Læsetid: 3 min.

Moderne pli og plidder

Bagsidens medarbejder forsøger at undgå at ironisere over ny, moderniseret bog om takt og tone. Det lykkes (næsten)
22. november 2001

Blandt andre
Hvordan skal man egentlig opføre sig, når man er ude blandt andre? Det kan mange mennesker slet ikke finde ud af – man ser det dagligt – og derfor er det udmærket, at nogen påtager sig at skrive guidebøger med gode råd. Hvad nu hvis man f.eks. står i en kø i et supermarked, og en af ’medkøerne’ pludselig og chokerende bryder stilheden med følgende bemærkning:
»Det er vel nok lummert! Mon ikke det ender med torden?«
Man skal ikke svare, at det ved man ikke. Man skal ikke snerpe munden sammen og vende blikket bort. Det korrekte svar er:
»Det håber jeg. Markerne og græsplænerne er knastørre. Vi kunne i hvert fald godt bruge noget regn«.
Svaret er det bud, der gives i en ny bog, Nutidens takt og tone, som er en revideret udgave af The Amy Vanderbilt Complete Book of Etiquette fra 50’erne, som en Letitia Balridge har revideret og moderniseret – og med god grund.

Mobilos-takt
Således gav Amy Vanderbilt ikke opskriften på, hvad man skal gøre, hvis man sidder i et højhastighedstog, og sidekammeraten fører en uinteressant samtale lige ud i luften. Må man rive mobilen fra ham og slå ham oven i hovedet med den?
Nej, det må man ikke, og det ved man godt, men man kan jo hive Vanderbilts og Balridges bog frem, holde den for næsen af vedkommende, opslået på side 125: God tone tilsiger, at man i sådan en situation holder mobilen slukket, hvis man »ønsker at blive regnet til den kultiverede del af menneskeheden«.

E-mail-tone
En åben mobil i forbindelse med en middag karakteriseres kort og godt som »en dødssynd«. Klarere kan det ikke siges.
E-mails er et andet af de nye emneområder, hvor takt og tone er påkrævet. Også her skal man være påpasselig. Alt for mange »stiller ikke deres mails ordentligt op og kontrollerer dem ikke i tilstrækkelig grad for stavefejl«, tordner fru Baldridge. Meget alvorlige budskaber bør ikke sendes pr. mail, men man bør heller ikke (mis)bruge dem til ligegyldige meddelelser.
Moderne familieforhold har ikke gjort det lettere at udvise korrekt adfærd. Bare det at skulle invitere singler, rygere, fraskilte eller papirløse par gør det vanskeligt at arrangere en middag, for hvordan inviterer man? Skal man sende to invitationer til par, der bor sammen uden at være gift? Nej, de skal have én invitation, men deres navne bør stå på hver sin linje:
Bente Laursen
Bertil Bang
Det samme gælder homoseksuelle par. Hvilket forekommer inkonsekvent, men ellers er der ikke mange faux-pas’er i bogen.

Hummer og kontor
Hvordan spiser man hummer? Ikke med pinde i hvert fald. Men bogen giver svar på, både hvordan man spiser en hummer, og hvordan man spiser med pinde. Overraskende nok er det tilladt i visse tilfælde at spise bacon med fingrene. Det var aldrig gået hos fru Gad.
Der er mange problemer, hvis man arbejder på kontor. Især hvis man er kvinde og sekretær. Det kan være, chefen kalder én »søde pige« eller – under en udlandsrejse – vil give diktat på sit værelse, iført pyjamas. Så skal man bare smile og sige, at han er velkommen til at kalde igen, når han er klædt på »og parat til at diktere«. Det vil han forstå, skriver Balridge eller Vanderbilt.
Kontorrådene er ikke så interessante, hvis man ikke arbejder på kontor, men så har man måske en tante. Det kan man også få råd for.

Op at stå
Vi kommer ikke uden om det mest prekære: Børneopdragelsen. Den meget liberale mangel på opdragelse, der prægede 70’erne, gør det nødvendigt med en opstramning. Vanderbilt og Balridge skærer atter igennem:
»Første gang en voksen ven af huset kommer ind på værelset, bør alle børnene rejse sig (fra gulvet, sofaen, etc.), give hånd og præsentere sig.«
Hvor mange børn i dag gør egentlig det? Nej, vel. Også når de tager telefonen, opfører de sig dårligt. De grynter »mja« og »ve’ eg«. Det
findes der råd for, men gode råd er dyre (239 kr. inkl. moms. Askholms Forlag): Man optager telefonsamtalen på bånd – uden at barnet ved det – til senere afspilning, hvorved barnet blues og forbedres.
Der skal nok være dem, der synes, det hele er til grin, men vi er mange, der mener, der stadig er en ide i at holde en vis pli, så vi ikke allesammen går rundt og piller næse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu