Læsetid 8 min.

’Lørner’ skulle ikke have været med

Den nye Retskrivningsordbog indskrænker valgfriheden og har fået 1.000 nye ord – primært fra it-branchen, fortæller Danmarks store sproglærer, Erik Hansen
12. november 2001

Mandagssamtale
Det kan være vanskeligt at holde styr på stavningen uden at skabe postyr. Dansk Sprognævn erindrer med gru den såkaldte majonæsekrig, der blev udløst i sommeren 1985, fordi Sprognævnet indførte valgfrie former af bl.a. ’majonæse’, ’krem’ og ’remulade’ ved siden af de franske stavemåder ’mayonnaise’, ’creme’ og ’remoulade’. Egentlig var der tale om temmelig beskedne justeringer af dansk retskrivning, men de tre nævnte madgloser bragte de danske sind i kog, midt i en agurketid.
I den nye udgave af Retskrivningsordbogen har Sprognævnet skåret ned i antallet af valgfrie former, og der er tilføjet ca. 1.000 ord, men ellers rummer den ikke de store ændringer, fortæller formand for Dansk Sprognævn, Erik Hansen.

Sprogligt vokseværk
Dansk Sprognævn sender i dag Retskrivningsordbogen i handlen, blot fem år efter den forrige. Frem til 1955 gik der typisk 30 år mellem hver udgivelse, men en kraftig tilvækst af ord i det danske sprog har været med til at tilskynde udgivelsesrytmen.
»Væksten i ordforrådet er så stor, at vi ikke kan forsvare, at folk skal vente ti eller tredive år på at få bogen tilpasset. Desuden mente vi også, at vi havde det arbejdsmæssige overskud til at lave en ny udgave. Det er et meget stort arbejde, men ifølge loven om Sprognævnet er en af vores hovedforpligtelser at udgive Retskrivningsordbogen.«
– Hvor kommer de nye ord fra?
»En meget stor del har engelsk baggrund. Det betyder ikke nødvendigvis, at ordet er engelsk, for i næsten alle de tilfælde, det kan lade sig gøre, oversætter vi ordene. Vi siger f.eks. ikke ’non-proliferation agreement’, men ’ikkespredningsaftale’. Sammenlagt står engelsk for ca. 80 procent af de nye ord, der kommer ind i sproget.«
– Hvad så med de resterende 20 procent?
»Svensk kommer ind som en nummer to med ni procent, og så er der 11 procent til deling mellem japansk, russisk, portugisisk og så videre. Det er så lidt, at det næsten ikke kan tælles.«
Det er først og fremmest it- og underholdningsbranchen, der har været leverandører af de nye ord, men fagområder som politik og økonomi har også givet os en masse nyt at tale om, f.eks. ’euro’ og ’flaskehalsproblem’.
I de sidste fem år er appetitvækkende italienske termer som ’focacciabolle’ og ’rucolasalat’ blevet hverdagsdansk, og de er derfor med i den nye retskrivningsordbog, som også har taget mere bastante danske ord som ’bonderøv’, ’brobisse’ og ’bycykel’ til sig. Det sidste årti har desuden skabt ord som ’bankhemmelighed’, ’godfather’, ’kaosteori’, ’knokkelarbejde’, ’knudemand’, ’morgenbord’, ’piratbukser’, ’selvsving’, ’videoovervågning’ og ’øresundsk’.
– Hvordan afgør I, om I skal optage et nyt ord?
»Det drejer sig om, at ordet skal tilhøre sprogets centrale ordforråd, eller at vi kan konstatere, at det er meget brugt. Og hvis der oven i købet er stavevanskeligheder, som der jo meget ofte er med nye ord, så kommer det med.«
– Hvordan finder I frem til de nye ord?
»Vi finder hele tiden nye ord ved at læse vores daglige avis og strege ind med rødt. Det spiller en stor rolle for opdagelsen af nye ord. Man er altid meget interesseret, når man finder et nyt og interessant ord. Så snupper man det øjeblikkeligt, og det kommer op at hænge på en seddel og registreres elektronisk. Når vi laver Retskrivningsordbogen, ser vi på alt, hvad vi har stående af nye ord.«
Erik Hansen har også – uden at vide det – leveret et ord til den nye udgave af Retskrivningsordbogen, nemlig ordet ’lørner’, der stammer fra det engelske ’learner’ og er en betegnelse for en person, der er ved at tilegne sig dansk. Erik Hansen var dog ikke klar over, at hans ’lørner’ havde sneget sig ind i ordbogen, hvilket skyldes, at han i flere måneder var væk fra Sprognævnet, fordi han i foråret blev ramt af sygdom.
»Jeg husker, at jeg, inden jeg blev syg, var med til at sige, at ’lørner’ ikke skulle med, da det er lidt for specielt, men så er det altså kommet med alligevel. Så snart jeg ikke havde kontrol med det, så dukker det op!«
Men nu er Erik Hansen, som for nylig fyldte 70, tilbage i formandsposten, som han har betrådt siden 1985, så han kan holde et vågent øje med, hvilke ord der kommer og går ind og ud ad Dæmonernes Port (titel på Erik Hansens uopslidelige grammatikbog fra 1977).

Kometord
Der dukker hele tiden nye ord og vendinger op i sproget, men det er langtfra alle sammen, der kommer med i Retskrivningsordbogen. »Man er meget tilbageholdende som ordbogsredaktør med at tage de såkaldte ’kometord’ med, dvs. dem, der kommer og lyser op på himlen i ganske kort tid og så forsvinder igen. Dem vil man helst ikke have stående i en ordbog, medmindre det er en slangordbog. Man vil lige se tiden an for at finde ud af, om ordet holder.«
’Acidhouse’ er sådan et kometord, for det var med i 1996-udgaven, men er udgået i den nye. Til gengæld er ’internettet’ langt om længe kommet med. Det figurerer ikke i Retskrivningsordbogen fra 1996, fordi Sprognævnet var usikre på, om ordet ville holde. I den nye udgave har Sprognævnet ikke taget ’wap’ eller ’SMS’ med af frygt for, at de blot er kometord.

Mellem to principper
Når Dansk Sprognævn diskuterer, hvilke ord der skal med i Retskrivningsordbogen, og om der skal være ændringer i stave- og ordformer samt bøjningsforhold, sker det ud fra et traditions- og et sprogbrugsprincip.
»Ifølge loven om Sprognævnet og loven om retskrivningen skal vi tage hensyn til systemet og traditionen, når vi laver Retskrivningsordbogen. Traditionen betyder i høj grad, at ’sådan har det altid været, og så bliver vi ved med det, indtil der ikke er nogen, der bruger det mere’. Det er også et spørgsmål om at have viden om, hvordan ordene bruges. Det ved vi meget om, for vi excerperer jo ustandseligt, og vi har adgang til et kæmpe elektronisk korpus.«
– En del ord er ikke med i denne nye udgave, bl.a. ’Østtyskland’, ’DDR’ og ’Sydyemen’. Hvordan afgør I, om et ord skal udgå?
»Det er et kæmpe problem, hvad man skal tage med af den slags, og der kan ikke gives nogle knivskarpe kriterier, f.eks. står ’DDR’ der ikke, men ’Tjekkoslovakiet’ er med. Det er kun 24 ord, der er udgået i den nye udgave, og det sparer man umådelig lidt ved at gøre.«
»Man kan diskutere, om det overhovedet kan betale sig, men vi ville gerne droppe nogle stykker, og så har man altså fundet ud af, at ’sydyemenitisk’ formentlig er et ord, som det danske folk kan undvære at have stående. Men det er altså umådelig lidt, der udgår, i forhold til hvad der kommer ind.«
»At et ord ikke står i Retskrivningsordbogen, er dog ikke ensbetydende med, at det ikke findes. Der er kun 64.000 ord med, hvilket kun er en tiendedel af de ord, vi bruger. Mange ord er ikke med, fordi folk selv må finde ud af at lave dem. Der står f.eks. ikke sammensætninger som ’håndbajer’, som man kan finde frem til ved at slå op på ’hånd’ og ’bajer’.«
– I den nye udgave har I reduceret en hel del af dobbeltformerne, f.eks. er der nu kun én korrekt måde at skrive ’cognac’ og ’creme’ på, hvor 1986- og 1996-udgaven også tillod de danske stavemåder ’konjak’ og ’krem’. Hvorfor har I skåret ned i de valgfrie former?
»Det må altid være det rigtige i en retskrivning at begrænse antallet af dobbeltformer så meget, som det overhovedet kan lade sig gøre. Det har vi næsten også altid gjort. I de tilfælde, hvor vi har reduceret, er det, fordi vi har konstateret, at de bruges så lidt, og at det ikke går imod reglerne at reducere dem. Den danske stavemåde ’konjak’ bruges ikke meget og er derfor ikke med.«
– Nogle engelske låneord har indtil nu haft både en engelsk og en dansk stavemåde, f.eks. ’paj’ og ’pie’, ’handig’ og ’handy’, men i den ny udgave er den danske stavemåde ikke med?
»Det normale er i øjeblikket, at vi beholder de engelske stavemåder. Der er nogle få undtagelser som ’takle’ og ’tjekke’. De ord, der er ændret, har nok hver deres historie.«
– Hvad med den engelske bøjning? I den nye udgave tillader I f.eks. flertalsformen ’interviews’?
»Ifølge retskrivningsloven skal vi tage hensyn til sprogbrugen. Vi synes, det er langt bedre at sige flere ’interview’ eller ’interviewer’ frem for ’interviews’, men det er så udbredt, at det ville være meningsløst at gøre de fleste af landets borgere til dårlige stavere. Folket er stædigt og vil have ’interviews’. Der er bl.a. det fjollede ved det, at s’et skal væk i bestemt flertal, ’interviewene’, dvs. det er noget rod at få ind i sproget, men der har vi altså bøjet os for sprogbrugen.«
Massehysteri
– Retskrivningsordbogen fra 1986 vakte megen furore i sommeren 1985, hvor Sprognævnets fordanskning af ’mayonnaise’, ’remoulade’ og ’creme’ førte til en voldsom debat. Hvad har det betydet for jer?
»Det var fuldstændig latterligt, og der gjorde pressen kæmpe skade for os. Man kan godt sige, det er komisk, og at vi ikke skulle have gjort det, men det lykkedes jo pressen at bilde folk ind, at Sprognævnet havde deklareret, at nu kunne man stave, som man havde lyst til, hvilket jo er noget sludder. Der var tre ord, som man ikke brød sig om, men der var ingen, der brokkede sig over ’krebinet’, som i dag staves på pæredansk. Hvordan forklarer man det? Det var en form for massehysteri, som ingen havde kunnet forudse.«
– Er I nervøse for pressens omtale af den nye udgave af Retskrivningsordbogen?
»Nej, det er vi ikke. 1996-udgaven kom jo uden ret meget rabalder. Men det virker nu, som om presseinteressen er lidt større i denne omgang, selv om det er lige op til et folketingsvalg.«

Nyt og yt på dansk
*Dansk Sprognævns retskrivningsordbog udkommer i dag med ca. 1.000 nye ord. 24 ord er udgået. Væk med ’automatkafé’, ’DDR’, ’gubby’, ’hijacking’, ’kraftvarme’, ’rutsch’ og ’sydyemenitisk’. Ind med ord som ’chat’, ’dj’, ’franchise’, ’netavis’, ’netværkssamfund’, ’papvin’, ’roadmovie’, ’rollemodel’ og ’webmaster’. Ca. 80 procent af de nye ord har engelsk baggrund, vurderer formand for Dansk Sprognævn, Erik Hansen. cam

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu