Læsetid: 2 min.

Nordalliancen vil skåne udenlandske krigere

De arabiske og pakistanske islamister i Kunduz frygter en massakre
26. november 2001

Analyse
Efter i to uger at være belejret af Nordalliancen så den Nordøstafghanske by Kun-duz sent i aftes ud til at falde.
Det ser ud til at være de langstrakte forhandlinger med de talebanske styrker og muligvis en overgivelsesaftale med dem, der har sat general Dostum i stand til at rykke ind i Kunduz. Falder byen virkelig, vil dette betyde en yderligere styrkelse af Nordalliancens stilling ved de forhandlinger om Afghanistans politiske fremtid, der begynder i Bonn i denne uge. Men at general Dostums tropper er stødt frem mod Kunduz fra vest, kan ifølge Afghan Islamic Press også have en anden grund: Hærstyrken kommanderes i felten af en nyudnævnt pashtunsk kommandant, Sham-shoul Haq Nasar. Denne udnævnelse har tilsyneladende til formål at berolige den overvejende pashtunske befolkning i Kunduz og talebanerne om, at de ikke behøver at frygte etniske massakrer.

Guvernør Daoud
I aftes udtalte den tadsji-kiske general Mohammed Daoud, at »alliancen har udnævnt mig til Kunduz’ fremtidige guvernør«. Det er endnu for tidligt at sige, om denne udnævnelse vil sætte stop for den etniske og klanmæssige rivalisering, som er kommet til udtryk under byens belejring, og som også i vidt omfang er forklaringen på, at dens endelige kapitulation har trukket ud. Det er i hovedsagen fordi, flere af Talebans divisioner i de seneste dage har overgivet sig, at Nordalliancen har kunnet rykke så langt frem mod Kunduz. Militæranalytikere vurderer, at 9.000 mand tilbageværende soldater forsvarer Kunduz.
Efter Mazar-e-Sharifs fald trak Talebans turban-klædte krigere og deres islamistiske fremmedlegionærer sig på Osama bin Ladens ordre tilbage til denne by. Dels fordi deres mulighed for tilbagetog mod syd var afskåret af Nordalliancen, dels fordi Kunduz-provinsen danner en pashtunsk lomme i Nordafghanistan, der ellers i al væsentlighed er beboet af tadsjikker og usbekere. Samtidig har Kunduz traditionelt ry for at være en konservativ islamistisk by. Før Taleban var den kontrolleret af Hebz-e Islami, den pashtunske og pro-pakistanske Gulbuddin Hekmatyars religiøse parti, som er ideologisk er lige så ultraradikalt som Taleban selv. Hvor flere lokale Taleban-ledere ret hurtigt var parate til at forhandle om overgivelse, har de udenlandske jihadier, af hvilke der er mindst et par tusinde, foretrukket at kæmpe til den bitre ende af frygt for at blive massakreret, hvis de nedlægger våbnene. Deres modstand forhalede endnu i går byens kapitulation, til trods for at Nordalliancens politiske leder, Burhanuddin Rabbani havde garanteret deres sikkerhed: »Folk er bange for, at vi skal dræbe disse udlændinge. Det behøver de ikke,« fastslog han og tilføjede, at jihadiernes videre skæbne allerede var blevet diskuteret med FN’s udsending, Francesc Vendrell. Der var i går også forlydender om, at flere af de islamistiske frivillige allerede har overgivet sig til alliancens usbekiske styrker af frygt for at blive myrdet, hvis de overgav sig til tadsjikiske soldater.

© Libération og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her