Kunstødelæggelse
Afghanistan har som alle andre lande i regionen en rig kunstnerisk kulturarv. Dette faktum har næsten kun figureret i overskrifterne, da billedstormen ramte de gigantiske buddhastatuer i Bamiyan. Dette ikonoklastiske brag fulgtes af hensigtserklæringer om at ødelægge andre rester af buddhistisk kunst i Kabuls museum. Krigen mod kunstværkerne og krigen i al almindelighed er nu blevet et speget anliggende for den internationale museumsverden og den kunsthandel, der aftager varer fra Afghanistan.
Det seneste nummer af The Art Newpaper ridser forhistorien op, og en leder gør opmærksom på de etiske spilleregler, der i dette tilfælde står i vejen for redningen af den afghanske kulturarv. Blandt de enkeltpersoner, der har søgt at skabe en midlertidig opsamling af kunstværker uden for Afghanistan, med den hensigt at levere dem tilbage, når et stabilt, ikke-kunstfjendsk styre kunne garantere deres sikkerhed, er schweizeren Paul Bucherer-Dietschi. I Bubendorf, uden for Basel, oprettede han i 1999, med Unescos sanktion, et Bibliotheca Afghanica, dengang støttet af professor Buhanuddin Rabbanana fra Nordalliancen såvel som fra Qodratullah Jamal, informations- og kulturminister for Taleban-styret. (The Art Newspaper nr. 97, nov. 1999).
Imod kunstsmugling
Så prisværdig som denne idé var, stødte den på modstand fra Unesco og fra lovgivningen i Pakistan, der ikke tillader udførsel af ældre kunst. Unesco har i årevis arbejdet på at begrænse illegal udførsel af kunstværker fra lande i Den Tredje Verden, og mange lande (ikke Danmark) har tilsluttet sig en overenskomst fra 1970 om ikke at erhverve smuglergods. Den schweiziske regering kunne på denne baggrund ikke gå ind i den planlagte aktion, og Dr. Bucherer-Dietschi måtte i december sidste år tage transportkasser med kunstværker i øjesyn, som han ikke havde mulighed for at bringe ud af landet.
Museet i Kabul blev allerede delvist evakueret i 1989, og mange værker forsvandt som tyvekoster eller blev ødelagt i perioden 1992-93. Alligevel arbejdede museumsfolkene fra Kabul på at katalogisere omkring 5.000 genstande og bringe dem i sikkerhed, mens tyverierne fortsatte inden for museum og fra arkæologiske fundpladser rundt omkring i Afghanistan. Bomber ramte regelmæssigt museet i 1996. Den 27. februar kom så mullah Omars erklæring om, at al præislamisk skulptur skulle ødelægges og Bamiyan-buddhaerne blev sprængt i luften den 11. marts.
Eksilsamlinger
Det er nu uklart, hvor meget af den præislamiske samling, der faktisk er blevet ødelagt, selvom man kender til statuer, der vides ikke længere at eksistere. Museet i Kabul blev genåbnet som Det nationale museum for islamisk Kunst. Unesco har forsynet amerikanerne med et kort over den kulturelle arv i Afghanistan, men erfaringer fra tidligere giver ikke meget håb om at sådanne forhold tages i betragtning før bombardementer.
I mellemtiden er museet i Schweiz alligevel åbnet, med værker udsmuglet af traditionsbevidste afghanere såvel som ting fra det internationale kunstmarked. Organisationen SPACH (Society for the Protection of Afghanistans Cultural Heritage) har startet en lignende samling i Pakistan og anbragt elfenbensskulpturer i Musée Guimet i Paris, mens Japan har en Hirayama Fond for Kulturarv under opbygning. Her rapporteres om stigende leverancer til det japanske kunstmarked efter amerikanernes bombninger. Ialt 300 værker fra Kabul-museet er lokaliseret i Japan, der ikke er blandt underskriverne af Unescos etiske konvention.
*The Art Newspaper, nr. 119, nov. 2001, www.theartnewspaper.com
