Læsetid: 6 min.

Pionerer i grænseland

Tidligere polske statsfarme bliver i stigende grad opkøbt eller lejet på langtidskontrakter af udenlandske farmere, herunder danske. Det spreder know-how og giver beskæftigelse – men fremtiden for polske landmænd er usikker
15. november 2001

Usikker fremtid
CHOJNA, POLEN – Så snart man krydser Oder-floden ved det tungindustrielle helvede i Schwedt i det tidligere Østtyskland og ankommer til den lille polske grænseby Krajnik Dolny, bemærkes en noget særpræget erhvervsstruktur.
Hele seks frisørsaloner eksisterer her side om side i landsbyen, som vel alt i alt højst rummer et par hundrede sjæle. Fem d-mark for en klipning, reklameres der for (små 20 kr.).
Hvad ydelserne koster hos landsbyens andet hovederhverv – natklubber med navne som ’Arizona’, ’Paradiso’ og ’Valentina’ – skiltes der ikke med. Kun at her er døgnåbent – ’24 Stunden’ – af hensyn til de hårdtarbejdende tyske kunder på den anden side af Oder-floden.
Klippet og kneppet – det er stort set, hvad man kan blive i Krajnik Dolny. Ja, og så kan man her som i så mange andre grænsebyer gå på markedet – her kaldet bazar i et forsøg på at introducere lidt Østens mystik i den grå post-socialistiske virkelighed – og købe alskens flitterstads, kopi-varemærketøj produceret i Tyrkiet og smuglercigaretter formedelst 2,50 zloty (fem kr.) for en tyve-styks.
Men også her på ’bazaren’ er den økonomiske aktivitet afdæmpet. Halvdelen af blikskurene står tomme, og i den anden halvdel er der langt mellem kunderne.
»Selv tyskerne har ikke så mange penge mere,« som en af stadeholderne siger med et skuldertræk.

Grænseland lukket ned
Vi er i grænseland. Når man spørger folk, hvad de lever af, siger de »grænsen«. Det vil sige: Tyskerne ovre på den anden side af grænsen.
Samtidig er grænseområdet fra Szczecin (Stettin) i nord til Sudeterbjergene i syd gammelt tysk land, som kom ind under Polen efter Anden Verdenskrig, da de sejrende allierede satte den polske grænse på hjul og rykkede Polen 200 km mod vest.
Det betyder, at den industri, der blev genopbygget her, var de kommunistiske
femårsplaners storindustrielle komplekser. Og for landbrugets vedkommende var det gigantiske statslandbrug, der blev normen – ikke små private landbrug som i resten af Polen.
I dag ruster de storindustrielle komplekser og statslandbrugenes endeløse rækker af barakker og stalde ligger øde hen. Arbejdsløsheden i grænseland er 50 procent eller mere, og kun grænsen holder en vis økonomisk aktivitet i gang.
Grænsen, og så de udenlandske landmænd, der lokkes hertil af billig og rigelig jord og arbejdskraft – samt beliggenheden tæt på de tyske autostradaer.
En af de seks danske landmænd, der har slået sig ned i området omkring byen Chojna, en halv snes km fra den tysk-polske grænse, er Ove Larsen fra Salling.
Han har været i landet siden 1995 og er bestyrer for en tidligere statsfarm med 1.000 hektar land, som den nuværende danske ejer har forpagtet af den polske stat for en 15-årig periode. Her produceres hvede, raps og majs – udelukkende til det polske marked, hvor »prisen er højere end i Danmark«.
De store svinestalde, som i statslandbrugets blomstringstid i 1980’erne rummede 2.500 svin plus opdræt, ligger stort set tomme hen. Ove Larsen har prøvet at opdrætte svin, havde 700 søer, men »der gik dysenteri i det«, og der er nu kun få grise tilbage.
Der var 90 ansatte på statsfarmen, da dens danske ejer overtog den i 1995 – nu er der otte. Men dog otte arbejdspladser – alt tæller i Chojna.
De gode ekspansionsmuligheder og den billige arbejdskraft nævner Ove Larsen som fordelene ved at drive landbrug i Polen.
Men der er bestemt også ulemper, og Ove Larsen anbefaler ikke, at danske landmænd flygter til Polen på grund af de mange restriktioner og regler, landbruget – ifølge landbrugsorganisationerne – bliver underlagt i Danmark.
»Derhjemme har man regler, ja, men vi kender dem. Her i Polen er der en bunke regler, som ofte er indbyrdes modstridende, og de folk, der skal administrere dem, ved ikke selv, hvordan de fungerer. Det tager fra et år til halvandet at få selv simple ansøgninger om udvidelse af produktionen eller ombygning igennem, og folk er typisk bange for at tage ansvar og skyder afgørelser, som kan være ubehagelige at tage, fra sig. Det centralistiske system lever i bedste velgående hernede«.
»Man skal heller ikke komme til Polen med ønske om hurtige profitter«, mener Ove Larsen.
»Jorden er ofte udpint og ikke gødet godt nok, bygninger og maskinel er udslidt. Der skal typisk investeres 8.000-10.000 kr. pr. hektar for at få startet produktionen, og egentligt overskud får man først efter nogle år.«

Dystre udsigter
Ove Larsen har boet så længe i Chojna, at han har polske venner og omgangskreds. Han sporer ikke megen optimisme blandt polske landmænd, og mener heller ikke selv, at der er grund til det.
»Jeg tror ikke, at polsk medlemskab af EU bliver til fordel for de polske bønder. Landbrugene er for små – her er landbrug på fem hektar normalt, i Danmark skal man op over 100 hektar, og koncentrationen går uhyggeligt stærkt. Dertil kommer, at der i forvejen produceres for mange fødevarer i Europa, og det polske landbrug har ikke noget særligt at byde på i den hårde konkurrence. Det, de nu producerer til hjemmemarkedet, kan sælges i Polen. Men polske svin er for fede til at sælges i Europa, den vete-rinære standard er for lav, salgsorganisationerne fungerer ikke, og polske produkter er slet ikke så raffinerede, at de kan sælges til den europæiske forbruger,« mener Ove Larsen.

18 timer i døgnet
En ca. 50 km længere mod nord, uden for byen Gryfino også tæt på den polsk-tyske grænse, har en anden dansk landmand, Martin Clausen, slået sig ned siden 1. marts i år.
Martin Clausen, der er færdiguddannet landmand, havde valget mellem at overtage sine forældres gård mellem Ribe og Skærbæk eller tage springet og give sig i kast med det ukendte. Han fandt ud af, at det faktisk var billigere at starte op i Polen end at overtage den fædrene svinefarm i Vestjylland – og med en kredit hjemmefra på 800.000 kr. og en kontrakt på 30 års forpagtning har han nu etableret sig i det vestlige Polen med en kornproduktion på alle 800 hektar jord, ny lade, silo og korntørringsanlæg.
»Det er knokleri – vi taler om 18 timers arbejdsdag ihvertfald her i opstartsfasen. I Danmark kører det hele på skinner, der er konsulenter og rådgivere, der fortæller dig hvad du skal gøre. Her har du stort set dig selv at stole på,« siger Martin Clausen.
Han har primært valgt at etablere sig i Polen, fordi det er billigere og her er mere »albuerum«. Det sidste omfatter dog ikke lempeligere miljøregler.
»Miljølovgivningen er lige så stram i Polen som i Danmark – men kontrollen er nok mindre. Men jeg bruger de samme midler, jeg ville bruge i Danmark,« siger han.
Også Martin Clausen tvivler på det polske landbrugs fremtid.
»Nogle helt store landmænd går det godt, men generelt er der stor mangel på uddannelse og rådgivning. De fleste polske landmænd er over 50 – de unge gider ikke og søger til byerne. Det er udlændinge, der kommer til at sidde på de store ejendomme her. Det er en skam for det polske samfund, kan man sige – men vi har også noget at tilbyde. Vi giver arbejde – og polske landmænd kan lære af os, hvordan man driver effektivt landbrug«.

FAKTA
Landbrug i Polen
*Der var ved sidste tælling i 1996 2.041.000 landbrug i Polen. Af disse producerede 12,7 pct. kun til eget behov, og 37,4 pct. overvejende til eget behov.
*Produktionen fra det polske landbrug udgør 4,2 pct. af bruttonationalproduktet. Andelen af landmænd i forhold til den samlede arbejdsstyrke var 24,7 pct.
*38 pct. af Polens 39 mio. indbyggere lever på landet. Af disse har kun 3,6 pct. en højere uddannelse end gymnasieuddannelsen.
*Den gennemsnitlige polske landmand oplevede i årene 1996-2000 et fald i realindkomsten på 30 pct. Gennemsnitsindkomsten var i 2000 på 1500 zloty (ca. 3.000 kr.) om måneden. on

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu