationer inden for det samme lille område, i dag er det en ganske anden snak. Når man først giver sig til at tænke over dét, kan man slet ikke begribe, at vi mentalt set kan følge med.
Det kan vi måske heller ikke. Nørregård-Nielsen talte om, at vi lever en slags erstatningstilværelse, hvor vi ikke længere behøver at kæmpe for at overleve. Det var faktisk derfor, at han var begyndt at skrive. Derfor han med Brorson sagde: Kom hierte, tag dit Regne-Bræt/Skriv op dit Lives Dage/See til, at du kand sandse ræt/Og tæncke lidt tilbage.

Afslappet Uffe
Nørregård-Nielsen var begyndt at skrive for at finde tilbage til noget, der var rigtigt. Eller sandt. Uffe optrådte her i rollen som formidler, og man kunne knapt kende ham fra hans dage som udenrigsminister. Hans egen bog handlede vist nok om glæden ved at fiske og hvilke erfaringer fra den verden, man kan tage med sig ud i livet. Herefter skiftede emnet til formiddagens andet tema, nemlig magt og indflydelse.
Igen skulle vi høre om Ellemanns exit fra dansk politik. Han forklarede også, hvorfor han ikke kunne skrive en erindringsbog som Nørregård-Nielsens, og det kunne han blandt andet ikke, fordi en toppolitiker må skelne meget skarpt mellem sit private og sit offentlige liv både for at beskytte sig selv og sin familie, men så sandelig også for at beskytte sin profession.
Kan man ikke være enig med ham om andet, kan man i hvert fald kun være enig med ham i dén disposition.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her