Læsetid: 5 min.

NEKROLOG

9. november 2001


Sir Ernst Gombrich, 92
*Forfatteren, kunsthistorikeren og teoretikeren E.H. Gombrich, der skrev den mest populære vesterlandske kunsthistorie, er død. Ingen kunsthistoriker har haft større betydning for formidlingen af viden om kunsten end Gombrich, der tilbragte det meste af sit liv i England, hvortil han flygtede med sin familie i 1936. Han var født og opvokset i en rig, jødisk familie i Wien, der delte cirkler med Gustav Mahler. Selv var han livet igennem fordomsfri og a-religiøs. Han opnåede alle de anerkendelser, der tænkes kan, men de første 15 år i hans nye fædreland var hårde. Gombrich var først forsker ved det fra Hamborg- eksilerede Warburg Institut og dernæst professor i Kunsthistorie ved London University fra 1959-76. Hans geniale kunstformidling, der altid får læseren med, kan først og fremmest aflæses af bøgerne Kunstens historie fra 1950, der er udkommet i millioner af eksemplarer på alverdens sprog – i stadig mere veludstyrede udgave, den 16. udgave kom i 1995 – og Kunst og illusion fra 1960. Førstnævnte bog er levende og lærd, så lægmand kan være med. Sidstnævnte er et teoretisk værk, der undersøger de psykologiske faktorer, som muliggør, at vi kan observere et tredimensionalt objekt i bevægelse på det todimensionale papir. Men Gombrich bør her få det sidste, kloge ord: »Man må ikke fejltyde den stadige forandring i kunsten som en stadig fremgang.«lb

Barbara Gress, 44
*Kun 44 år blev forfatteren, dukkemageren og billedkunstneren Barbara Gress. Hun var datter af forfatteren Elsa Gress og maleren Clifford Wright og voksede op i det dynamiske, internationale kunstnermiljø Decenter i en nedlagt skolebygning i Glumsø. Senere flyttede det det til Marienborg på Møn. Her gik ingen fri af det det geniale, anarkistiske liv, som Barbara Gress har skildret i sine to erindringsbøger Huset og Slottet og Dæmoner og engle. Barbara Gress er som billedkunstner mest kendt for sine DSB-plakater og var en sart sjæl, der hjemmefra arvede lige dele talent for billede og ord.lb

Allan Margolinsky, 52
*Skribenten, tidligere redaktør og informationschef i Danmarks Idræts-Forbund, Allan Margolinsky, er død.
Det stod ikke skrevet nogen steder, at den livsnydende og progressive gymnasielærer fra Det Frie Gymna-
sium i Gladsaxe skulle lande i det konservative Danmarks Idræts-Forbund. Men dengang først i 80’erne var der råd og lyst til at ’prøve noget nyt’ i landets største idrætsorganisation.
Der blev i starten skævet lidt til den fremmede fugl med den let intellektuelle indgang. Hvad var nu det for en, DIF havde fundet til at stå i spidsen for organisationens blad Idrætsliv?
Det blev ved tilløbene til demonstrationer – for egentlig var ’ham der Margolinsky’ en flink fyr – og han havde en medfødt sans for informations-redaktørens dobbeltopgave som troværdig kilde over for pressen og loyal medarbejder for organisationen DIF. Allan Margolinsky holdt som regel balancen, hjulpet af sin veludviklede humoristiske sans. Den kunne omklædningsrum-rå, men aldrig ukærlig. Da han ikke havde sine rødder i en idrætsorganisation, vidste han før de fleste, at rene reklame- og kampagneartikler keder selv organisationens egne, mens reflekterende, velfunderet kritiske og velskrevne indlæg gør et organisationsblad værd at læse.
Den evne bragte han efter en halv snes år i DIF med i over reklamebranchen, hvor han til død fungerede som tekstforfatter.
Allan Margolinsky var ikke en journalist, der sparede sig selv. Udsagnet ’lev stærkt, dø ung’ passede godt på ham.
Han gik langt for den gode, flot fortalte historie, men drømmen om skrive sin tids store, journalistiske roman forblev uforløst. Denne herlige kammerat og begavede kollega havde ulykkeligvis ikke samme kontrol over sit private liv som over sit professionelle. Det brændte ham langsomt op.stan

Eliezer Shach, 103
*Da den israelske rabbiner Eliezer Shach skulle begraves måtte det nationale busselskab etablere en særlig rute mellem Jerusalem og Tel Aviv forstaden Bnei Brak, hvor rabbineren boede.
Med sin stilling som leder af den store Ponovezh yeshiva havde Shach skaffet sig en politisk magt, som ikke blot havde gjort ham til en af den ultraortodokse verdens betydeligste personer. Ved at være en af de ultraortodokse rabbinere som først og med størst kyndighed forstod at gøre sin indflydelse gældende i Knesset, gjorde han sig i mange år uomgængelig i det sekulære Israel. Da ultraortodokse vælgere således ved valget i 1996 fulgte hans anbefaling af Benyamin Netanyahu en bloc, sikrede han ikke blot dennes vej til magten, men satte ham også i et afhængighedsforhold til sig.
Eliezer Shach repræsenterede magteliten i Israels ashkenasiske jødedom. Der er derfor en ironisk drejning i, at netop han også var manden bag Shas – partiet i centrum for det sefardiske oprør mod den etablerede rabbinske verden. I begyndelsen af 80’erne konciperede han Shas for at give Israels sefardiske befolkning et religiøst parti, men hans forventninger om varig kontrol med bevægelsen blev skuffet, da protestelementet efterhånden fik Shas til at gå egne veje. I 1992 brød han med Shas i vrede over at partiet imod hans vilje var gået i koalition med arbejderpartiet. Han nåede dog at tilgive Shas inden han trak sig tilbage fra det politiske liv, men med venstrefløjen og fredsfløjen i Israel nåede han aldrig at komme ens.faf

Juan Bosch, 92
*I april 1965 invaderede 42.000 amerikanske marinesoldater Den Dominikanske Republik i Caribien. Det skete udtrykkeligt for at redde amerikanske statsborgeres liv ved at forhindre en gruppe yngre officerer i at indsætte landets folkevalgte præsident, forfatteren Juan Bosch i sit embede. I september 1963 havde hæren afsat den populære Bosch efter kun syv måneder på posten. Med vanlig amerikansk sans for politiske proportioner havde Washington anklaget Bosch for at være ’marxist’.
Nu er en af Caribiens store politiske og litterære skikkelser død efter en lang og omskiftelig tilværelse, fuld af modgang, men altid respekteret for sit ægte engagement, ubestikkelighed og politiske hæderlighed – et særsyn i et land, hvor korruption og magtmisbrug er det normale i politik, forretningsliv og dagligdag. Bosch var venstreorienteret i den særlige, nationalistiske og populistiske form, der især har fundet en form i Latinamerika.
Han blev verdenskendt på grund af den amerikanske invasion, der varede indtil udgangen af ’66 og kostede over 5.000 mennesker livet.
Bosch var en ledende modstander af diktatoren Leonidas Trujillo og kendt som forfatter, især af noveller, der skildrede dagligdagen blandt de fattige. Efter invasionen blev han slået ved præsidentvalget af den jævnaldrende Joaquín Balaguer, der havde været stråmand for Trujillo. Det lykkedes aldrig for Bosch at blive valgt igen. Frygten for en ny amerikansk invasion sidder dybt i dominikanerne. Men han satte dybe spor i sit lands politik og litteratur.jl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu