Læsetid: 3 min.

Et liv i lyst

Hertil og ikke længere. Ebbe Mørk har skrevet en sober solskinsbiografi om Marguerite Viby, der aldrig for alvor bliver til kød og blod på siderne
23. november 2001

(2. sektion)

Biografi
Vi har elsket hende så længe, vi kan mindes – Marguerite Viby, der døde i april i år. Og derfor er det naturligvis også oplagt, at Politikens Forlag sender en biografi om Danmarks eneste vaskeægte filmstjerne (måske lige bortset fra Asta Nielsen) direkte ind under juletræerne.
Bogens forfatter, Ebbe Mørk, er først og fremmest den velskrivende journalist, der med sin trænede, letflydende pen fortæller historien om Ida Marguerite Stenberg Jensens vej fra dansemus til erfaren teaterrotte loyalt, kronologisk fremadskridende og lige ud ad landevejen – med lige dele beretninger både fra scene, filmatelier og kulisse. Det er fortællingen om en stjerne gennem mere end et halvt århundrede. En komedienne med en ganske særlig charme og med en voldsom popularitet, der blomstrede i 30’erne og 40’erne, og som blev grundlagt af filmen. Hun var anderledes kvik og sprængfyldt af ungdommeligt humør, smittende overskudshumor og gå-på-mod. Vittig og musikalsk. Rap i replikken som bare pokker. Hendes væsen var raffineret, men samtidig uhyre pigeligt indtagende. Med en meget dansk appeal, der var anderledes gæv og flirtende end datidens udenlandske film-sexbomber. Livet igennem rasende sikker på sit felt, lystspillet, musicalen og revyen.

Solskinsbiografi
Bogen er først og fremmest blevet til i samarbejde med Vibys datter, Susse Wold, og dennes mand, Bent Mejding, hvem bogen da også er tilegnet. Samarbejdet er naturligvis både en fordel og en begrænsning. Ebbe Mørks rolle som ’officiel’ biograf giver ham for eksempel mulighed for at fortælle en lidt anden historie om stjernens forhold til den datter, der aldrig rigtig havde nogen mor, og som siden nærmest blev mor for hende. Og det giver ham adgang til Vibys yderst kortfattede (og ikke synderlig givende) dagbogsnoter fra et langt liv.
Men samtidig er forfatterpositionen stækket af den nære relation til de efterladte. På samme måde som familien i Marguerite Vibys alderdom og sygdomsperiode skærmede hende mod offentligheden og det billede, medierne tegnede af hende, er konturerne blødt forsonende op. Der lindes en smule på låget, hvorefter der hurtigt pustes et røgslør ud over det meste: Hertil og ikke længere.
Dette er først og fremmest en ekstremt sober solskinsbiografi, der holder sig til antydningens kunst. Og dermed får bogens hovedperson heller ikke for alvor lov til at træde i karakter. Begivenhederne rulles op, anekdoterne præsenteres. Men rigtigt kød og blod bliver hun aldrig.

Vipti-vupti optimist
Hun fremstår nu i stedet som en myreflittig, sød og lettere overfladisk festbombe, der senere forvandlede sig til en elskelig bedstemor med slag i. En vipti-vupti optimist, ikke ulig sin scene-personlighed. Nå ja, hun ignorerede stort set sin datters barndom, gik flittigt på natklub og havde et storforbrug af mænd, men det slås nærmest hen med et tilgivende konstatering.
Nogen egentlig psykologisk profil – eller en reel analyse af letsindighedens pris, giver Mørk ikke. Hvorfor alle de affærer? Hvoraf kom den uafladelige, i perioder omtrent maniske trang til at være på? Hvordan arbejdede hun? Hvordan virkede hun på andre? Ja, hvad tænkte hun egentlig selv? Hvis der er brugt andre kilder til at belyse Marguerite Vibys som privatperson og karrieremenneske end familiens og den skrevne presses, så er de ikke til at få øje på i bogen. Det ville måske have kunnet give et mere facetteret og mere påtrængende signalement af stjernen.
Derved forbliver den en nydelig mindebog, »en kærlig og indsigtsfuld lysvandring gennem et herligt stykke af forlystelseslivets Danmarkshistorie med Viby i hovedrollen,« som det hedder i den spejderkække forlagsudtalelse. Men bogen bør roses for sin gennemgang af Vibys karriere, rigt illustreret. Der er mange pudsige anekdoter, researchen er i orden og Mørk kan sin moderne kulturhistorie – bortset fra, at mange navne staves lidt sjusket-tilfældigt. Hvad angår vurderingen af filmrollerne baserer Mørk den et langt stykke hen ad vejen på Morten Piils glimrende overvejelser. Så kan det ikke gå galt.

*Ebbe Mørk: Marguerite Viby – det var skønt at være til. 252 s., ill. 249 kr. Politikens Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her