Læsetid: 3 min.

Nødhjælp koster liv

FN-ansatte opfordrer USA til at standse nedkastning af nødhjælp, fordi én er blevet dræbt og flere lemlæstet
24. november 2001

Hjælpen
Ansatte hos FN i det vestlige Afghanistan beder nu USA om at stoppe det store propagandanummer i form af nedkastning af nødhjælp. Nedkastningen er farlig og ineffektiv.
Ved byen Herat i det vestlige Afghanistan har amerikanske fly kastet både klyngebomber og nødhjælpspakker ned. Både pakkerne og de ueksploderede bomber er malet skriggule, og det giver skæbnesvangre misforståelser:
Onsdag samlede den 15-årige Ahmad Sanef noget op, som, han troede, var en nødhjælpspakke. Med det var en klyngebombe, og han fik ifølge den britiske radiostation BBC »blæst hovedet af.« Flere andre er blevet lemlæstede som følge af den samme fejltagelse.

Uheldigt mix
Lederen af FN’s regionale minerydnings-arbejde i Herat, Haji Seddiqi, har i følge BBC skrevet et brev til FN-hovedkvarteret om, at USA øjeblikkelig bør stoppe nedkastning af nødhjælp i de områder, hvor man også har bombet med klyngebomber, eller hvor der ligger et stort antal landminer. Afghanistan menes at være det mest minerede land i verden.
Ifølge den amerikanske regering havde fly pr. i går smidt 1.725.840 daglige rationer ud til befolkningen i Afghanistan. Nedskastningerne er imidlertid, siden krigen begyndte den 7. oktober, blevet mødt med kraftig kritik fra private nødhjælpsorganisationer, bl.a. fordi pakkerne kan falde ned i minerede områder og i de forkerte hænder. Samtidig er det en ekstrem dyr måde at distribuere nødhjælp på, og det er med til at stemple nødhjælp og dermed nødhjælpsarbejderne som partiske.
»Det er en sammenblanding af den militære og humanitære dagsorden, som ikke er tilfredsstillende. Der er nogle organisationer, som har ekspertise inden for uddeling af fødevarer, og det er dem, som man skal bruge,« siger katastrofechef i Folkekirkens Nødhjælp, Lisa Henry.

Chauffører i farezonen
I øjeblikket foregår et dramatisk kapløb med tiden om at få nødhjælp ind i Afghanistan til op mod 7,5 million mennesker, som menes at have brug for hvede, madolie og medicin for at klare sig gennem den iskolde vinter. I går åbnede FN’s fødevareprogram, WFP, en luftbro med nødhjælp til svært tilgængelige områder i Afghanistan. Første flyvning gik fra Tadsjikistan til byen Faizabad i det nordlige Afghanistan.
»Klokken er ved at falde i slag. Vinteren er begyndt, og vi er nødt til at få mad ind til det nordøstlige Afghanistan, så hurtigt som muligt,« siger Burkard Oberle, som er leder af WFP’s program i Afghanistan.
Når det drejer sig om hjælp til indbyggerne i de større byer f.eks. Kabul, så er sikkerheden for nødhjælps-lastbilchaufførerne det største problem i øjeblikket. Røvere og Taleban-soldater har det seneste stykke tid overfaldet vejfarende, og blandt andre flere journalister er blevet dræbt.
»Det er fortsat besværligt for ikke at sige livsfarligt at få nødhjælp ind i Afghanistan. Samtidig er toldbehandlingen ved grænsen i Pakistan til tider meget sløv,« siger Lisa Henry.
Sikkerhedsproblemerne har fået en lang række nødhjælpsorganisationer til at opfordre FN’s Sikkerhedsråd til snarest muligt at tage initiativ til udsendelse af en international, såkaldt stabiliseringsstyrke, som kan beskytte nødhjælpsarbejderne og -transporterne. Sådan en styrke har imidlertid lange udsigter, blandt andet fordi USA ikke vil deltage.
For at forberede genopbygningen af Afghanistan afholdt USA’s regering i onsdags en international konference i Washington. Her var der stor velvilje over for den enorme opgaver med f.eks. at bygge veje, broer og huse. Afghanistan menes at have brug for mindst otte milliarder kroner i udviklingsbistand hvert år over de næste fem år for bare at komme nogenlunde på fode.
På konferencen blev det kraftigt understreget, at det denne gang ikke må gå med Afghanistan, som det gik, da russerne blev smidt på porten i begyndelsen af 1990’erne. Da blev Afghanistan mere eller mindre glemt af det internationale samfund, hvilket var med til at gøde jorden for Taleban.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her