Tomme landbrugsløfter i luften

n

Basar i Qatar
BRUXELLES – Landbrugsmarkederne skal åbnes yderligere, EU’s import-told skal falde, de forvridende elementer i landbrugsstøtten skal reduceres, og udviklingslande skal have særbehandling. Hvem kræver alt dette? Indiens, Brasiliens eller Nigerias handelsminister? Nej, det er såmænd EU’s landbrugskommissær, Franz Fischler, der lover alle disse gode ting op til forsøget på at starte en ny WTO-frihandelsrunde i Qatar denne weekend: »I Qatar vil EU understrege behovet for at sikre udviklingslandenes fulde deltagelse. Den tid, hvor USA og EU mere eller mindre kunne fikse WTO-aftaler i mellem sig, er forbi. Nu er 80 procent af WTO-medlemmerne udviklingslande, der med god grund er stadig mere selvbevidste,« siger Fischler, der mener, at klichéen om EU som et fødevarefort, der holder de fattige lande ude, i dag er forkert.

Ikke fulgt op
I Kommissionens informationsmateriale, der cirkulerer før WTO-mødet, nævner han en række eksempler, der underbygger påstanden. Det fremmeste er EBA-initiativet, der fjerner EU’s import-told på alle varer fra verdens 49 fattigste lande.
»Dette eksempel er desværre ikke blevet fulgt op af andre store spillere,« noterer Fischler, ikke uden en vis stolthed. Han glemmer dog i skyndingen at nævne, at EU har indlagt lange overgangsperioder, før tolden falder bort for de tre økonomisk set mest betydningfulde eksport-afgrøder: ris, sukker og bananer.
Politik-medarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke Lars Anderskouv giver gerne kommissæren ret et stykke af vejen: »EU har taget gode, rigtige og symbolsk vigtige initiativer, USA og Japan har slet ikke givet udtryk for lignende åbninger. Men EU har stadig kartofler, der skal hyppes, og det hjælper ikke meget, at andre er endnu værre end EU. Det, EU kommer med, er slet ikke nok til at få udviklingslandene til tage andre emner om bord i Qatar. Den forsigtige åbning i EBA med lange overgangsordninger kan udviklingslandene jo ikke leve af,« siger Ander-skouv til Information.
Han påpeger, at EU stadig giver eksport-kompensation, der sikrer, at EU kan sælge landbrugsvarer på verdensmarkedet til kunstigt lave priser. Det, EU reelt kan bryste sig af, er, at EU faktisk er den handelsblok, der importerer mest fra udviklingslandene. Sammenlignet med eksporten af landbrugsvarer fra udviklinglandene til USA, Canada, Japan, Australien og New Zealand som gruppe, så eksporterer udviklingslandene mere til EU. Samtidig eksporterer EU landbrugsvarer til udviklingslandene til en værdi på næsten halvdelen af de andre fem store eksportører.
EU har også lagt sin landbrugspolitik om gennem 90’erne, så eksportstøtten, der gives for, at EU-landbrugsvarer kan sælges til en lavere pris på verdensmarkedet end hjemme i EU, er faldet 50 procent.

Noget for noget
EU erklærer sig endog villig til at gå endnu længere. Men der er betingelser knyttet til det. I dag forbyder WTO-reglerne kun den type eksportstøtte, som EU giver. Den udbredte amerikanske brug af eksportkredit-lån til USA’s landbrug tæller til EU’s store fortørnelse ikke med i regnskabet. Under den forrige store frihandelsrunde, Uruguay-runden, forsøgte EU forgæves at få ændret reglerne. Og meget yder på, at USA vil stå stejlt igen. Dermed kan det blive svært med at indfri EU’s officielle ambition om yderligere at sænke EU’s eksport-støtte, der i flere tilfælde trænger udviklingslandene ud af deres hjemmemarkeder og hindrer dem i at komme ind på andre.
Ifølge en EU-diplomat vil det være indlysende rimeligt, hvis også USA’s eksportkreditter tages med i regnskabet. Men EU har her en dårligere forhandingsposition end USA, fordi man i Uruguay-runden har forpligtet sig til at afvikle direkte landbrugstøtte til EU-bønderne fra udgangen af 2003, hvor den såkaldte fredsklausul udløber. Men det er noget nær en politisk umulighed for EU lige nu, hvor den største europæiske landbrugsnation, Frankrig, går til valg næste forår og sommer.
»EU’s hovedønske er at kæmpe for at få forlænget fredsklausulen, så man kan forsætte støtten, men det er ikke sikkert, at USA vil acceptere det ved at få noget på andre områder, som EU håber ved at foreslå en bredere WTO-dagsorden. Indrømmelser skal selvfølgelig betales, som sidste gang med et fald i eksportstøtten. Det bliver næppe i Qatar, men først ved udgangen af 2003 – i sidste øjeblik,« vurderer diplomaten.
NGO’en Oxfam har forud for Qatar-mødet givet de rige lande en kraftig opsang. I en rapport opregner Oxfam således otte brudte løfter fra de rige lande. Landbrugsområdet er et af de centrale. Af de 25 lande, der ifølge Uruguay-runden har ret til at yde en vis eksportstøtte, tilhører de 23 således den rige del af verden.

*Luftskibet, Informations Forum for Systemdebat, er den 15. november vært for debatmødet ’WTO – verden til forhandling’ på Arbejdermuseet, Rømersgade 22, København fra kl. 19-22. Tilmelding pr. e-mail: luftskibet@informa-
tion.dk eller i kuvert til Dagbladet Information, Postbox 188, 1006 Kbh K, mærket »WTO«. Pris: 100 kr.