Læsetid: 3 min.

Lomborg bag nyt miljø-institut

Bjørn Lomborg er idémanden til nyt miljøinstitut, der er bebudet i regeringsgrundlaget
30. november 2001

Den omstridte statistiker Bjørn Lomborg har en finger med i spillet i den nye regerings miljøpolitik. Det nye Institut for Miljøvurdering, som varsles i regeringsgrundlaget, er nemlig ikke regeringens egen opfindelse, men en idé af Bjørn Lomborg.
Sammen med Anders Fogh Rasmussen har han drøftet initiativer på miljøområdet.
»Jeg blev for et år siden bedt af Anders Fogh om at være med til at rådgive om strukturen i forbindelse med oprettelsen af et sådant institut,« siger Bjørn Lomborg til Information.
Forespørgslen fra Anders Fogh Rasmussen kom efter, at Bjørn Lomborg havde sendt et notat til både Mogens Lykketoft, Marianne Jelved og Anders Fogh Rasmussen med forslag til løsningsmodeller på miljøområdet. Forslagene lød dels på oprettelsen af et institut, der skal foretage vurderinger af miljølovgivning, dels på lovkrav om cost-benefit-vurderinger af miljøtiltag.
»Jeg fik, hvad jeg tror, man kan kalde ’pæne henvendelser’ fra Lykketoft og Jelved, mens Anders Fogh syntes, at det lød meget spændende. Derfor stillede han nogle mere konkrete spørgsmål til, hvordan man kunne lave det og sagde, at det kunne være, det blev til noget. Jeg blev derfor glad for at se instituttet i regeringsgrundlaget, men jeg er faktisk ikke blevet kontaktet af den nye regering endnu,« siger han.

Skal skabe overblik
Om baggrunden for sine forslag, forklarer Bjørn Lomborg:
»Min bog (Verdens Sande Tilstand, red.) er jo lidt en enlig svale på området. Jeg kunne godt tænke mig nogle mere systematiske tiltag til, hvordan vi kunne få en mere kvalificeret og rationel miljødebat. Det var min pointe og var grunden til, at jeg sendte artiklen til de her politikere, der enten havde eller måske ville få indflydelse,« siger Bjørn Lomborg.
Han har ikke taget stilling til, om han vil tage imod en stilling på det nye institut, hvis han får tilbudet.
Hvad Institut for Miljøvurdering skal lave, og hvorfor man ikke benytter det 500 mand store Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), er derimod fortsat uklart.
Ingen embedsmænd ved noget om det nye institut, lyder beskeden fra Miljøministeriet, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljøminister Hans Christian Schmidt (V). Heller ikke statsministeriet kunne oplyse, hvad instituttet skal lave, men henviste til Miljøministeriet.
I regeringsgrundlaget formuleres instituttets opgave som »at skabe overblik over den aktuelle og den langsigtede miljøsituation såvel i Danmark som globalt« og »vurdere effektiviteten af miljøinitiativer«.

Bedre proportioner
Helga Moos, der indtil valget sad i miljøudvalget for Venstre, siger om planerne for det nye miljøinstitut:
»Det handler om, at vi skal have sat nogle proportioner på vores indsatser. Vi er dødtrætte af de manglende proportioner inden for miljøområdet og må blive bedre til at måle forskellige typer af forureninger op imod hinanden og så vurdere, hvor det er vigtigst at sætte ind. Det har der ikke hidtil været nogen, der har turde røre ved.«
»Når vi laver et nyt institut, er det en markering af, at nu gør vi op med den tendens, der har været til, at forskerne har hæget om deres egen forskning. Nogle forskere har haft vældig travlt med at profilere deres eget område for at skaffe penge til deres egen forskning, så de overdriver farligheden ved en proces eller i nogle stoffer. Det gider vi simpelthen ikke mere,« siger Helga Moos.
Michael Skou Andersen, der er forskningsprofessor på DMU, undrer sig over det nye miljøinstitut.
»Instituttet skal sikkert give bud på, hvilke miljøproblemer, man skal gøre noget ved, og hvilke man ikke skal gøre noget ved. Og det synes jeg egentlig er en meget god idé, for der er jo mange af dem. Men den opgave kan vi sagtens løfte på DMU, hvor jeg siden starten af året har stået for at iværksætte et projekt omkring miljøøkonomi og miljøforvaltning. Desuden vil det være svært at lægge det ud på et andet institut, fordi man er nødt til kunne gå direkte til forskerne på de enkelte områder for at kunne vurdere vidensgrundlaget.«
»Vi kan sagtens lave miljø-økonomi på DMU, hvis bare vi kan få ressourcerne til det. Men det har vi ikke kunnet under den gamle regering, hvor vi der faktisk kunne noget økonomi, dårligt nok måtte snakke sammen.«
– Hvad tror du så er grunden til, at man opretter et andet institut?
»Det må du spørge forslagsstillerne om, men en af grundende kan være, at man ikke kender det arbejde, der er sat i gang inden for det sidste år,« siger Michael Skou Andersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu