Læsetid: 3 min.

Den sidste Prankster

Gøgeredens forfatter, den amerikanske modkulturs joker, Ken Kesey, døde i lørdags af leverkræft, 66 år
16. november 2001

Gøgeredens forfatter, den amerikanske modkulturs joker, Ken Kesey, døde
i lørdags af leverkræft, 66 år

Nekrolog
Under et besøg i Kina i 1981 blev Ken Kesey spurgt, hvorfor så mange amerikanske forfattere begår selvmord.
Han svarede: »En forfatter skriver en storartet bog, og anmeldernes ros sender ham op gennem taget af
lykke. Med den anden bog vil forfatteren selvfølgelig overgå sig selv. Det kan han ikke, men han bliver ved med at forsøge, og når han har smadret hovedet mod loftet tilstrækkelig mange gange, synes valget at ligge mellem at tage sit liv eller drikke sig ihjel. Jeg har besluttet ikke at følge dette mønster. Jeg vil hellere komme ned fra højderne og så vente og se, om der en dag skulle åbne sig et nyt hul i taget, som jeg kan flyve igennem.«
Ken Kesey vidste, hvad han talte om. Efter gennembruddet med Gøgereden (1962) gik det ham voldsomt på, at efterfølgeren, den monumentale slægtsroman Sometimes a Great Notion (1964) (da.: Oregon, 1978), aldrig fik den forventede klassikerstatus.
Faktisk var skuffelsen så stor, at Kesey de næste 28 år lagde romanambitionerne på køl og i stedet indtog rollen som uofficiel lederfigur i et miljø af Vestkystbohèmer – ’The Merry Pranksters’ – som et halvt årti inden Summer of Love eksperimenterede med livsstil og psykedeliske stoffer. Det var Kesey og hans slæng, som ved kollektive syretrips – såkaldte ’Acid Tests’ – introducerede LSD på Vestkysten. Og det var i Keseys miljø, gruppen Grateful Dead og horderne af batikklædte ’Deadheads’ sugede den første næring.
På tværs af tidens idea-
ler om individualitet og lighed besad Kesey en blanding af autoritet og energi, der gjorde ham til et naturligt samlingspunkt. Og i
historiens bakspejl kom han til at fremstå som selve personificeringen af forbindelsen mellem 50’erne beat-
generation og 60’ernes hippiekultur.
Det egentlige startskud på Prankster-bevægelsen, og dermed de psykedeliske 60’ere, var Kesey-flokkens mageløse road-trip i 1964 tværs over USA i bussen ’Further’. Bag rattet sad ingen ringere end beat-legenden Neal Cassady, modellen for den rastløse hipster Dean Moriarty i Jack Kerouacs generationsroman Vejene (1957). Og blandt målene for rejsen var Øst-
kystens modkulturelle ikoner – med Kerouac som forbindelsen til fortiden og LSD-præsten Timothy Leary som vejviseren mod fremtiden.
Såvel busturen som de efterfølgende års Acid Tests i Californien er beskrevet af Tom Wolfe i den mesterlige New Journalism-reportagebog The Electric Kool-Aid Acid Test (1968).
Ken Kesey var født i La Junta, Colorado, i 1935. Grunden til forfatterskabet blev lagt, da han i efteråret 1960 fulgte Malcolm Cowleys skrivekursus på Stanford University, Californien. Under studierne tjente Kesey penge som forsøgskanin for statens eksperimenter med LSD og havde tillige natarbejde på en psykiatrisk afdeling ved veteranhospitalet i Menlo Park. Begge omstændigheder smittede af på debutromanen Gøgereden, som i 1975 i Milos Formans fortolkning blev en Oscar-belønnet film med Jack Nicholson i hovedrollen.
Et forsøg på at vende tilbage som romanforfatter i 1992 med Alaska-fortællingen Sailor Song nåede aldrig i nærheden af debutens storhed. Mere succes havde Kesey i de senere år med sine børnebøger, især The Sea Lion, og samtidig brugte han fritiden fra jobbet som ’gentleman farmer’ på at få orden på arkiverne og sikre eftermælet med essaysamlinger som Kesey’s Garage Sale (1973), Demon Box (1986) og The Further Inquiry (1990).
At Ken Kesey dog på ingen måde syntes at have mistet livsgnisten, kunne nekrologskriveren konstatere i sommeren 2000 under et besøg på farmen uden for Eugene, Oregon, hvortil forfatteren havde trukket sig tilbage efter en fængselsstraf i 1967, og hvor han og hustruen Faye siden havde levet omgivet af venner, børn og børnebørn. På vej ind i sit livs efterår havde Kesey kastet sig over Internet og computerredigering og var i fuld gang med at færdiggøre klipningen af de mange optagelser fra busturen i ’64 med Neal Cassady og ’De Muntre Prankstere’. Han havde netop haft sin forlægger på besøg og var ved at forberede udgivelsen af en række dagbøger og ældre manuskripter. Og så han var ivrig efter at komme mere på landevejen med Prankster-vennerne og sit nye teaterstykke Twister.
Måske var et nyt hul i loftet ved at åbne sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu