Læsetid: 3 min.

Patriotisme og profit

Amerikansk erhvervsliv har slået mønt på terrorangrebene. Kynisk og smagløst eller nødvendigt for at genrejse økonomien?
5. november 2001

NEW YORK – Det begyndte med modehusene og stormagasinerne på Madison Square Garden og Fifth Avenue. I dagene umiddelbart efter terrorangrebene den 11. september var deres udstillingsvinduer fyldt med gigantiske amerikanske flag og slagord à la ’USA kan aldrig besejres’ – En slags patriotiske invitationer til at komme indenfor i forbrugerismens templer og købe løs midt i en recessionstid. Inden længe ryddede stormagasin-kæden Bloomingdales flere sider i den nationale presse for at markedsføre en lille krystalfigur af Stars and Stripes:
»Her symbolet på det land, vi alle elsker.. Det minder os alle om vores vigtigste værdier: Frihed, tolerance og mod...Sørg for reservere Deres eksemplar allerede i dag for kun 99 dollar.« Siden kom så reklamespots i tv for automobilindustrien – f.eks. Chevrolet, som tilbød rentefri kredit på billån hele året under sloganet ’Keep America Rolling’. Otte uger efter terrorangrebene mod New York og Washington kalder kritikere det omsiggribende fænomen for ’marketingspatrotisme’. Forargede røster finder den massive kommercielle udnyttelse af tragedien skamløs og usmagelig. De i starten ret diskrete reklamer er blevet afløst af mere og mere pågående indslag fra f.eks. Ford, kioskkæden K-mart, tøjproducenten Kenneth Cole og postordrefirmaet Land’s End. Flere af disse kampagner forekommer i mindre grad at vidne om patriotisk sindelag end om en vilje til at profitere maksimalt af begivenhederne.
»Efter den 11. september har vi sammen med vores klienter kritisk gennemgået flere af vores kampagner«, fortæller New York-reklamemanden Tom Jakab. »Men nogle af vores klienter har tilsyneladende ingen skam i livet. I enkelte tilfælde søger de helt kynisk at udnytte en ulykke, der er uden sidestykke, til egen vinding. De bruger bevidst den choktilstand, hele nationen befinder sig i, til at anspore folk til at forbruge mere.«

Intens polemik
Den offentlige polemik er taget til i intensitet, efter at flere medier åbent har kritiseret visse reklamer. En radiovært på den landsdækkende station NPR fordømte således »disse merkantile reaktioner« i skarpe vendinger.
»Jeg bliver så vred og får lyst til at kaste op, når jeg ser den slags,« sagde han.
»Som om der ikke var nogen grænser overhovedet for, hvordan man vil være bekendt at sælge sine produkter.«
»Det er uretfærdigt at beskylde os for at slå mønt af situationen eller betvivle vores patriotisme,« siger Margaret Holmes, der er direktør for marketing-afdelingen på General Motors, som ejer Chevrolet, der lancerede kampagnen Keep America Rolling.
»Ingen fortæller f.eks., at GM’s ansatte – som nogen af de første – donerede en million dollar til Røde Kors-hjælpearbejde efter angrebene eller at vi gratis stillede redningskøretøjer til rådighed. Siden har vores marketingsarbejde rettet sig mod at sætte gang i økonomien igen - helt i overensstemmelse med, hvad Det Hvide Hus har bedt os om.«
Både General Motors og Ford henviser til, at George W. Bush faktisk har appelleret til alle dele af det amerikanske erhvervsliv om at gøre alt, hvad de formår, for at hindre USA i at synke ned i den frygtede recession. Arbejdsminister Elaine Chao har endda holdt pesonlige møder med GM’s ledelse.
»Man har bedt om vores hjælp, og vi forsøgt at imødekomme denne bøn. Jeg kan ikke se, at det er noget galt i det,« fortsætter Margaret Holmes.

Fristende bølge
Spørgsmålet er blot, hvor grænsen går mellem at sende positive signaler i en traumatisk tid og at gå efter profit for enhver pris.
»Flyselskaberne viste sig fint i stand til at ære ofrene for katastrofen. Deres kampagne var helt uden kommercielle undertoner,« siger en anden prominent New York-reklamemand, der foretrækker at forblive anonym.
»Men efterhånden som dagene går prøver næsten alle at score kassen på det, der er sket. Den triste sandhed er, at både flyselskaberne og bilproducenterne er i krise. De har kritisk behov for at komme ud af den økonomiske farezone, de befinder sig i. Og når alle alligevel kun taler om terrorangrebene og miltbrandfrygten er det fristende for dem at hoppe med på bølgen.«
Fænomenet risikerer at vare ved længe endnu. Firmaer, der fremstiller desinfektionsmidler til brug for tandlægeinstrumenter har f.eks. i reklamer på Internet hævdet, at deres produkter også kunne »modvirke udbredelse af miltbrandsmitte.« De amerikanske sundhedsmyndigheder har dog siden kaldt dem til orden og præciseret, at miltbrandbakterien er resistent over for alle kendte desinfektionsmidler.

©Libération og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her