FOKUS - Internet
Hvad er et link? Dette på overfladen banale spørgsmål danner grundlag for en aktuel uoverensstemmelse. Og der er ikke tale om en abstrakt akademisk diskussion i højere teoretiske luftlag. Slet ikke. Det her handler om penge.
At man ikke skal kimse af retten til at definere fænomenet dæmrede for British Telecom i sommeren 2000. Et link, hævdede selskabet, er et »informationshåndteringssystem i hvilket information udledes fra en computer over afstand og sendes over det offentlige telefonnet til en terminal«. Formuleringen stammer fra et patent, som selskabet fik godkendt i 1989. British Telecom havde altså, efter eget udsagn, patent på links.
Til dato har selskabet ikke formået at få nogen Internetbruger eller -udbyder til at betale en afgift pr. muse-klik. Til gengæld har selskabet formået at gøre sig selv godt og grundigt til grin og endda blive lagt grundigt for had i visse højtråbende kredse på Internettet.
Linket ses i disse kredse som selve Internettets essens. Det er linket, der tillader enhver at henvise på kryds og tværs og derved bidrage til den store kollektive vidensbank. Der er altså, kan man mene, tale om en henvisningsteknik, og henvisninger kan vel ikke være ulovlige?
Det kan de godt. I april i år kendte Vestre Landsret to unge mænd skyldige i brud på ophavsretten. De to havde linket til ulovlige musikfiler, som de vel at mærke ikke selv havde haft liggende.
Konkret afgørelse
Den aktuelle sag er noget mere speget og drejer sig om såkaldte dybe links. Et dybt link forstås i denne sammenhæng som et link, der, uden om en hjemmesides forside transporterer brugeren direkte til en underside. Sagen var rejst af Danske Dagblades Forening (DDF), som mente, at det konkursramte århusianske firma Intelligy Net A/S lukrerede på en række dagblades arbejde ved at tilbyde en systematisk oversigt med dybe links til artikler på disse dagblades hjemmesider. Fogedretten fandt denne praksis ulovlig og forbød firmaet at offentliggøre uddrag af dagbladenes artikler samt at lave dybe links. Mens Ebbe Dal, administrerende direktør i DDF, udtrykte sin udelte tilfredshed, var andre mindre begejstrede og luftede deres vrede i forskellige debatfora.
Foruden den instinktive henvisning til ytringsfriheden har den utilfredse fløj et tungt argument mod rimeligheden i fogedrettens kendelse. Det vil nemlig være yderst vanskeligt at opstille en holdbar juridisk definition på dybe links. Det hypertekstbaserede Internet er netop opbygget bevidst ikke-hierarkisk. Der er ikke én webadresse, der er principielt anderledes end en anden. Alle filer på Internettet, der ikke er beskyttet af kodeord eller lignende, kan nås via en unik adresse, og hvorvidt noget er en forside eller ej, vil i mange tilfælde bero på et skøn. Dette er årsagen til, at angrebet på de dybe links af nogle opfattes som et angreb på selve Internettet. Striden handler om retten til at definere og er antageligt blot lige begyndt.
*www.dona.dk
*Informations holdning kan læses under om os på www.information.dk
