Læsetid: 5 min.

Pengene fosser ud af Fogh

Regeringen lægger op til at uddele ufinansierede julegaver til vælgerne. Men skattestoppet er blevet modificeret lidt
28. november 2001

Den ny regering lægger op til at føre en dyrere finanspolitik end den afgående. Ifølge flere økonomiske analytikere koster regeringens velfærdsløfter tre til fire mia. kr. mere, end hvad besparelserne på bl.a. bistand og dagpenge kan give ind i nye budgetbesparelser. Regeringen har endnu ikke sandsynliggjort, hvordan de dyre velfærdsgaver kan finansieres – samtidig med at skattestoppet overholdes.
Men miraklernes tid er ikke forbi: Den globale recession – som nu har spredt sig fra USA til resten af verden – har i de seneste uger og måneder skabt en ny økonomisk situation, der måske kan gøre en ekspansiv finanspolitik hårdt tiltrængt. Verdensøkonomiens afmatning kan dermed blive regeringens finanspolitiske redning. De nye velfærdsgaver kan medvirke til at afbøde den recession, som allerede har medført voksende ledighedsprocenter i USA.
Når Foghs regering ikke kan finde finansiering til gaverne, så kan dét altså undskyldes med, at der nu er brug for at sætte ekstra gang i økonomien. At pumpe flere skattekroner ud i samfundet er et klassisk kneb, når konjunkturerne går nedad. I et videre perspektiv kan Fogh-regeringen komme til at stå over for samme problemer, som Poul Schlüter i 1980’erne, der ligeledes måtte tumle med lavkonjunkturer og ledighed.
Nyrup-regeringen har i 1990’erne omvendt redet på en global vækstbølge, der bl.a. har fået arbejdsløsheden til at falde til et historisk lavpunkt. Det er et ganske særegent fænomen, at danske vælgere tilsyneladende ønsker en borgerlig regering, når konjunkturerne er dårlige – og en socialdemokratisk regering, når økonomien buldrer afsted. Ud fra en klassisk logik burde det være omvendt. Forklaringen er formentlig, at økonomiske spørgsmål ikke længere betyder så meget for, hvordan folk stemmer til valg. Valget har været kendetegnet ved et næsten totalt fravær af debat om samfundsøkonomi – trods den truende recession.

Skønt Anders Fogh og Bendt Bendtsen ved fremlæggelsen af regeringsgrundlaget lagde stor vægt på at understrege, at de vil føre en »stram, offentlig udgiftspolitik«, er dommen klar fra landets økonomer. Pengene fosser ud af statskassen. Hvis regeringen gennemfører sine forslag, som beskrevet, vil der opstå et stort hul i budgetterne:
»Det samlede resultat er en forværring af statens finanser med ca. tre mia. kr., såfremt der ikke skaffes indtægter fra anden side,« vurderer seniorøkonom i Nordea, Peter Thorlund Haahr, til Børsen:
»Finanseffekten af det samlede forslag er naturligvis svær at forudsige, da vi ikke kender detaljerne. Men der er næppe tvivl om, at finanseffekten er positiv og af en vis størrelse.«
Fra den afgående regerings ’hardliners’ på det økonomiske område – Lykketoft og Jelved – er meldingen næsten identisk:
»På stort set alle områder er der tale om at bruge flere penge. Det gælder sundhedsområdet, ældreområdet, folkeskolen og utroligt mange områder. Så jeg tvivler på, at de kan få enderne til at mødes,« siger Marianne Jelved til Ritzau.
Fra socialdemokratisk hold er det særligt tænketanken, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har stået bag angrebene på Venstres fråds. De har udarbejdet et notat, der opregner de ufinansierede velfærdsgaver, VK har lovet under valgkampen, herunder udgifterne ved skattestoppet:
»Fraset sociale nedskæringer vil Venstres skattestop i gennemsnit koste statskassen ca. en mia. kr. om året i kraft af prisudviklingen i samfundsøkonomien. Skattestoppet vil nemlig betyde, at skatteprovenu for 70-75 mia.kr.
ikke kan følge med den generelle prisudvikling. Og med en inflation på omkring to procent om året svarer det til et tab på ca. en mia.kr. om året,« skriver Erhvervsrådet i notatet.

Ud over nye udgifter til bl.a. ældrepleje og sygehuse vil det højprofilerede skattestop altså skabe en kapitalindsprøjtning i den danske samfundsøkonomi, der samlet er flere mia. kr. større end det finanslovsforslag, som den afgående finansminister, Pia Gjellerup, fremlagde i august. Dengang kritiserede Venstre paradoksalt nok regeringen for præcis det samme – som Fogh-regeringen nu bliver kritiseret for af den tidligere regering – nemlig underfinansiering:
»Regeringen og dens ministre taler om bedre velfærd, længere barselsorlov, forstærket indsats i forhold til de svage, flere boliger, og statsministeren har sit store slagnummer om Danmark som førende viden- og IT-nation. Men de konkrete forslag mangler, og der er ikke anvist én eneste krone til finansiering af regeringens løfter,« sagde Venstres finansordfører, Thor Pedersen, som nu er blevet finansminister .
Rollerne er byttet om, men replikkerner er enslydende.
Men måske bliver den såkaldt ’ekspansive finanseffekt’ af skattestoppet slet ikke så stor, som bl.a. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udregnet. Efter regeringens udnævnelse er det nemlig kommet frem, at skattestoppet slet ikke skal tages så bogstaveligt, som først beskrevet af Anders Fogh. I 2002 stiger kommuneskatten f.eks. samlet med lidt over 400 mio. kr., da regeringen først vil garantere skattestop fra 2003. Nye grønne afgifter vil også skæppe med ca. 700 mio. kr. i statskassen – afgiftsindtægter, som Fogh gladeligt accepterer. Den borgerlige regering er ligeledes parat til at hæve hastighedsbøder – afgifter, som Venstre tidligere har betegnet som i strid med skattestoppet.
Ifølge regeringsgrundlaget er skattestoppet heller ikke længere »til hinder for at foretage nødvendige skatteomlægninger. Hvis der er tvingende grunde til at indføre eller forhøje en skat eller en afgift, vil dette ske således, at merprovenuet ubeskåret går til at sænke en anden skat eller afgift. Samme princip vil blive anvendt, hvis det af miljømæssige grunde er ønskeligt at indføre eller forhøje en miljøafgift«. Fogh Rasmussen brugte en helt anden formulering, da han annoncerede skattestoppet i sit nyhedsbrev i januar. Dengang skrev han bl.a.: »Et skattestop indebærer, at en skat eller afgift ikke må sættes op. Opkræves den med en procentsats, bliver procenten ikke sat op. Opkræves den med et kronebeløb pr. enhed, sættes kronebeløbet ikke op.«
Det kunne ligne et løftebrud, selv om der næppe er nogen tvivl om, at skatterne vil blive holdt i ro af den ny regering. De opblødte formuleringer kunne dog tyde på, at Venstre heller ikke vil kunne undgå angreb på den troværdighed, som Poul Nyrup Rasmussen har kæmpet skæbnesvangert mod efter efterlønsreformen i kølvandet på valget i 1998.
VK-regeringens problem kan blive, at den er nødt til at lave nye besparelser på de sociale ydelser, hvis budgetterne skal hænge sammen. Men også dét vil være i strid med Venstres valgløfter. De kommende ugers finanslovsforhandlinger bliver derfor en svær balancekunst, der endelig vil afsløre, hvem vælgerne egentlig har stemt på som landets ny statsminister.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu