Læsetid: 4 min.

Nyheder eller dramatik

Hvorfor bliver vi ikke bare en delstat i USA?
16. november 2001

(2. sektion)

Fjernsyn
Den 1. november skiftede kulisserne bag nyhederne på DR eller rettere, de udsendes nu fra et såkaldt ’Newsroom’, et nyhedsrum, hvor folk vader frem og tilbage i baggrunden, drikker kaffe og piller næse. Og hvor kommer det koncept mon fra?
Det er i hvert fald ikke noget, de selv har siddet og udtænkt i tv-byen, der sker snart ikke en eneste forandring med nyhederne, som ikke kommer direkte fra vores nabo mod vest, det store velsignede America-ca, (som de spansktalende immigranter kalder det). Men hvorfor skulle vi ikke kunne have en vis selvstændig tænkning omkring nyhedsformidling? Hvorfor skal vi uafladeligt spises af med amerikansk skrabsammen?

I love you guys
Det er jo ikke, fordi amerikanerne er de eneste, der kan lave fjernsyn, nyheder, underholdning og film, det er der vist nok også andre, der kan. Og det er heller ikke fordi, vores sprog tager skade af at få indført nogle låneord fra bandemiljøer i amerikanske storbyer, men det er da amputerende, når en hel generation er begyndt at sige: »Ih, altså, I love you guys«.
Der er jo ikke ligefrem noget, der glider over skærmen, uden at det har sin pris. Og hvilken pris. De amerikanske film og serier er selvfølgelig bare forløbere for den egentlige amerikanisering af vores kultur. Vores dåb som en kulturel delstat af USA. Mon ikke det er 80-90 procent af alle film og serier, vi ser, der enten er (nord)amerikanske eller kører efter (nord)amerikanske koncepter?

Hollywood-propaganda
Efter 11. september holdt man et møde mellem de førende producenter i Hollywood og repræsentanter for Bush-administrationen. Spørgsmålet var, hvordan Hollywood kunne hjælpe Bush med at vinde krigen mod terror, propagandakrigen.
De har sikkert allerede lagt hovederne i blød. Måske en ny Rambo? Måske lidt historieforfalskning som i Pearl Harbour? Måske bare den sædvanlige kriminalisering af russiske agentmuslimer med overskæg? For der er selvfølgelig ikke noget, der hedder værdifri underholdning, og Hollywood har, siden Hollywood blev opfundet, propaganderet for de amerikanske værdier. Det kan man måske ikke fortænke dem i. Men hvorfor skal vi andre lade os hypnotisere af det?

Så meget gang i den!
Tv-avisen er blevet fornyet med jævne mellemrum siden de glade sort/hvid dage. Hver gang skal det være mere dynamisk, mere afvekslende. Flere klip. Flere vinkler. I det hele taget må der ikke være noget, der står stille. Fjernsynet skal være noget så bevægeligt, men spørgsmålet er, om det ikke bare dækker over en fuldstændig statisk situation.
Når der er valgkamp, spørger man en medieekspert, hvem af de to statsministerkandidater, der klarer sig bedst. Man skulle ellers tro, det var naturligt at spørge vælgerne.
Måske gik det galt, dengang journalister begyndte at interviewe journalister og hive hinanden ind som eksperter. Måske skal al iscenesættelsen dække over, at man ikke har noget virkeligt nyt at sige.
Måske er er det meget godt med et smart, dynamisk studie, når man, som under den 11. september, egentlig ikke har nogen billeder og heller ikke flere informationer, end man kunne have formidlet på en halv time. I stedet iscenesætter man et regulært drama med skiftende eksperter og ofre i studiet. Som mange kanaler f.eks. gjorde i forbindelse med 11. september eller flyulykken i Milano.

Info eller drama?
Også en kanal som CNN har for nylig været på fornyelses-kur, den store Hollywood-kur, som heldigvis ikke er nået til Danmark endnu. Da kanalen i sin tid startede, blev den spået en meget kort levetid, for hvem gider se nyheder døgnet rundt? Ingen! Kun når der sker et eller andet usædvanligt. Eller når noget er tilstrækkeligt dramatisk. Hollywood-kuren bestod i at ansætte nogle flere blondiner med kysselæber, i at gøre skærmen endnu mere flimrende, og så selvfølgelig i at overskride grænsen mellem journalistik og egentlig dramatisk iscenesættelse.
Studieværterne behøver ikke længere at være journalister, men kan f.eks. være skuespillere. De må også gerne udtrykke følelser. Være mennesker.
CNN er nemlig blevet overhalet indenom af noget, der hedder Fox News, og nu kæmper man om seerne. Det gør man vel at mærke ikke på informationer eller kritisk journalistik, det gør man ved at iscenesætte nogle af verdens ældste dramaer: Kvinderne skal være (vel)villige, og mændene skal være vrede og ligne nogen, der er ved at komme op at slås. Vi skal forstå, at verden er ét stort drama – krigen kan ramme os hvert øjeblik! CNN formidler fiktion på linje med knaldromaner.
Det er ikke længere bare ’infotainment’: En harmløs strøm af underholdning, reklamer, nyheder. Næ, nu skal vi gøre os umage for at følge med. Derfor gør det ikke noget, at der er både aktiekurser og telegrammer og overskrifter og flere billeder på skærmen på én gang. Det fanger vores opmærksomhed. Ligesom med en god knaldroman har vi svært ved at slukke. Og bagefter viser det sig, at det hele bare var en gang røg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her