Når bare det går Fremad

Fodbold
»Vi er dem, de andre ikke må lege med, vi er det dårlige selskab…..«
Klokken var fem minutter i halv elleve søndag formiddag, da Kim Larsen buldrede ud over Sundby Idrætspark gennem højttalere, der lød som megafonerne, dengang Titanic gik ned – og Fremad Amager løb på banen. Til kamp mod Skjold, der ikke blev spor skræmt af den bidende selvironi i slumstormer-salutten fra Christianshavner-skjalden. Dels fordi de hjemme på Østerbro selv er det dårlige selskab – set med fine B93-øjne. Dels fordi opkomlingene slet ikke var kommet på banen i Sundby!
Det dårlige selskabs timing var med andre ord ret dårligt, faktisk kikset. Men også det er ganske karakteristisk for Amager-giganten. Siden det ultrakorte mellemspil i Superligaen midt i 90’erne er det sportsligt og økonomisk gået skråt nedad for Fremad.
Blå-trøjerne er landet i 2. division, men de har spillet som røven af 4. division, forstås det på kernetilskuerne, der også stod i ’ølsvinget’ foran den gamle Sundby-hal dengang det gik godt, og spillere og tilhængere efter kampen mødtes i hallens restaurant, der blev bestyret af Frank Arnesens forældre. Og senere i klubhuset, på den anden side af tribune og træningsbaner i Sundby Idrætspark. Der blev kampen diskuteret til bunds kampen over et par bajere, inden det – med eller uden barnevogn - gik hjem til søndagsfrokost hos lillemor.

For sjov, ikke for penge
»Vi var kammerater med rødder i Fremad og på Amager og opvokset i Fremad. Når vi havde spillet, mødtes vi til et stykke mad i klubben, hyggede os og drak os fulde sammen. Næste dag mødtes vi til træning og så var der noget, der skulle løbes væk. I dag kan de ikke svede andet ud end en halv liter mælk. Og ingen stopper dem på Amagerbrogade, for ingen kender dem. Der er jo kun to Fremad-drenge på holdet, siger en af ’de gamle’, der spillede på førsteholdet i 50’erne og 60’erne, da fodbold var for sjov, ikke for penge.
»Sådan burde det stadig være i rækkerne under Superligaen. Der er ikke rigtigt nogen penge i det, derfor skal der være sjovt, ellers er der da ingen, der gider at bruge så meget tid på fodbold, siger moderen til en af de Fremad-drenge, der i 80’erne drog udenlands og gjorde karriere.«
Tilfredse er de ikke med holdet – som ikke har vundet én sejr i seks hjemmekampe. »Det er bare aldrig sket før,« siger en anden gammel spiller, Ole Jensen, lidt resigneret, men ikke desillusioneret.
Selv om der er tyndet ud i det dårlige selskab på tribunerne på det stadion, der er lige så ramponeret som Fremads ry som prof-klub, så er der stadig 7-800 folk til et unisont totalt timet Fremad-brøl, i det øjeblik, dommeren fløjter til kamp:

Lortedommer!
Så ved opmanden lissom, hvor han er! Nemlig herude hos dem, de andre ikke må lege med, og hvor truslen er:
»Dommer, vi ved hvor din cykel er parkeret!«
Men også her, hvor den tilbageværende ’menighed’ tror på Fremad og på fremtiden.
Da lille, vakse Bilal Yassine efter 39 minutters intenst spil bringer Fremad foran 1-0 på et saksespark – høres jublen.

Ny ledelse
Godt nok knokler de mere, end de spiller inde på grønsværen. Og den gamle traditionsklub har lige så svært ved at score som den moderne ledede og velfungerende Skjold med tusind medlemmer og orden i økonomien på ti millioner årligt. Men efter alle ydmygelserne vinder Fremad 1-0 over Skjold.
Et vendepunkt for den nye træner og ledelse.
Modsat den afgåede ejer, advokat Monberg, lyder det på træner Michele Guarini, 41, der engang bestyrede Sundbyhallens restaurant, men mest er kendt for at banke FB’s dameafdeling op, og på den nye direktør og hovedaktionær Tage Nielsen som om, de har respekt for Fremad-kulturen.
»Vi skal have divisionsholdet og A/S’et tilbage i klubben, så det hænger sammen,« siger Nielsen med rødder i den fynske arbejderklub B1909 og 25 år som Fremad-nabo.
Da direktør Guarini i oktober blev træner, sagde Nielsen til ham: »Du kan tabe resten af kampene i efteråret, når bare det går Fremad.«
Det gjorde det endelig i efterårets sidste hjemmekamp, i går, den 4. november, hvor speakeren ønskede ’menigheden’ glædelig jul og godt nytår, før han satte Brian Nielsens kendingsmelodi »Always look on the bright side of Life« til megafonen med opfordrede til synge med.
Fremad forever!