Læsetid: 3 min.

Londons muntre søn

Hanif Kureishis nye roman handler om 60’er-generationens børn, der forsøger at holde sammen på stumperne
7. november 2001

Ny bog
»Sælsomt er Lykkens Gaver rundt fordelt,« hedder det i Oehlenslägers lystspil Aladdin. I den pakistansk-britiske forfatter Hanif Kureishis roman Gabriels gave lader lykkens presenter vente på sig. Den 15-årige dreng Gabriel Bunch må i høj grad gøre sig fortjent til sin, før en lille appelsin omsider dumper ned i hans turban.

En moderne Aladdin
Ligesom Aladdin er Gabriel søn af en fattig skrædder – det vil sige en halvalkoholisk mor, der syr tour-jakker til rockgroupies, mens hun mindes de svundne dage, hvor hun designede sølvtøj til 70’ernes glamrockstjerner.
Da historien tager sin begyndelse, har hun netop smidt manden ud. Rex (sikkert opkaldt efter glitterrockkongen T. Rex) er en gammel arbejdsløs hippie, der i sine velmagtsdage spillede guitar i Lester Jones’ mytologiserede rockband. Denne glimtende fortid er et billede på David Bowies sagnomspundne tid med »Ziggy Stardust and the Spiders from Mars«. Bowies rigtige navn er David Jones, og Kureishi har efter sigende gået på samme skole som Bowie.
En dag knækkede filmen så for Rex midt under en koncert, eller rettere plateaustøvlerne gjorde, og han blev »til overs« – sammen med utallige andre gamle rockvrag fra den tid: »De fleste af dem var på understøttelse eller på afgiftning, de lugtede af fiasko eller skuffelser.«
Gabriel holder næsen oven vande, trods tidligere stofmisbrug, ved at tegne, male og lave storyboards til sin drøm om en debutfilm. Hans indtryk af verden er til tider magisk (sur)realisme og vidner – ifølge Kureishis målestok – om en sprudlende forestillingsevne og kunstnerisk skaberkraft.

Gavens betydning
I romantitlens brug af ordet ’gave’ gemmer der sig en lidet dybsindig dobbeltbetydning: Gabriel får en gave – et maleri som Lester Jones forærer ham – og den antænder samtidig gnisten til virkelig at forfølge talentet, Gabriels vuggegave, og realisere drømmen om at få lavet den film. En drøm Kureishi selv har haft som manden bag flere filmmanuskripter, f.eks. til den Oscar-nominerede Mit smukke vaskeri.
Igen ligesom Aladdin har Gabriel en magisk ring – nærmere forstået et guldindrammet spejl på værelset, hvori han, også med paralleller til spejlet i Alice i eventyrland, konverserer med den afdøde tvillingebror Archie. Han har også en forunderlig lampe, altså det der billede malet af selveste Lester Jones. Billedet bringer ham fra den ene afdankede, men farverige, 60’er-type til den anden, og med inkluderingen i den fashionable restauratør Speedys rækker, en slags Aladdins hule med overdådig velstand og funklende muligheder, kan alting ske. Gabriel gnider på lampen igen og igen og folder sig ud som Londons muntre søn: »Hvor var London dog et lyst sted, tænkte han. Her kunne man opnå alt! Man skulle bare ønske højt nok!« Og et af de store ønsker er en genforening forældrene imellem.
Sammenlignet med undertegnedes sidst anmeldte dybt enerverende Kureishi-bog, novellesamlingen Midnat hele dagen, er der her meget mere fut i fejemøget. Sproget danser gogo, og personerne er vidunderligt karikerede, visuelle skabninger: Moren er en oplagt Julie Walters (den rapmundede skuespillerinde i f.eks. Lærenemme Rita), den østeuropæiske au-pair Hannah med de behårede hænder er ikke just nogen Julie Andrews, og faren kunne nemt spilles af Colin Firth – sådan lidt lurvet, men ikke helt uden charme.

Gang i den
Det er nok Kureishis stærkeste side: At skabe et filmisk univers, men derved tabes undertoner, det usagte mellem linjerne, tvetydigheder, uimodståeligt universelle problemstillinger og alt, hvad der normalt er råstoffet i en klassisk roman, på gulvet. Gabriels gave er endnu en drejebog til en moderne, smart engelsk film om livet i London. Og som i Midnat hele dagen er Kureishi begyndt at vige uden om indvandrermiljøet og de for ham typiske kulturbundne konflikter, der gemmer sig her, til fordel for den klassiske hvide engelske arbejderfamilies rappenskralde-problemer hen over køkkenbordet.
Gabriels gave er et moderne lystspil om en ung englænders modning gennem modgang. En ny-Aladdinsk Künstlerroman, der på øm og humoristisk vis hylder ideen om, at lykkens gaver rent faktisk er både gods og guld. Men for Gabriel er den også en lille appelsin i form af rodehoved-forældrenes gamle, modnede kærlighed, der i sidste ende bare bliver stærkere og stærkere.

*Hanif Kureishi: Gabriels Gave. Veloplagt oversat af Mich Vraa. 224 s., 225 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her