Læsetid: 2 min.

Miljøtraktatbegrænser frihandel

Mange traktater svækkes, hvis miljøet skal vige for den frie handel
13. november 2001

Mere end hver tiende af de i alt 200 internationale miljøaftaler har regler som be-grænser den frie handel, skriver FN’s miljøorganisation, UNEP, i sin håndbog om handel og miljø fra sidste år.
De internationale miljøorganisationer kræver, at handelsaftalerne i WTO skal respektere disse regler.
Mange lande, især USA, har derimod krævet, at frihandelen skal have forrang for miljøbestemmelserne.
De vigtigste miljøaftaler med direkte konsekvens for handelen mellem landene er:
*Konventionen om forbud mod at handle med truede dyrearter, CITES, fra 1975.
Det er en af de ældste miljøaftaler. Den rummer et klart forbud mod at handle med visse dyrearter – og et licenssystem for en række andre truede arter. Problemet med denne aftale er ikke WTO-aftalerne, men vanskelighederne ved at komme smugling og ulovlig indføring via turismen til livs.
*Montrealprotokollen fra 1987. Den skal forhindre nedbrydningen af ozonlaget i stratosfæren – det lag, der beskytter os mod ultraviolet stråling. Aftalen forbyder handel med en række ozonnedbrydende stoffer og be-grænser handelen med andre. Traktaten blev til ud fra det omstridte forsigtighedsprincip.
*Baselkonventionen fra 1992 som begrænser muligheden for at eksportere miljøfarligt affald og deponere det i andre lande.
*Konventionen om biologisk mangfoldighed fra 1993. Traktaten skal, som navnet siger, beskytte den biologiske mangfoldighed.
Den skal også sikre lighed og retfærdighed i udnyttelsen af naturens genetiske ressourcer. Heri ligger der en indbygget konflikt med WTO-systemets patent-aftale, TRIPS. Det har givet anledning til en lang række konflikter om patent på livsformer.
*Klimakonventionen fra 1994. Gennemførelsen af en politik, som begrænser udledningen af drivhusgasser har store konsekvenser for verdenshandelen.
Desuden indføres der i Kyotoprotokollen et nyt verdensmarked for handel med kvoter af ret til udslip.
*Rotterdam-konventionen fra 1998 om landenes ret til at få information og tage stilling før de importerer visse farlige kemikalier og sprøjtemidler, PIC.
*Biosafety-aftalen fra 2000, skal sikre natur og samfund mod uønskede konsekvenser af gensplejsede levende organismer. Et land har ret til at sige nej til import af organismer, som kan skade naturen, landbruget og samfundet.
*Konventionen om svært nedbrydelige kemikalier,
POP’er. Aftalen skal udfase de mest giftige og hormonforstyrrende stoffer.
*Planer om en skovtraktat og en traktat om bæredygtigt fiskeri er på vej. De vil have meget store konsekvenser for verdenshandelen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her