Læsetid: 3 min.

Quasimodomusik

Jexper Holmens musik er jævnt hen så grim, at det gør ondt alle vegne at høre på den. Men det er jo også en slags kvalitet i en musikalsk verden, befolket af velvillige forstå-sig-påere, der lader alt passere under etiketten ’kunst’
21. november 2001

Koncert
Komponisten Jexper Holmen har måske engang været en almindelig dreng, som bare hed Jesper og var som alle andre børn. Nu er Jesper blevet til Jexper, hvilket antyder kunstnerens lyst til at pille ved det en gang vedtagne. Men noget så traditionelt som en debutkoncertrække er det ikke desto mindre blevet til. Den landsturnerende debut endte brat i København i Den Anden Opera, hvor ophavsmanden på sin egen kejtede måde tillod at lade sig hylde af venner og bekendte.
Som komponisten stod der, badet i projektørlys og forsøgte med et skævt buk, kom billedet af Quasimodo frem på den indre skærm. Denne klokker som humper rundt i katedralen og holder sig for ørerne og skriger fordi den øredøvende lyd af klokker har gjort manden døv. Alt ved manden er grimt, men når man lærer ham at kende, opstår der en særegen grimhedens æstetik, som vender den grimme side indad og en ny slags bevægende skønhed kommer til syne.
Altså hvis man skal være rigtig forstående og strække velvilligheden til det yderste. For mestendels er det i tilfældet Holmen gebrækkelige musikalske optrin, der kun præsenterer forgrund og baggrund, ingen nuancering eller detaljerigdom. En slags konkretistisk minimalisme i sort-hvide udtræk. Musikken bliver ikke ved til det bliver pinligt, eller antyder et bad taste party, som Pelle Gudmundsen-Holmgreen kan gøre det så raffineret. Nej, hos Holmen er den konsekvente bad taste et grundvilkår fra først til sidst. Forkrampet, monstrøst og helhjertet grimt. Holmen trutter ren røv. Hut ab for det.

Kan han også andet?
Før pausen fik publikum mulighed for at stifte bekendtskab med værker, der alle knokler derud af med en besværgende gentagelse i kraftigt leje på en forsagt baggrund af andre instrumenter, der er trængt i defensiven som følge af den vilde retorik. Kun undtagelsesvist kommer den svage side til udtryk, idet det manisk råbende lederinstrument fremturer med knusende gestus - nærmest som var det et manifest fra det gode gamle dage, hvor de selvrealiserende kreative gemytter kunne ønske alt og tillade sig alt, inklusive ønsket om at alle blev bombet sønder og sammen eller fik revet deres nosser af og blev tvunget til at æde dem bagefter. Men den holdning er jo heldigvis blevet umoderne, selv hos kunstnere.
Politikens Jan Jacoby havde sat sig på bageste række af hensyn til de følsomme ører. Klogt træk og Deres udsendte holdt sig også til denne tilbagetrukkede formation. Ørerne skal gerne holde mange år fremover. Desværre havde Berlingske Tidende ikke sendt eksperten i varm luft, Mette Rothschild, der dagligt kan levere den ene ligegyldighed efter den anden uden at nogen gør opmærksom på, at der ingenting står i hendes anmeldelser. Perfekt ligegyldigt kunne det have været at få lidt varm luft om Holmen, for så kunne Tantens kulturansvarlige da i det mindste se komikken. Måske.
Jexper Holmens eksplicitte ønske er, at få publikum til at løbe skrigende bort. Men det gør folk desværre ikke. De er for høflige og det kunne jo også være, at der kom noget interessant efter pausen. Og det gjorde der faktisk denne aften. Inde bag Quasimodo-kostumet dukkede en indadvendt og stille mand op, med sans for de små
nuancer, den stille vege-teren omkring nogle enkle figurer.
Eremitkrebsen Holmen, der i sin musik aldrig viser sine bløde dele, åbner en sprække i den hårde skal. Det viste anden halvdel af koncerten. Måske er Holmen blevet modig nok til at lade være med at vise den musikalske knytnæve. Han er jo på den anden side heller ikke født med den, så hvorfor ikke finde det legende barn frem igen. Det kan kun blive bedre af det.
Pladsen tillader ikke en værdig rundgang omkring musikerne. De spillede knippelgodt, sopranen Klaudia Kidon og accordeonspilleren Frode Andersen helt fremragende.

*Jexper Holmen: Debutkoncert. 12 medvirkende musikere – undertiden dirigeret af Frans Hansen. Værker af Holmen. Den Anden Opera, mandag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her