Læsetid: 4 min.

Miltbrand på afveje

Undring over nye tilfælde uden forbindelse til postgangen. Vejledning i mistænkelige breve.
1. november 2001

BOSTON – I de seneste par dage har omtrent 100 mio. husstande i USA modtaget et kort fra det amerikanske postvæsens direktør John E. Potter – manden, der forleden fortalte Kongressen: »Vi kan ikke garantere posten mod terrorisme.«
Forsiden af kortet prydes af et aftryk af et nyudgivet frimærke med Stars & Stripes og teksten: »Vi står sammen«. På bagsiden er opført en liste af tips, om hvordan en brevmodtager identificerer ’mistænkelig’ post, altså konvolutter ladet med sporer fra miltbrand-bakteriet.
Husstanden bør være på vagt, hvis brevet er uventet eller afsenderen ukendt. Dersom et andet navn end ens eget står anført, er sagen klar. Håndskrift såvel som manglende returadresse bør være kilde til mistanke, ligesom konvoluttens udseende. Hvis den er skæv eller bulet, skal man straks ringe til politiet.
»Vask straks hænderne efter at have rørt et mistænkeligt brev og lad være med at ryste det eller snuse til det,« lyder rådet fra det amerikanske postvæsen.
Indtil i går kan mange amerikanere have været tilbøjelige til at tro, at sandsynligheden for at modtage et brev fyldt med miltbrandsporer i denne bio-terrortid er forsvindende lille. Trods alt har myndighederne kun kendskab til tre inficerede konvolutter, og hver dag sorterer postvæsenet 20 mia. breve.
I lyset af to nye tilfælde af miltbrand må den formodning nu anses for at være letsindig. I New York døde en 61-årig vietnamesisk immigrant af lungemiltbrand. Hun arbejdede i et lagerrum i et lille hospital med speciale i laryngologi uden at have kontakt med den interne post. Og i New Jersey fik en 51-årig kvindelig bogholder i en privat virksomhed en hudinfektion på sit ansigt, der stammer fra miltbrandsporer.

Eksperter foruroligede
I begge tilfælde står efterforskerne på bar bund, fordi ingen af de to kvinder har været i direkte kontakt med posthuse og postcentraler, hvorigennem de tre kendte breve med miltbrand blev sendt. I New Jersey kan bogholderen, der er blevet udskrevet fra hospitalet, i teorien være blevet smittet af breve, der har krydset vej med de inficerede konvolutter i Trentons postkontor.
Men i henhold til tidligere erfaring med spredning af miltbrandsporer anses det ikke for særligt sandsynligt. På den anden side husker kvinden ikke at have åbnet ’mistænkelige’ breve. Sagen i New York virker endnu mere mystisk. Ti prøver taget i hospitalets lagerværelse, hvor hun arbejdede, har testet negativ for miltbrand. Efterforskerne må derfor gå ud fra, at hun er blevet smittet andetsteds – i sit hjem eller hvorend hun har befundet sig i de sidste par uger. Men nu er hun død og kan ikke bistå i efterforskningen.
Eksperter fra Center for Disease Controls and Prevention i Atlanta er dybt foruroligede. »Disse to tilfælde passer ikke ind i det mønster, vi har iagttaget indtil nu. Vi kan ikke se en klar forbindelse til de tre breve,« siger Stephen Ostroff, chef for instituttets epidemiologiske afdeling, til Wall Street Journal.
Amerikanske mikrobiologer og forskere i smitsomme sygdomme diskuterer intenst, om deres viden om miltbrandsporer og deres evne til at sprede sig i luften i tilstrækkelige koncentrationer er begrænset. Hidtil har tommelfingerreglen været, at der kræves mindst 8.-10.000 sporer til at udvikle lungemiltbrand. Antallet er måske kun et par hundrede for patienter, hvis immunsystem er svækket på grund af alder eller anden årsag.

Langsom efterforskning
Nogle forestiller sig også, at tilstrækkelige koncentrationer sporer kan være undsluppet brevene under postgangen fra Trenton til New York og til Washington og ganske enkelt svæve rundt i storbyernes luft. At kun så få mennesker er blevet ramt af miltbrand kan skyldes, at 99,9 procent af befolkningen kan modstå indånding af et vist antal sporer – hvor mange ved man ikke. Et forsvindende lille antal individer bliver smittet af få sporer. Det mener Harvard-professor i biologi Matthew Meselson.
At der var tilstrækkeligt mange sporer i brevet til senatsleder Tom Daschle til at sprede dem vidt og bredt i Trenton og i Washington hersker der ingen tvivl om. I går fik Senatet af vide, at konvolutten indeholdt to gram miltbrand, hvilket svarer til to mia. sporer. Det er i teorien nok til at smitte 20 mio. mennesker, men i praksis er det umuligt at udsætte så mange individer for en så kompakt koncentration af sporer.
Ikke desto mindre kan mange millioner sporer være sivet ud af brevet til Daschle og begyndt at vandre rundt i lastbiler, varehuse, posthuse, etc. Men hvorfor er det kun i regeringsbygninger i Washington, man har fundet sporer? Det kunne betyde, at andre breve er blevet tilsendt Det Hvide Hus, ministerier, hæren og CIA. Ingen amerikansk husstand er tilsyneladende sikret mod bio-terror.
Forbundspolitiets efterforskning går langsomt. Universiteter og farmaceutiske selskaber med laboratorier i det sydlige New Jersey har haft besøg af FBI; kun nogle få lagrer miltbrand og ingen af dem har noteret tyveri eller brug af udstyr, der er nødvendigt til at forvandle miltbrand i flydende form til luftbårne sporer. Alle spor har hidtil været blinde, selv den irakiske forbindelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her