Nordalliancen udelukker ind-sættelsen af en international sikkerhedsstyrke
i Afghanistan
BOSTON FN-udsendinge planlægger at tage til Kabul i weekenden for at diskutere dannelsen af en ny provisionel regering, og en britisk styrke på over 4.000 soldater er rede til at blive sat ind i hovedstaden som del af en multinational sikkerhedsstyrke.
Men i går blev det klart, at de nye magthavere i Afghanistan ikke har travlt med at få det internationale samfund involveret i bestræbelserne på at danne en samlingsregering med repræ-sentation fra alle landets etniske grupper og dermed undgå en ny borgerkrig.
I et interview med Abu Dhabi television udelukkede Nordalliancens udenrigsminister, Dr. Abdullah Abdullah, muligheden for at indsætte en international sikkerhedsstyrke.
»Det er Taleban og terror-isterne, der lægger hindringer i vejen for fred. Så når vi er sluppet af med dem, er krigen ovre, og så er der ikke behov for en international fredsbevarende styrke,« sagde Abdullah, der er medlem af et tre mand stort råd i den styrke af tadjikistanere, som besatte Kabul og omegn tidligere på ugen.
Hans fraktion anses for at være den mest moderate og mindst brutale af de mange grupper og krigsherrer, som hører til Nordalliancen.
Ikke desto mindre er det ildevarslende for mange af-ghanere og indbyggere i hovedstaden, at tidligere præ-sident Burhanuddin Rabbani fra Nordalliancen tilsyneladende planlægger at vende tilbage til Kabul og overtage magten i de nærmeste dage.
Eks-konge stadig i Rom
FN, USA og flere nabolande havde håbet, at den tidligere konge, Mohammad Zaher Shah, fra pashtun-stammen ville få mulighed for at præsidere over en samlingsregering. Men han sidder stadig i sit eksil i Rom, og Rabbani har meddelt, at han kun er velkommen til at besøge Kabul som privat afgansk statsborger.
Rabbani var præsident fra 1992 til 1996 i en periode, hvor krigsherrer fra bl.a. Nordalliancen delte byer og landet op mellem sig og bl.a. opkrævede skat af handlende og rejsende mellem deres territorier.
»Hvis Rabbani overtager magten i Kabul, bliver det umuligt at danne en samlingsregering,« forudsiger Teresita Schaffer, tidligere USA-ambassadør i Kabul.
Rabbani ikke velanset
Rabbani er ikke velanset i Washington. Han bakkede f.eks. op om Saddam Hus-
seins Irak under invasionen af Kuwait i 1990 og var modstander af Golfkrigen i 1991. Men alt tyder nu på, at USA med sine kraftige bombardementer af Taleban-styrker nord for Kabul i de seneste to uger banede vej for indsættelsen af en styre, som er mistænksom over for Bush-regeringens hensigter og direkte fjendtligt instillet over for Pakistan.
»USA tog den beslutning, at man blev nødt til at fremvise hurtige resultateter af luftkrigen inden fastemåneden, ramadanen, satte ind, og så var det ligegyldigt med de politiske konsekvenser,« siger USAs førende Afghanistan-ekspert, Barnett Rubin, til Los Angeles Times. »Der blev ikke brugt nok tid på at danne en alternativ regering, så alt, hvad vi frygtede ville ske, er nu ved at ske.«
I onsdag vedtog FNs sikkerhedsråd en resolution, der »opfordrer medlemslandene til at støtte bestræbelserne på at garantere sikkerheden i områder, som ikke længere er under Talebans kontrol, herunder Kabul«.
»At indsætte en FN-styrke kan tage et halvt år, og indtil videre foreligger der ikke noget konkret om en international sikkerhedsstyrke af villige lande,« siger en FN-kilde til Information.
»Alle de forskellige etniske grupper og krigsherrer i Afghanistan afventer, at FN sætter en dialog i stand, men organisataionen har været alt for langsom og holdt alt for mange møder. Man har ikke engageret sig dybt nok med de afghanske grupper,« mener Peter Tomsen, en anden tidligere USA-ambassadør i Kabul.
